Forside Tags Miljø

Tag: miljø

Derfor forveksler havfugle plastik med føde

stormfuglePlastik i havet frigiver en svovlagtig lugt. Lugten er den samme lugt, der frigives af alger. Hvor der er alger er der gerne krill – en livret for mange havfugle.

Hvis det lugter af mad, og ligner mad, bør det vel være mad?
Det er dog ikke altid tilfældet for nogle af Jordens havfarende fugle, der af og til findes med mavesækken fuld af plastik. Det er kun i begrænset omfang undersøgt, hvorfor havfuglene i det hele taget begår den fejl at æde plastik. Det viser sig, at noget af havets plastikaffald udsender lugten af en svovlforbindelse, som nogle havfugle har udnyttet i tusinder af år til at fortælle dem, hvor de kan finde mad. Alger ædes af krill, et lille krebsdyr, der samtidig er primære fødekilde for mange havfugle. Når alger nedbrydes naturligt i havet, udsender de en stinkende svovllugt kendt som dimethyl sulfid. Havfugle i jagten på krill har lært, at forbinde svovllugten med deres fourageringsområder. Det viser en undersøgelse fra University of California.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i november 2016 i tidsskriftet Science, hjælper med at forklare, hvorfor plastindtagelse er mere udbredt hos nogle havfuglearter frem for andre. Stormfugle såsom petreller, albatrosser og mallemukker har rørformede næsebor fyldt med lugtevæv og dermed en veludviklet lugtesans. En sans, der har betydning i forbindelse med fødesøgningen. Det er netop denne gruppe af fugle, der er hårdest ramt af plastikforbruget.
/NL

Kilde: sciencedaily.com, nationalgeographic.com.

Verdens største havreservat skal ligge ved Antarktis!

Kejserpingvin ved Antarktis. Foto: Christopher Michel CC BY 2,0, Wikimedia
Kejserpingvin ved Antarktis. Foto: Christopher Michel CC BY 2,0, Wikimedia

Efter flere års forhandlinger er 24 lande og EU endelige blevet enige om at oprette verdens største maritime beskyttelseszone i Rosshavet ved Antarktis.

Fiskeri forbudt i 35 år.
Det er medlemmerne af kommissionen for Bevarelse af Antarktis Maritime Levende Ressourcer (CCAMLR) som efter flere års uenigheder har indgået aftalen. En aftale som blandt andet indebærer et forbud mod fiskeri i cirka to tredjedele af det samlede areal som er over 1,55 millioner kvadratkilometer eller det der omkring svarer til 36 gange arealet af Danmark.
Det er særligt New Zealand og USA som har presset på for at få aftalen i stand, men særligt Rusland har været imod. Russiske fiskefartøjer har især haft en del fangst af isfisk i området.

Unikt dyreliv.
Antarktis og ikke mindst Rosshavet har et helt unikt dyreliv og et af de mest intakte økosystemer i verden. Det anslås, at op mod tre fjerdedele af de næringsstoffer, der er med til at understøtte livet i resten af verdenshavene produceres i Det Sydlige Ishav. Antarktis er hjemsted for over 10.000 dyrearter her i blandt pingviner, isfisk, hvaler og sæler.
En talsmand fra New Zealands regering oplyser, at der med den nye aftale er opnået enighed blandt alle 25 medlemmer af CCAMLR og at aftalen skaber en god balance mellem bæredygtigt fiskeri, beskyttelse af havet samt videnskabelige interesser.
Danmark er ikke selvstændig medlem af CCAMLR, men medlem i kraft af EU som er et af medlemmerne i kommissionen.
MR/

Kilde: dr.dk

Dansk økologi hitter i Frankrig

Dansk økologi populært i udlandet.
Dansk økologi populært i udlandet.

Eksportsucces for dansk økologi.

Dansk landbrugs eksport af økologiske fødevarer hitter i Frankrig. Eksporten er fordoblet indenfor de seneste fem år, i følge Landbrug & Fødevarer.
Salget af økologiprodukter i fransk detailhandel nåede sidste år sit hidtil højeste niveau på over 5,5 mia. euro, hvilket er en stigning på 10 % i forhold til 2014.
Den positive udvikling skyldes især et forbrugerønske om højere fødevaresikkerhed, større autentiset og bedre smag. Det skriver Landbrugsavisen.

