Forside Tags Padder

Tag: padder

Salamander-sæson

Salamanderne dukker om foråret frem fra deres frostbeskyttede vinterkvarterer og søger mod vandhullerne. April og maj er yngletid for salamandere!

Af naturvejleder Niels Lisborg

Fange salamandere
Vand drager de fleste børn – særligt når der er salamandere, frøer og tudser at fange.

Som barn elskede jeg at fange smådyr ved vandhullet – og ikke mindst salamandere var et hit. Nu som voksen finder jeg stadig vandhullet dragende og nu kan jeg bruge mine egne børn som undskyldning for stadig at kigge efter liv ved vandhullet, der særligt i foråret er fyldt med aktivitet.
Begge mine drenge fanger ivrigt salamandere. De bliver betragtet intenst i en lille bakke inden de uskadt sættes ud i vandhullet igen.

Lille vandsalamander - yngledragt
Lille vandsalamander, han i yngledragt.
Salamandere
En opvaskebalje er fin til at studere vandhullets dyreliv.

Sender uimodståelige duftsignaler til hunnen

Salamandere er noget særligt. De meste af året befinder de sig på land og man ser ikke meget til dem. I foråret kommer de frem fra vinterskjulet og vandrer mod vandhullerne. Hannerne får en flot yngledragt med bølger ned ad ryggen som en minidrage. På maven er hannen stærk orange-gul. Hannens hale er høj og flad og tjener et særligt formål. Den skal fange hunnens opmærksomhed. Han vifter duftstoffer gennem vandet, der stimulerer hunnen. Parring og æglægning er hele formålet med at salamanderne mødes hvert forår ved vandhullerne.

Salamander-larve
Resultatet af forældrernes stævnemøde i vandhullet. Små salamanderlarver, der ligesom haletudser senere udvikler ben og går på land hen på sommeren.

Overvintrer på land

Desværre er salamandere generelt gået tilbage, men især Lille Vandsalamander findes ret hyppigt i vandhullerne fra marts til hen på forsommeren. I Danmark finder vi også – omend mere sjældent, Stor vandsalamander og Bjergsalamander. Læs mere om salamandere.
Et efterår fandt vi en hel koloni af salamandere, der havde søgt skjul for vinteren under vores terrasse. I forbindelse med vi var ved at tage sten op kom der pludselig en hel dynge af salamandere frem. Der var en enlig Stor vandsalamander (der bl.a. kendes på helt gule tæer), der havde gemt sig sammen med de mange mere almindelige Lille vandsalamandere.

Salamandere - overvintring
Denne håndfuld Lille vandsalamandere havde søgt ly for vinteren under en terrassesten.

Vandhullets særprægede dyreliv

Det sjove ved vandhullet er at man ofte støder på en hel masse andre forunderlige dyr. Frøer og salamandere er hos børnene nummer et, men fangstnettet fanger også sjove vårfluer, der har bygget deres egen forklædning af småsten og plantedele. Der kan også være en skorpionstæge – eller måske en vandedderkop eller en vandkalv, der hører blandt de største biller herhjemme.

Sådan overlever frøer at fryse til is

Hvordan overlever frøer, der hverken har pels eller isolerende spæklag, en iskold dansk vinter?

Lige nu gemmer frøer og tudser sig under brændestakke, blade og sten. Men hvordan overlever de en bidende kold vinter?
Vi er taget en tur ud i Albæk Mose, der i foråret var fuld af liv med lydkulisse af kvækkende frøer, summende bier og gøgens kukken i baggrunden. Nu er landskabet som forvandlet. Det er bidende koldt så fingrene næsten er følelsesløse. Temperaturen er faldet ned under minus 10 grader og landskabet er låst i et frysende greb af is og sne! Skjult under vintertæppet sover frøer og tudser i en dyb dvale, ventende på foråret. Men hvordan overlever padderne de hårde minus grader og at celler fryser til is?

