Ugens art: Ildtægen

Lignende artikler

Foråret er over os og med det pibler det frem med både dyr og planter. Et af de lidt mere eksotiske af slagsen er ildtægen.

Kig efter den røde ildtæge derude. Den er blevet mere udbredt i de senere år. Ildtægen lever af plantesaft. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk.

Mildere klima har fået ildtægen til at brede sig mod nord

Ildtægen er en tæge som navnet fortæller og den har altså intet med en flåt at gøre. Det til trods for, at mange stadig forveksler flåter og tæger. Ildtægen er relativ ny her i landet, selvom det er omkring 100 år siden, at man fandt de første eksemplarer herhjemme. I landene syd for os er den udbredt, men Danmark ligger stadigvæk i den nordligste del af dens udbredelsesområde. Flere fund de seneste år og ikke kun i Syd- og Sydøstdanmark tyder dog på, at med det mildere klima føler ildtægen sig også hjemme i Danmark. Det betyder, at den ikke er så sjælden mere. Faktisk blev den første ildtæge fundet i Norge i 2020. Hvordan de spreder sig, er dog stadigvæk lidt af en gåde, da størstedelen af ildtægerne ikke kan flyve.

Ildtæger under parring. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk

Vidste du, at der findes omkring 500 forskellige arter af tæger i Danmark?

Hvorfor hedder de ildtæger?

Der er ikke et entydigt svar på hvorfor det hedder en ildtæge, men der er forskellige bud på det. Et af buddene går på, at tægens kraftige røde farve symboliserer ild. Det latinske navn Pyrrhocoris betyder da også ”tægen med ild i”. Det kan også henvise til, at tægen måske ikke smager godt, men måske kan give en brændende fornemmelse, hvis den spises? Det er dog ikke testet her på redaktionen og kan heller anbefales at efterprøve. Et sidste bud på hvordan ildtægen har fået sit navn findes et andet sted. Ildtægen har gennem tiden, særligt i Østeuropa, været forbundet med sagn om ødelæggelser og brande. Dog blev tægen også nævnt som et varsel for en kold og lang vinter, men det er selvfølgelig altid godt med en helgardering. Et helt tredje bud er, at navnet er givet ud fra de røde silhuetter eller aftegninger ildtæger danner når solens lys rammer dem når de bevæger sig på de lindetræer som de holder så meget af. Hvis man har oplevet flokke af ildtæger bevæge sig på stammerne i sollys kan man på lidt afstand sagtens relatere til ildens flammer.

Vidste du at en del af ildtægens latinske navn apterus, betyder vingeløs eller uden vinger?

Fakta om Ildtægen (Pyrrhocoris apterus):

Ildtæge. Foto: Isselee/Dreamstime.com.
Ildtægen kan forveksles med Rød kanttæge (herover), der er mere almindelig udbredt end ildtægen. Foto: Alslutsky/Dreamstime.com.
  • Ildtægen kan ses det meste af året, men hyppigst om foråret og efteråret.
  • Det voksne individ er rød med sorte tegninger. Hoved, antenner og ben er også sorte. Nymferne er røde med færre sorte tegninger som ændrer sig mod voksenstadiet.
  • De fleste ildtæger er født uden flyvevinger, men enkelte individer afskiller sig dog og kan flyve.
  • Ildtægen kan ved første øjekast forveksles med Rød kanttæge, men aftegninger er dog forskellige hvilket kan ses ved nærmere observation.
  • Ildtægen lever af plantesaft og suger ikke blod!
  • Den voksne ildtæge går normalt i dvale om vinteren.
  • Tægens foretrukne levested er på lind, men også planter i katostfamilien som eksempelvis stokroser er på menuen.
  • Ildtægen hører til de næbmundede insekter. Det vil sige, at deres munddele danner en sugesnabel, der er leddelt. De bruger snablen til at suge plantesaft med.
  • Den lever på lysåbne biotoper. I Danmark er den primært fundet i haver, parker, kirkegårde eller lign. steder.

Kilder: vestrehus.dk, mst.dk, naturbasen.dk, insekter i Danmark af Morten D.D. m.fl. Kristlig-dagblad.dk. Forsidefoto: Zarifaufa/Dreamstime.com.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Følg NaturGuide.dk

8,335FansLike
4,859FølgereFølg

Seneste artikler

ANNONCER

Annonceplads