Se også: Spor af pesticider i urinen hos 99 % af tyskere.

I Danmark er økologi også i vækst, men de konventionelle landbrugsprodukter tegner stadig det største forbrug på trods af, at pesticidrester, ifølge flere forskere, efterfølgende kan spores direkte i urinen. Se også forskere slår alarm.

Kilder: nyheder.tv2.dk, Landbrugsavisen, nr. 42/2016.

Nyt miljø- og naturvenligt alternativ til vejsalt!

Kyndestoft Maskinfabrik lancerer et nyt miljøvenligt alternativ til vejsalt. Foto: GraphicStock
Kyndestoft Maskinfabrik lancerer et nyt miljøvenligt alternativ til vejsalt. Foto: GraphicStock

Det nye middel er både svanemærket og biologisk nedbrydelig og skader hverken planter, dyr eller fliser som traditionelt vejsalt ofte gør.

Kendt fra lufthavne.

Det nye svanemærket middel mod glatførebekæmpelse kendes allerede fra lufthavne. Foto: Wikimedia CC BY-SA 3,0
Det nye svanemærket middel mod glatførebekæmpelse kendes allerede fra lufthavne. Foto: Wikimedia CC BY-SA 3,0

At kalde det for et nyt middel er måske ikke helt korrekt, da det allerede er kendt fra lufthavne, hvor det hidtil har været anvendt. Det har dog været for dyrt til almen brug når det sammenlignes med vejsalt som både er billigt og effektivt. Vejsalt er dog ikke godt for hverken miljø, planter, dyr eller fliser mm.
Det nye svanemærkede middel er baseret på organiske syrer og biologisk nedbrydelig. Traditionel vejsalt vejsalt ødelægger planternes evne til at optage næring, giver svidningsskader og udtørrer plantecellerne – og i værste fald dør planterne.
De fleste borgere er nok også bekendt med at vejsalt får metal på biler og cykler til at ruste. Fodgængere på fortorve vil også genkende de hvide saltmærker på fodtøj som vejsaltet efterlader.

Ifølge sektionsleder fra Thisted Kommune Morten Christensen er det interessant med alternativer til vejsalt, men det skal både være billigt og effektivt før kommunen tager det miljøvenlige middel i brug.

Midlet bliver konkurrencedygtigt.
Det er Kyndestoft Maskinfabrik der præsenterer det nye alternativ til vejsalt. Det sker på messen Agromek i Herning den 29. november. Samtidig præsenterer de også en ny spreder som kan dosere midlet i flydende form.
Ifølge maskinfabrikkens direktør Albert Hedegaard er det kombination af øget konkurrence på markedet og en ny spreder som gør, at det nye middel fremover vil kunne matche vejsalt også på prisen. Endvidere oplyser han, at hvis man medregner de skader som vejsaltet medfører, så er det biologiske middel klart billigere.
MR/

Kilde: dr.dk, Bolius.dk

 

Forurening dræber ligeså mange mennesker som canser

pollution_worldForurening dræber ligeså mange mennesker som kræft, advarer chefen for FN's miljøagentur.

På verdensplan dræber forurening nu lige så mange mennesker som kræftsygdomme, advarer den nye chef for FN's miljøagentur UNEP; nordmanden Erik Solheim.
Miljøagentur-chefen har på et pressemøde i Schweiz redegjort for, hvorfor han mener, at forurening- og miljøproblemer skal ses blandt verdens mest presserende udfordringer.
“Vi må se på krydsfeltet mellem miljø og krig og konflikter og migration,” siger han.

I 2012 døde 8,2 mio. mennesker af kræft. Tidligere i år meddelte WHO, at 12,6 mio. mennesker hvert år mister livet på grund af forurening og andre miljøfaktorer.


Kilder: un.org, jp.dk.

Godt nyt: Hullet i ozonlaget er begyndt at hele

atmosfaereForskere kommer med godt nyt til jordens befolkning: Hullet i ozonlaget over Antarktis er mindsket med fire millioner kvadratkilometer!

I en ny undersøgelse, foretaget af forskere fra USA og Storbritannien, konkluderes det, at hullet i ozonlaget over Antarktis i de seneste årtier er mindsket med fire millioner kvadratkilometer – et areal større end Indien.
“Det er en stor overraskelse. Jeg troede ikke, det ville ske så tidligt”, siger ledende forsker Susan Solomon ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) til magasinet Science.
“Vores observationer og datamodeller er enige: Helbredelsen af ozonlaget over Antarktis er begyndt”, siger kollega Ryan Neely fra University of Leeds.

