Tid til te.
Vilde urter i mark og skov og dyrkede planter i urtehaver har i århundreder været brugt i drikke – enten som te, i øl, mjød eller brændevin.
Kendskabet til mange af urternes gamle hemmeligheder er gået i glemmebogen, men planterne kan vi stadig genfinde derude i naturen. Nogle har forvildet sig ud fra gamle klosterhaver. Planterne har til fælles at de bærer en spændende historie og ofte har været brugt af vores forfædre i forskellige sammenhæng.
NaturGuide.dk har i samråd med en række naturvejledere fundet og afprøvet nogle spændende urter, der er lette at kende og kan bruges til at lave en kop urte-te:
Kamille
Den kendeste urte-te af alle. Kamille har fundet stor anvendelse siden oldtiden. Planten har gode betændelsesdæmpende egenskaber og bruges stadig almindeligt ved irritation i slimhinder, ondt i halsen, forkølelse m.v.
Du kan let plukke og samle din egen kamille-te. Både Skive-kamille (der ikke har hvide kronblade) og vel-lugtende kamille dufter af kamillete og er velegnet til brugen. Især vellugtende kamille bruges medicinsk.
Kamille-te kan købes i forretninger.
Korsknap
Bladene fra denne lille plante giver en fin, velsmagende urte-te. Navnet korsknap kommer af de gule støvknappers korsformede placering i den blå blomst. Korsknap blomstrer i plæner og skovkanter i foråret og forsommeren. Planten har i Skandinavien været brugt medicinsk i mange forskellige sammenhæng, men de æteriske olier i korsknap kan i store koncentrationer virke irriterende på fordøjelsessystemet og bør som de fleste andre urter ikke anvendes overdreven. Nogle steder anbefales det at gravide og mindre børn helt undgår planten.

Rødkløver
Blomsterne indsamles og tørres og overhældes med kogende vand. Teen bør sødes evt. med lidt honning. Tidligere har rødkløver været brugt mod hoste og bronkitis, da den virker slimløsende.
Rødkløver-te er ikke nogen stor smagsoplevelse, men let at lave. Selv vil jeg foretrække at blande den med andre, kraftigere urter.

Gederams
Den te skal prøves mest for historiens skyld. Under 2 verdenskrig da det kneb med forsyninger af te fra østen blev blade af gederams tørret og brugt som erstatningste. I Rusland var brugen særlig udbredt og gederams-te fik snart betegnelsen Sibirisk te.
Gederams vokser næsten overalt i Danmark og kendes let på sine rødviolette blomster. Brug de rene, pæne blade.

Vandmynte
Vandmynte vokser vildt ved bredden af søer og åer. Den genkendes let ved at gnide bladene, hvorpå en tydelig mynteduft fremkommer. I løbet af sommeren ses planten med fine, lyseblå blomster.
Planten har været anvendt mod fordøjelsesbesvær og forkølelse.

Brændenælde
Brændenælden kendes af alle, men at den også kan bruges i te er nyt for de fleste. Plantens friske blade har en let vanddrivende effekt ved væskeophobning i kroppen. Brændenælde-te kan købes flere steder i handelen, bl.a. er den blevet forhandlet af Matas.

Røllike
Rølliken har en særlig krydret duft og har ofte været anvendt i brændevin. Det siges at rølliken har en sårheldende funktion, der i tidernes morgen blev brugt af soldater. Planten kaldes derfor også soldaterurt. En legende siger, at Achilleus (fra den græske mytologi) anvendte plantens sårhelende funktion på sine krigere og rølliken bærer da også den latinske betegnelse Achillea efter Achilleus.
Planten er mest kendt som et middel mod febersygdomme, men er tilskrevet en lang række funktioner såsom betændelseshæmmende og stimulering af fordøjelsen. Tørrede blomster og blade kan stadig fås i handelen som et middel mod oppustethed.
Indtagelse af større mængder røllike – kan ligesom Perikon – medføre en øget følsomhed for sollyset. Selv har jeg dog aldrig mærket problemer i den retning.

Jordbær og hindbær
Tørrede blade af jordbær og hindbær kan fint bruges til te, men indgår bedst i blandinger.
Hyldeblomst
Blomsterne fra hyld kan også tørres og bruges til te. Især velegnet til at indgå i blandinger.
Blomsterne kan også bruges friske – evt. med et stænk af citron.

Sådan gør du:
De indsamlede urter, blomster og blade fordeles på en rist, et viskestykke eller lignende, hvor de tørres – gerne et lunt, men skyggefuldt sted. Hvis urterne ikke tørrer ordentligt er der en risiko for at der går svamp i planterne. Ovntørring er ikke optimalt, men skal i givet fald ske ved lavest mulige temperatur <50 grader.