Tørvemoser binder mere CO₂ end verdens skove

De fleste af os ved at verdens skove optager og binder kuldioxid (CO₂), men de færreste er nok klar over at Jordens tørvejorder lagrer dobbelt så meget af drivhusgassen CO₂ som Jordens samlede skove – og det til trods for at tørvejorde kun dækker ca. 3 procent af Jordens landareal.

Tørvemoserne som denne østeuropæiske højmose kan opmagasinere flere tusinde års vækst af spagnummosser og derved kæmpe kulstoflagre. Foto: Natallia Saksonova, Dreamstime.com.

Verdens skove dækker over 30 % af Jordens landareal. Tørvejorde dukker kun ca. 3 % af landjorden. Alligevel optager og binder tørvejordene dobbelt så meget af drivhusgassen CO₂ som skovene.

Sådan dannes tørvemoser og højmoser

Tørvemoser (Sphagnum sp.) er ofte dannet ved at en lavvandet sø eller vådområde over tid er tilgroet og i et senere stadie overvokset med tørvemosser. Under de rette vækstbetingelser forsætter tørvemosserne deres vækst ovenpå de gamle, døde moslag.

I naturlige, velfungerende tørvemoser betyder de sure (lav pH-værdi), våde og iltfattige forhold at tørvemossen ikke omsættes og nedbrydes helt når den dør. Det tilbageværende døde tørvemos ophobes og akkumuleres, mens den levende del af spagnummosset vokser videre ovenpå. Tørvemosen hæver sig langsomt – måske 1-2 mm om året gennem flere hundrede eller tusinde år – og bliver til sidst til naturtypen højmose.
Højmosen er opbygget af et tykt tørvelag, der kan være flere meter tykt, hvor mosens overflade ikke længere har kontakt til det næringsrige grundvand. Det betyder også at overfladen på en intakt højmosen består af nøjsomme planter, der kan klare sig alene med vand fra nedbør. Spagnum-mosserne evner at opsuge og holde på regnvandet som en svamp – og har dermed eget vanddepot.

Moser er værdifulde for Jordens klima. Ved hjælp af fotosyntese trækker planterne kulstof (CO2) ud af atmosfæren og lagrer det i tørv i mosen, hvor det bevares så længe mosen er intakt uden opdyrkning og dræning.

Jordens tørvejorde som denne højmose binder og lagrer mere CO₂ end verdens skove. Derfor er bevarelsen af tørvemoserne betydningsfulde i klimakampen. Manglende vand og temperaturstigninger får tørven til at nedbrydes, hvorpå store mængder CO₂ frigives til atmosfæren.
Tofte Mose i Lille Vildmose er Danmarks største højmose. Bevarelse af tørvemoserne har stor betydning for CO₂-udledningen. Tofte Mose er verdens første klimaudpegede Ramsarområde.

Sure, vandmættede og iltfattige forhold hindrer nedbrydning af mosetørv og frigivelse af CO₂

Tørvemosser (Sphagnum sp) forsurer omgivelserne ved at optage positive ioner fra vandet (kalium, natrium mfl.) og afgive brint-ioner. Det sure miljø kombineret med vandmættede, iltfattige forhold vanskeliggør vilkårene for de nedbrydningssvampe og -bakterier, der ellers ville nedbryde dødt organisk materiale. Som tidligere nævnt ophobes plantematerialet – og binder dermed CO₂ i tørvejorden. Af samme årsag har de flere tusinde år gamle moselig – bl.a. Tollundmanden, man gennem tiden har fundet i moserne, været meget velbevarede.

Kuldioxid (CO₂) er blandt de vigtige drivhusgasser sammen med bl.a. metan (CH₄), lattergas (N₂O) og F-gasser (flourholdige). En stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren medvirker til drivhuseffekten, der gør klimaet varmere på jorden.

Vi kender mest spagnum som plantesække og pottemuld. Spagnumtørven kan være opbygget over mange hundrede eller tusinde år. Levende spagnumvækst kræver tilpas våde forhold og trives altså ikke i en udtørret mose.

Mange tons CO₂ frigives når tørvejorde drænes, graves og dyrkes.

