Zoologiske haver hjælper i kampen for at redde truede dyrearter.
Har du aldrig hørt om blårygget tandkarpe eller sabel-oryxen? Så er der en god grund. Arterne er uddøde i naturen og findes kun i zoologiske haver.
BIAZA som er den britiske og irske sammenslutning af zoologiske haver og akvarier, har udarbejdet en top 10 liste over arter hvis fremtid er afhængig af bevaringsprogrammer fra zoologiske haver.
Dr. Andrew Marshall som har været med til at udarbejde listen siger; ” uden det avlsarbejde og den vigtige beskyttelse af arterne som mange zoologiske haver arbejder med, risikerer mange arter at blive udryddet”.
På top 10 listen er blandt andet dyr som allerede er uddøde i naturen. Det er dyr som den polynesiske træsnegl (Partula), Sabeloryxen fra landene Marokko, Senegal og Tunesien samt den Blårygget tandkarpe (Cyprinodon alvarezi).
Listen indeholder også Amur leoparden, hvor der kun er 45 tilbage i naturen. Dog er der 220 katte i avlsprogrammer i zoologiske haver rundt om i verden.
På listen er også en af verdens største frøer Leptodactylus fallax samt plovjern-skildpadden og den blåøjede sorte lemur som begge er fra Madagaskar.
Et truet træ har også fundet vej til listen, nemlig Verdcourt’s polyalthia som kun findes 3 steder i Kilombero-dalen i Tanzania.
Den komplette liste er;
• Kæmpefrøen Leptodactylus fallax (også kaldet bjerghønen) en af verdens største frøer. Kritisk truet af udryddelse.
• Den hvidfodede flodkrebs, udryddelsestruet.
• Fløjspandet skadedrossel fra Kina. Kritisk truet af udryddelse.
• Amur leoparden fra Kina, Rusland og Korea. Kritisk udryddelses truet.
• Blårygget tandkarpe (Cyprinodon alvarezi) fra Mexico. Uddød i den vilde natur.
• Polynesisk træsnegl (Partula) fra Fransk Polynesien, uddød i den vilde natur.
• Verdcourt’s polyalthia træet fra Tanzania. Udryddelsestruet.
• Blåøjede sorte lemur fra Madagaskar. Kritisk truet.
• Plovjern skildpadden fra Madagaskar. Kritisk truet.
• Sabeloryxen fra Tunesien, Marokko og Senegal. Lever kun i beskyttede områder som led i genindførelsesprogrammer. Den er uddød i den vilde natur.
/MR
Kilde: The Independent, August 2012