Overlever at 65 % af kroppen fryser til is.
Svaret er såmænd sukker! Undersøgelser af spidssnudede frøer viser at når frøen udsættes for frost og kulde begynder frøen at omdanne det oplagrede kulhydrat glykogen i kroppen til glukose (sukker). Det forhøjede sukkerindhold i frøen nedsætter kroppens frysepunkt, der derved bedre modstår isdannelse.
Danske undersøgelser viser at spidssnudede frøer kan tåle at op til 65 % af kroppen fryser til is. Jo mere sukker en frø danner, des mere frysetolerant er den.

Forskning i frøernes frysetolerance og sukkerindhold kan måske i fremtiden hjælpe sukkersygepatienter.
Vi mennesker ødelægger vores organer, hvis der er for meget sukker. Hvorfor sker det samme ikke i frøerne? Kan vi lære noget af dem? Lektor Hans Ramløv fra Roskilde Universitetscenter mener, at hvis vi studerer frøerne noget mere og lærer om, hvordan de beskytter sig mod sukkeret, kan vi måske også udvikle medicin, der kan hjælpe sukkersygepatienter.
/NL

Se også “Sukkersøde regnorme

Kilder: Eksperimentarum.dk, Roskilde Universitet 

Kan frøer skrige, hvis de bliver bange?

Butsnudet frø.
Butsnudet frø.

Kan frøer skrige?

En læser spørger om frøer kan skrige, hvis de bliver bange? Måske lidt overraskende er svaret ja, frøer kan skrige! I hvert fald kan nogle arter udstøde et hjerteskærende, højt skrig, hvis de trues af et rovdyr.

I modsætning til f.eks. skrubtudsen er vores almindelige frøer ikke giftige og må klare sig på anden vis. Helst springer frøen væk med hurtige hop, men afskæres flugtvejen kan man af og til opleve frøen skrige, selvom det sker relativt sjældent blandt vores hjemlige arter. Når frøen skriger er det formentlig et forsøg på at skræmme sin fjende.
Blandt de danske arter er især Butsnudet frø kendt for at kunne skrige.

Se YouTube-videoen med en skrigende brun frø, formentlig butsnudet frø, af Brian Delhi.

Kilder: froglife.org, discoverwildlife.com.

Bunkebryllup i mosen

0

Når huntudsen i det tidlige forår lader sig kalde mod vandhullet – helst der, hvor hun selv engang kom til verden, venter der hende talrige bejlere. Tudsehannerne, der ofte er noget mindre end hunnen, kvækker lokkende fra vandhullet. Tudserne kvækken er et sagte “yk, yk, yk” , men sproget er tydeligt nok for de hunner, der nærmer sig. Det er yngletid og tudserne gør hvad de har gjort i årtusinder: sikrer artens videreførsel.

Hun-tudsen risikerer at blive overfaldet af parringsivrige hanner
Det er dog ikke altid uden risiko for hunnen at nærme sig de elskovssyge hanner. Hun risikerer at blive omklamret af en sværm af ivrige hanner. I kraft af sin størrelse kan hun formå at slæbe sig afsted med flere mindre hanner hængende, klamre sig fast til hende. Nogle gange bliver det dog for meget og man kan opleve tætte tudseklynger, hvor den stakkels hun befinder sig et sted inde i dyngen. Sker “overfaldet” ude i vandet, risikerer hun-tudsen at drukne.

Ivrige tudsehanner kaster sig over hunnen i håb om at blive far til den næste generation af haletudser.
Ivrige tudsehanner kaster sig over hunnen i håb om at blive far til den næste generation af haletudser.

Det kan gå voldsomt for sig. I vandet risikerer hun-tudsen at drukne.
Det kan gå voldsomt for sig. I vandet risikerer hun-tudsen at drukne.

Det ender som regel med at der findes en vinder og tudsemor kravler ud i vandet for at lægge æg med hantudsen siddende på ryggen, klar til at befrugte æggene.
Det ender som regel med at der findes en vinder og tudsemor kravler ud i vandet for at lægge æg med hantudsen siddende på ryggen, klar til at befrugte æggene.

Den danske klokkefrø forsvarer sig med gift

0

Klokkefrø-hannen frembringer en melodisk tone ved hjælp af kvækkeposen.
Klokkefrø-hannen frembringer en melodisk tone ved hjælp af kvækkeposen.

Klokkefrøen udskiller gift som forsvar.

Den danske klokkefrø, der helt korrekt hedder Rødbuget Klokkefrø (Bombina bombina), er en fåtallig art i Danmark, der har været lige på nippet til at uddø. Som navnet angiver har frøen en i øjnefaldende farvet underside. Den er dog ikke altid rød, men oftere stærk gul eller orange! Ligesom det kendes fra andre steder i dyreverdenen (f.eks. hvepse og mariehøns) er disse farver advarselsfarver, der fortæller om en fare. “Pas på! Jeg er giftig!”
Det sydamerikanske pilegiftfrøer er berygtede for deres gift, men vores hjemlige klokkefrø kan, som den eneste danske frø, også være med – og har udviklet en beskyttende gift, der udskilles som en slim gennem huden. Kommer man f.eks. til at gnide sig i øjnene efter at have rørt ved en klokkefrø vil det svie kraftigt.

underside_bombina
Klokkefrøens underside fortæller med stærke advarselsfarver at “jeg er giftig!” Foto: Christian Fischer, CC BY-SA 3.0, Wikimedia

En hjælpende hånd til klokkefrøen.
Et stort arbejde med at forbedre levestederne, kunstigt opdræt og genudsætninger har reddet frøen fra at forsvinde fra Danmark. I dag forekommer klokkefrøen kun i det østlige Danmark med spredte forekomster på Sjælland og Fyn.
Udseende
Klokkefrøen er en lille frø, der kun måler op til 5-6 cm. Den er mørk på oversiden med tudseagtige vorter. Frøen kendes især på sit gule, orange eller røde mønster på undersiden. Mønsteret er forskelligt fra individ til individ og kan bruges til at identificere den enkelte frø på samme måde som vores fingeraftryk.

Kvækkende klokkefrø i vandhul. Hele kroppen indgår i lyddannelsen, der lyder som når man blæser henover en flaske. Bemærk bølgerne i vandet rundt om frøen. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.

Levevis
Om foråret kommer klokkefrøerne frem af vinterdvalen og søger mod vandhullerne i april-maj. Klokkefrøen er en ret varmekrævende art og æggene lægges normalt først sidst i maj og ind i juni, hvor vandtemperaturen er passende høj. Udviklingen fra haletudse til frø varer normalt ca. 2 måneder. Er det en kold sommer kan udviklingen tage en måned ekstra. Frøerne går på land i august-september og i oktober søger frøerne mod steder at overvintre og påbegynde vinterdvalen.

Mønsteret på frøens underside er forskelligt fra individ til individ og kan bruges til at identificere den enkelte frø på samme måde som vores fingeraftryk.

Stemme

Hannernes kvækken kan høres på lang afstand. Lyden er af den svenske naturforsker Linné beskrevet som lyden af klokker, hvilket har givet frøen sit navn. Lyden kan minde lidt om den fløjtende lyd, der fremkommer når man puster i et metalrør eller en flaske. Hver han udstøder en melodisk tone. De største hanner lyder lidt dybere end de mindre hanner.

Klokkefrøen er totalfredet og hverken frøer eller haletudser må indsamles.

Kilde: Nordens padder og krybdyr; Kåre Fog, Adam Schmedes, Dorthe Rosenørn de Lasson

Strandtudsen

0

Strandtudsen (Bufo calamita)StrandtudsenStribede strandtudser.

Strandtudsen er en fin lille tudse, der først og fremmest er genkendelig på sin gule rygstribe og gulgrønne øjne. Fra sidst i april frem til begyndelsen af juni kan den opleves – og først og fremmest høres! På lune aftener kan der på gode lokaliteter høres hundreder og atter hundreder af kvækkende strandtudser.
Tudsens stemme forstærkes af kvækkeposen og kan høres op mod 1 km væk. Lyden er en hurtigt gentagen, snurrende lyd. Næsten cikadeagtig. Tudsen høres tydeligst i lune nætter i maj.

Ligesom de fleste andre tudser – og i modsætning til frøerne, har strandtudsen en ujævn, vortet hud. Strandtudsen er lidt mindre end skrubtudsen og kan i forskel til denne, løbe forbavsende hurtigt! Hvor frøerne hopper, så løber strandtudsen!

strandtudse10
Strandtudsen opleves bedst i det lune forår.

Levevis.
Strandtudsen tåler en vis saltindhold i vandet og yngler gerne i brakvand på strandenge og enge med lavvandede søer. Den yngler først når vandtemperaturen er mindst 7 grader. Yngleaktiviteterne er på sit højeste omkring 1. maj, hvor der på milde, lune aftener kan høres et kor af strandtudser. Ynglesæsonen kan dog strække sig ud på sommeren.

Strandtudsen bliver aktiv når mørket falder på. Den foretrækker lysåbne, solbeskinnede søer og vådområder med lav vanddybde.
Strandtudsen bliver aktiv når mørket falder på. Den foretrækker lysåbne, solopvarmede søer og vådområder med lav vanddybde.

Strandtudsen foretrækker lavvandede søer og vandhuller uden skygge fra træer og buske. Søerne må gerne udtørre sidst på sommeren. Derved dør nemlig vandhullets eventuelle fisk – og derved forsvinder en af tudsens fjender da fisk æder haletudser.
Dødeligheden er stor hos strandtudsens haletudser. En strandtudse-hun kan lægge op mod 3000-4000 tudseæg, men kun ca. 1% af haletudserne bliver til voksne tudser.

Strandtudsen har gulgrønne øjne, hvor skrubtudsen (t.h) har orangerøde øjne.
Strandtudsen har gulgrønne øjne, hvor skrubtudsen (t.h) har orangerøde øjne.

Udbredelse
Findes i det meste af Danmark, men ikke så talrig som tidligere. Den er generelt gået mere tilbage end de almindelige frøer og tudser. Hvorfor vides ikke præcist, men det skyldes formentlig at dens levesteder f.eks. græssede strandenge med lavvandede småsøer er blevet reduceret i takt med at færre kreaturer kommer ud på græs.
På trods af navnet strandtudse kan tudsen også træffes inde i landet.

Særligt om strandtudse:
Strandtudsen kan parre og derved bastardere med skrubtudsen, men de fleste æg bliver ikke til nye tudser.

Kilder: Nordens padder og krybdyr. Kåre Fog m. fl., Naturstyrelsen. 

Boganmeldelse: Padder og krybdyr i Danmark.

Padder og krybdyr i Danmark. Læst og vurderet af naturvejleder Niels Dahlin Lisborg.
boganmeld_padderogkrybdyrPadder og Krybdyr i Danmark er en ny, fin bog, der beskriver de danske arter af frøer, tudser, salamandere, slanger, skildpadde og firben. Bogen er ikke så fyldestgørende som bogen ”Nordens padder og krybdyr” der længe har været biblen på markedet når det drejer som om krybdyr og padder, men den er en fin, lille felthåndbog i lommeformat, der dækker langt de flestes behov.

Bog med lyd.
Med bogen har du tilmed frøernes stemmer ved hånden, da bogen indeholder QR-koder, der kan aflæses af enhver smartphone med en QR-kodescanner (kan downloades gratis). I andre boganmeldelser har jeg tidligere været kritisk overfor disse QR-koder, men netop her giver det mening! En hurtig scanning med telefonen og der åbenbarer sig et link, der ved et par klik afspiller frøens eller tudsens stemme.
Med bogen kan man hitte ud af, hvilken slags padde, der kvækker nede i mosen – blot ved at lydsammenligne. Det er nyt!

Brugbar viden og fif til bestemmelse.
Fra forfatterens og forlagets side angives at bogen ikke er skrevet til nørder, men jeg har flere steder fundet brugbar viden, der ikke er at finde i de gammelkendte fagbøger på markedet. F.eks. angives en simpel hjælpekarakter til bestemmelse af de to brune frøarter; butsnudet frø og spidssnudet frø, der visuelt kan være svære (og halvnørdet) at bestemme fra hinanden, men bogen her angiver at butsnudet frø har broget/plettet bug, hvor spidssnudet frø har ensfarvet, hvidgul bug.

Fin kalenderoversigt.
Bogen indeholder også en paddekalender og en krybdyrkalender, der i en overskuelig oversigt fortæller om dyrenes aktivitetsperioder.

Et supplement-ønske til bogens næste udgave vil være en samlet plancheoversigt, enten tegnet eller fritlagte fotos, hvor alle padder og krybdyr illustreres ved siden af hinanden til sammenligning. Det vil øge bogens værdi yderligere til identificering. Desuden kunne jeg godt tænke mig at der var givet plads til at hver art blev introduceret med et helsidefoto.

Den vejledende pris for bogen er kun 129,95 kr. og her får man meget bog og viden for pengene, der generelt er flot illustreret.

Padder og krybdyr i Danmark
Ole Frank Jørgensen – med bidrag af Jan Kjærgaard Jensen, Gyldendal 2015. 110 sider (hardcover). Vejledende pris: 129, 95 kr.

Løgfrø – lugter af hvidløg

0

Løgfrøen - vel nok Danmarks sjældneste padde. Foto: Marek Szczepanek, Wikipedia.
Løgfrøen – vel nok Danmarks sjældneste padde. Foto: Marek Szczepanek, Wikipedia.

Dansk frø stinker af hvidløg når den bliver bange.
Pelobates fuscus er en af Danmarks sjældneste padder. På dansk hedder den løgfrø og på engelsk kaldes den for Garlic Toad – hvidløgstudse. Navnene er ganske rammende for løgfrøen kan udskille et hvidløgslugtende sekret, hvis den bliver bange. Den kan tilmed, som en af de få danske padder, udstøde høje panikskrig.
Lever skjult

Løgfrøen er nataktiv.

Generelt lever løgfrøen en meget skjult tilværelse. Den er nataktiv og man kan i milde, regnfulde sommernætter være heldig at spotte arten i billygternes skær langs vejen. Her er den på jagt efter orme, insekter og andre smådyr. Når natten bliver til morgen graver løgfrøen sig ned under jordoverfladen, hvor den ligger skjult i dagtimerne – beskyttet mod udtørring. I tørre perioder kan de grave sig ned i 35 centimeters dybde for ikke at udtørre. I vinterhalvåret ligger løgfrøen i dvale fra omkring 1. november frem til foråret.

Udseende
Løgfrøen måler 4-8 cm. Den er lysebrun med store, mørke brune pletter henover kroppen. Undersiden er lys. Et godt kendetegn er løgfrøens lodrette pupiller, der ses i dagslys. De øvrige danske frøer og tudser har vandrette pupiller.

Yngleområde
Løgfrøen kræver lysåbne, lavvandede vandhuller med masser af soltilgang. Om foråret fra medio april til udgangen af maj kan man være heldig at høre løgfrøen kvække. Det bedste tidspunkt er efter solnedgang. Vandtemperaturen skal helst være over 9 grader før hannerne giver sig til at kvække for at lokke hunnerne til. Man skal være ret tæt på for at høre de kvækkende hanner. Det skyldes at arten gerne kvækker skjult under vandoverfladen. Desuden har løgfrøen ingen kvækkepose til at forstærke lyden med – og derfor høres lyden næppe mere end 10 meter væk.
De bedste vandhuller er dem der af og til udtørrer sidst på sommeren. Her uddør fiskene nemlig, der er haletudsernes værste fjende.

Løgfrøens haletudser kan blive kæmpestore – op til 20 cm. Foto: Jakob Lausen

Kæmpe haletudser
Løgfrøen producerer de største haletudser af alle danske arter. Løgfrøens haletudse kan i slutstadiet måle mellem 10 og 20 cm! Udover størrelsen skelnes haletudserne på at de er næsten ensfarvet og at halefinnen strækker sig frem til midt på ryggen. Haletudserne er varmeelskende og vandtemperaturen skal nå over 20 grader C for at haletudserne kan forvandle sig til frøer. I kolde somre kan haletudserne overvintre i vandhullet og først forvandle sig den efterfølgende sæson.
Udbredelse
Danmark og Skåne ligger på nordgrænsen af den europæiske udbredelse. Den er især udbredt i Mellem- og Østeuropa . I Danmark findes små, spredte bestande i Jylland, på Sjælland og Lolland.

I naturforvaltningen gøres en del for at bevare løgfrøen i Danmark bl.a. ved at frilægge vandhuller for tilgroning. Senest i sommeren 2013 er der genudsat haletudser fra løgfrøer i et genskabt vandområde ved Kolding.

Løgfrøen er fredet i EU (EF-habitatdirektivet).

Kilder: Naturhistoriskmuseum.dk, Naturstyrelsen, Wikipedia.

På natsafari efter trængte tudser

Natsafari ud i den lyse nat med en lydkulisse som i troperne. Foto: NaturGrafik

af naturvejleder Niels Lisborg

En lille vortet fyr med gulgrønne øjne.
Himlen er endnu rød mod vest. Vinden har lagt sig og kun lyden fra vores smækkende bildøre bryder stilheden.
Bevæbnet med lommelygte og myggespray mod de irriterende mitter,  bevæger vi os ud i tusmørket for at se efter en hel særlig padde i det kystnære landskab. Den er ikke som de andre! Mens de fleste andre tudser vralter og hopper så løber denne padde på sine korte ben og endda ofte forbavsende hurtigt.
Det er strandtudserne det handler om! En lille vortet fyr med gulgrønne øjne og en umiskendelige gul stribe nedad ryggen. Og vi er ikke i Costa Ricas jungle eller en asiatisk regnskov. Vi er i Danmarks vestligste ende hos Naturstyrelsen, Blåvandshuk. Selvom strandtudsen kan leve langt inde i landet findes den, som navnet angiver, især i det kystnære landskab og af og til træffes den direkte i det salte hav.

Trængte tudser
Strandtudserne har gennem mange år været i tilbagegang i Danmark. Naturstyrelsen arbejder for at sikre bevarelsen af Danmarks natur og dyrearter. For at vende den triste udvikling for strandtudsen har Naturstyrelsen i de senere år etableret nogle områder til strandtudserne. Opskriften er enkel: Nye, lavvandede vandhuller, der hurtigt opvarmes og gerne udtørrer hen på sommeren. Her kan fisk og andre fjender kun i ringe omfang klare sig. Strandtudsen har specialiseret sig til netop sådanne nyopståede, lavvandede områder.

En lydkulisse som en nat i troperne
Længe før vi når frem til vandhullet kan vi høre der er gevinst! Strandtudserne kvækker højlydt. Det nye vandhul er godkendt og indtaget af padderne.

Lige nu – og et godt stykke ind i juni, kan man på lune aftener høre et højlydt kvækkekor. Lyden adskiller sig markant fra skrubtudsens og frøernes stemmer. I aftenmørket føler man sig næsten hensat til troperne, da strandtudsernes vedvarende kvækken skaber en lydkulisse, der godt kan lede tankerne hen på en nat under sydlige himmelstrøg. Myggene bidrager til denne stemning. De små vampyrer er aktive, men hvor vi finder dem generende ser padderne anderledes på den sag. Mange insekter betyder masser af mad!

I lyset af lygterne ses tudserne i vandoverfladen. Strandtudsen kendes på sin gule rygstribe.
I lyset af lygterne ses tudserne i vandoverfladen. Strandtudsen kendes på sin hvid-gule rygstribe.

Ny opdagelse: Verdens mindste frø

Verdens mindste frø er fundet i Papua Ny Guineas regnskove.
Det var på en ekspedition til Papua New Guinea at forskeren Christopher Austin og Phd-studerende Eric Rittmeyer fra Louisiana State University opdagede den lille fyr. De amerikanske forskere var netop i færd med at studere frøer i regnskoven da de blev opmærksom på en særlig, underlig kvækken. Da lyden var lokaliseret kunne de ikke få øje på lydens ophav og samlede i stedet blade fra skovbunden op i en klar plastikpose. Her blev de bittesmå frøer afsløret. Ekspeditionen og opdagelsen var i 2009, men den videnskabelige beskrivelse og offentliggørelse er først sket i januar 2012.

De små, insektædende padder med det videnskabelige navn Paedophryne amauensis måler i gennemsnit under 8 millimeter fra hoved til bagdel og er dermed at regne for verdens mindste frø.

Kilde: Wikipedia, BBC News

Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close