Når tørvemoser drænes og opgraves som spagnumjord eller kultiveres til dyrkning af f.eks. kartofler, så fjernes de våde, iltfattige forhold. Tørven – der måske har været opbygget over flere tusinde år, kan nu hurtig omsættes og nedbrydes af svampe og bakterier. Derved frigives de enorme bundne mængder CO₂ fra tørven. Det er f.eks. det der sker når vi bruger spagnum til bed i haver, jordforbedring eller dyrker landbrug på tørvejord.

Plantesække og pottemuld. Vidste du, at 1 kilo spagnum udleder 1,5 kilo CO2? Næsten al den pottemuld, du kan købe i supermarkeder og havecentre, indeholder opgravet spagnum.

Store projekter i gang for at redde højmoser og tørvejorde

Afvanding af tørvejorde har gjort moserne så tørre at spagnum-mosserne ikke kan vokse. For at tilbageholde regnvand og genskabe mosernes naturlige hydrologi lukkes grøfter og bygges dæmninger med vandtætte spærringer – eller som her små volde af tørv, der skal tilbageholde regnvandet på mosefladen. Såkaldt “peat bunting”.

METAN. I moser og sumpområder produceres også drivhusgassen metan (CH₄) når planterester nedbrydes. I modsætning til CO2, som hober sig op i atmosfæren gennem mange tusinde år, forsvinder metan efter 20-30 år. På lang sigt er CO2 derfor den største trussel mod klimaet.

Mange steder i verden inkl. Danmark er man i gang med at beskytte tørvejordene mod dræning og afvanding, men langt fra alle. I Danmark indvindes nogle tørvejorde stadig til spagnum som vi køber som pottemuld, mens andre tørvejorde forsat drænes og dyrkes. Tiltag, der årligt frigiver enorme mængder CO₂ til atmosfæren. De tørverige højmoser, hvor ca. 95% allerede er forsvundet fra Danmark, beskyttes nu ved at lukke afvandingsgrøfter og bygge vandtætte membraner og spærringer. Det er bl.a. sket i dele af Store Vildmose (se video, beskyttelse af højmosen) og Lille Vildmose.

“en hektar dybt drænet tørvejord udleder hvert år lige så meget CO2 som en »middelklasse-bil«, der tilbagelægger hele 145.000 kilometer”

Professor Hans Joosten, Universität Greifswald.
En fysisk spærring er banket ned i tørvemosen for at beskytte mosen mod afvanding. Når mosen udtørres nedbrydes mosetørven og drivhusgasserne frigives. Foto: Bo Scheeringa, Dreamstime.com.

Se videoen fra Nordisk Råd om tørvejorde og klimasammenhæng

Højmosens særlige natur

I modsætning til de fleste af vores skattede naturtyper som enge og heder, så er en intakt højmose slutstadiet på en naturlig udvikling. Heder og enge vil gro til, hvis ikke der blev lavet naturpleje i form af græsning og rydning. Her fastholder vi altså en naturtype i et stadie i udviklingen. Det er ikke tilfældet i den intakte højmose.
Som naturtype har højmosen ikke en høj biodiversitet i forhold til mange andre naturtyper. Til gengæld rummer højmosen plads til nogle helt særlige arter, der kan trives i det lysåbne, næringsfattige og fugtige miljø. Det gælder bl.a. sommerfuglen moserandøje, der lever på kæruld. Også sommerfuglene moseperlemorsommerfugl og bølleblåfugl lever på højmosen.
Her findes også en række særlige planter som hvid næbfrø, tranebær, multebær, rosmaringlyng og de insektfangende planter soldug.
En række jordrugende fuglearter som trane og storspove kan findes på de større højmoser.

Højmosen har en en relativ artsfattig, men særpræget flora og fauna. Her sommerfuglen moserandøje, tranebær på spagnum – og en ung trane. Foto: NaturGrafik.dk.
Kilder, hvor du kan læse mere (link): Europakommissionen, Danmarks Statistik, UN Environment Programme, Videnskab.dk, Ing.dk, Samvirke.dk.
Frontfoto: Tørvemose fra Hviderusland/Dreamstime.com.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE