Forside Tags Myre

Tag: myre

Anemonerne får hjælp fra skovmyren

Anemonerne lokker skovmyrerne til at sprede anemonernes frø.

Skovmyrerne yder spredningshjælp til anemonerne, men får noget til gengæld. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.
Skovmyrerne yder spredningshjælp til anemonerne, men får noget til gengæld. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.
Anemonernes korte højsæson.
Der er næppe noget mere prægtigt forårstegn end en skovbund dækket af et tæppe af hvide anemoner!
Men anemonens højtid er kort. I maj begynder træernes blade af folde sig ud og lidt efter lidt at lukke tæt i træernes kronetag. Dermed hindres det livgivende sollys i at nå skovbunden og anemonernes sæson slutter. 10 ud af årets 12 måneder lever anemonerne et ubemærket underjordisk liv nede i rødderne. Efter den intense forårblomstring går planten nærmest i dvale, men hen på efteråret begynder anemonerne i al ubemærkethed at forberede næste sæson og der dannes anlæg til nye blomsterknopper.
Myrerne hjælper anemonen med at spredes.
Anemonen spreder sig primært ved deling af sine jordstængler, hvilket også kaldes for vegetativ formering. Derfor ser man netop ofte tætte klynger af anemoner sammen. Men anemonen har også et trick når det gælder at bringe liv og gener videre.
Anemonen har indgået en pagt med skovmyrerne, der spreder anemonens frø og derved hjælper den kønne blomst til at udbrede sig og danne nye bestande. Tricket er at anemonens frø er omgivet af et olieholdigt stof, der ihærdigt lokker myrerne til. Også den gule anemone (Anemone ranunculoides)  og den blå anemone (Hepatica nobilis) benytter sig af samarbejdet med myrerne.
Også gul anemone og blå anemone benytter sig af myrerne når anemonefrøene skal spredes.
Vidste du at anemoner er giftige (indeholder giftstoffet anemonin), men gerne ædes af rådyr om vinteren, der skraber sig ned til rødderne.

Herkulesmyren – kæmpemyren, der gnaver træer indefra

0

Herkulesmyren er Danmarks største myreart. Foto: Kjetil Fjellheim, Wikipedia Creative Commons.
Herkulesmyren (foto) hører sammen med Kæmpemyren til Danmarks største myrearter. Foto: Kjetil Fjellheim, Wikipedia Creative Commons.

Danmarks – og Europas næststørste myreart lever skjult i nåleskoven.

Herkulesmyren (Camponotus herculeanus) er sammen med Kæmpemyren (Camponotus ligniperda) Danmarks og Europas største myreart. Arbejderne hos herkulesmyrerne måler op til 1,5 cm, hvilket er ca. 50% større end de almindelige røde skovmyrer. Dronningen kan blive omkring 2 cm. Kæmpemyren har omtrent samme størrelse – måske 1-2 mm større.
I Danmark findes herkulesmyren hovedsageligt i nordjyske og nordsjællandske nåleskove, men er også fundet på Djursland og i Rold Skov. Kæmpemyren er endnu mere fåtalig, men kan findes på Bornholm, Nordsjælland og muligvis på Djursland.

Dronningen gnaver typisk en rede i en gran eller fyr. Gerne en væltet stamme eller en træstub, men friske, levende træer angribes også. Her opfostrer dronningen et kuld arbejdere, og efterhånden vokser myrekolonien til en størrelse på 2-3.000 individer. Udefra ses boet ikke, men inde i træet kan myreboet nå flere meter op i stammen. Træer, der er mere eller mindre udhulet af myrer, kan lettere knække i en storm, hvor boet derved pludselig bliver synligt.

Træ beboet af herkulesmyrer. Næsten alt det bløde vårved er spist væk. Foto: Bjørn Fritsche, Wikipedia.
Træ beboet af herkulesmyrer. Næsten alt det bløde vårved er spist væk. Foto: Bjørn Fritsche, Wikipedia.

Frygtet af sommerhusejere.
Herkulesmyren er kendt og berygtet for at kunne angribe træhuse, hvor myrerne gnaver det ellers sunde træværk indefra, så skaderne ikke ses før ødelæggelsen er total. Herkulesmyren er nataktiv og man ser den sjældent – også selvom der skulle være en større koloni i huset. Et hus, der er angrebet af herkulesmyrer giver ofte ikke synlige ydre tegn. Af og til kan der dog findes lidt fint savsmuld, hvilket kan være tegn på myrernes angreb. Som regel opdages myrerne ved at man kan høre myrernes gnavelyde i træet eller ved at træværket simpelthen kollapser.

Har man sommerhus tæt på nåleskovsplantager i Nordsjælland og Nordjylland kan en insektskadeforsikring være en god ide.
/NL
Kilder: Natur og Museum, Husets skadedyr og svampe/Toke Skytte, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet/dpil.dk, Videnskab.dk.

Myrer skal hjælpe økologer mod skadedyr

Skovmyrer er rovinsekter, der konstant er på jagt efter bytte, der kan bringes til myretuen. Til højre har en myre angrebet en bladtæge.
Skovmyrer er rovinsekter, der konstant er på jagt efter bytte, der kan bringes til myretuen. Til højre har en myre angrebet en bladtæge.

Myrer skal hjælpe økologer mod skadedyr.

I skovbruget har skovmyrer blandt forstfolk længe været anerkendt som hjælpere når det handler om at mindske skadelige insektangreb på skovens træer.
Et nyt forskningsprojekt, MothStop, vil også udnytte myrernes evner til biologisk bekæmpelse i bl.a. æbleplantager, hvor det er tanken at sulte myrer skal fange og æde bl.a. skadelige frostmålerlarver, der ødelægger æbletræernes nye skud.

Myrer kan måske bekæmpe skadedyr i økologiske æbleplantager, hvor sprøjtegift er forbudt.
Myrer kan måske bekæmpe skadedyr i økologiske æbleplantager, hvor brug af sprøjtegift er forbudt.

Seniorforsker Joachim Offenberg fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet har fået 900.000 kroner til forsøgsprojektet, som skal testes i en æbleplantage på Djursland, hvor der netop er store problemer med frostmålere.
“Det skal måles, i hvor høj grad myrerne gør det af med skadedyrene, og om det er en økonomisk rentabelt metode for økologiske frugtavlere, der ikke må bruge kemiske midler”, siger Joachim Offenberg til Dr.dk.
/JN

Læs også: Myrer er lige så effektive som sprøjtegifte

Kilde: dr.dk.

Myrer bekæmper skadedyr lige så effektivt som sprøjtegifte

Vævermyren (Oecophylla smaragdina) er effektiv til at bekæmpe skadedyr i afgrøder. Foto: Muhammad Mahdi Karim, Wikimedia.
Vævermyren (Oecophylla smaragdina) er effektiv til at bekæmpe skadedyr i afgrøder. Foto: Muhammad Mahdi Karim, Wikimedia.

Myrer kan bekæmpe skadedyr lige så effektivt som sprøjtegifte.
Det viser dansk forskning, der omfatter undersøgelser af mere end 50 skadedyrarter på ni afgrøder på tværs af lande i Afrika, Sydøstasien og Australien.

Et nyt dansk studie fra Aarhus Universitet har dokumenteret, at på mange afgrøder lige fra kakao og citrus til palmeolie og cedertræ, kan myrer bekæmpe skadedyr lige så effektivt – og billigere end kemiske sprøjtegifte. Forskningsresultaterne bygger på en gennemgang af mere end 70 videnskabelige undersøgelser.
Studiet er lavet af Joachim Offenberg, seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Joachim Offenberg er biolog og har studeret myrer i næsten 20 år. Forskningen omfatter undersøgelser af mere end 50 skadedyrarter på ni afgrøder på tværs af otte lande i Afrika, Sydøstasien og Australien.

Myrebeskyttede mangofrugter gav 73 % større nettoindtægt.
Resultaterne viser, at afgrøder som cashewnødder og mango er usædvanligt godt beskyttet mod skadedyr ved brug af vævermyrer. I et tre-årigt forsøg i Australien viste det sig, at cashewnødderne gav 49 % højere udbytte i parceller patruljeret af myrer i forhold til dem, der var beskyttet af kemikalier. Nøddernes kvalitet var også bedre, så nettoindtægten var 71 % højere med myrer end med kemikalier.

Tilsvarende undersøgelser i australske mangoplantager har vist, at brugen af myrer gav det samme udbytte som kemisk bekæmpelse, men fordi myrer var billigere og frugtkvaliteten bedre, var nettoindtægten fra mango produceret med myrebeskyttelse 73 % højere.

I følge Joacim Offenberg er der mange undersøgelser, der viser, at myrer er lige så effektive som sprøjtemidler – og tilmed er brug af myrer meget billigere end kemisk skadedyrsbekæmpelse.

Den danske seniorforsker betegner ikke myrerne som et universalmiddel til skadedyrsbekæmpelse, men vurderer at med mere information og uddannelse af landmændene, kunne brugen af myrer være langt mere udbredt i tempererede og tropiske landbrug og skovbrug.

Kilde: Kristina Troelsen/scitech.au.dk.

Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close