Effekten af Montreal-protokollen.
I 1987 underskrev en række lande den såkaldte Montreal-protokol, som havde til formål at stoppe udledningen af ozonlagsnedbrydende Freongas – chlorfluorcarboner, der især blev anvendt i køleskabe, rengøringsmidler og sprays. Tiltaget ser, jf. de seneste undersøgelser, ud til at have effekt.

Vi er ikke i mål endnu.
Forskerne anslår, at selvom helingen fortsætter vil der gå mindst 30 år før ozonlaget er lige så tæt og beskyttende som før den menneskeskabte forurening begyndte at nedbryde ozonlaget.

Ozonlaget beskytter os mod skadelige UV-stråler fra solen.
Ozon er en gas, der forekommer naturligt højt i atmosfæren, som beskytter livet på Jorden mod skadelige ultraviolette stråler fra solen. I 1980'erne blev verden chokeret af oplysninger om den stigende nedbrydning af ozonlaget, der blev beskrevet som en menneskeskabt katastrofe som potentielt truede alt liv på jorden. Hvis ozonlaget bliver for tyndt kan de skadelige UV-stråler i højere grad nå gennem atmosfæren og gøre jordens overflade ubeboelig for mennesker, dyr og planter.
/JN
Kilde: Forskning.no

For 6. år i træk forbedres badevandet ved Danmarks kyster.

badepige_strand
Danmark rykker op på en 9. plads blandt de europæiske lande, når det gælder rent badevand.

EU-rapport giver for sjette år i træk gode karakterer til vandkvaliteten ved de danske strande og badesøer. Det er således sjette år i træk, at data viser at badevandskvaliteten i Danmark bliver bedre. Det er Det Europæiske Miljøagentur, der står for tilstandsrapporten. Danmarks rykker således op fra en 12. plads til en samlet 9. plads sammenlignet med de øvrige europæiske lande. Cypern ligger i top med Europas reneste badevand. Det samme gør en række andre middelhavslande som Malta, Grækenland og Italien.
Middelhavslandene har generelt godt badevand, hvilket tilskrives at vandet ved deres kyster er dybere, og at mange middelhavslande de sidste 10-15 år har gjort en stor indsats for at beskytte badevandet.

98,3 procent af de danske badesteder opfylder EU's mindstekrav, mens 85,7 procent får den højeste karakter.
/JN

Kilder: eea.europa.eu, dr.dk, b.dk.

Forsker vil lave en genbank for truede dyr!

0
Det er eksempelvis dyr som denne truede sabeloryx, at den nye genbank skal redde. Foto: Waddey CC BY 3.0 Wikimedia
Det er eksempelvis dyr som denne truede sabeloryx den nye genbank skal redde. Foto: Waddey CC BY 3.0 Wikimedia

Omkring en tredjedel af klodens pattedyr er truet af udryddelse. Nu vil en genforsker fra Aalborg Universitet gøre det muligt, at genskabe nogle af dyrene.

Minus 80 grader kold fryser.
Det er genforskeren Cino Pertoldi fra Aalborg Universitet som står bag det nye projekt. Med dyrearter som forsvinder hver dag og da det er svært at stoppe krybskytteri og fældning af skovene, mener Pertoldi, at det er tid til nytænkning. Det vil han gøre ved at bevare arvemateriale fra truede dyr i en minus 80 grader kold fryser. Han vil med andre ord skabe en såkaldt cryobank for truede dyr, hvor både sæd og æg bliver bevaret.

Samarbejde med Aalborg ZOO og Randers Regnskov.
Projektet sker i samarbejde med Randers Regnskov og Aalborg ZOO. Sammen har de søgt en række fonde om 15 millioner kroner til oprettelsen af genbanken.
Ifølge Rikke Kruse Nielsen, som er zoologi- og formidlingschef ved Aalborg Zoologiske Have, krydses der fingre for at projektet lykkes. Ifølge hende bliver der dagligt skudt omkring 100 elefanter i Afrika og hvis der ikke gøres noget vil der om otte til ti år ikke findes elefanter mere i den vilde natur.
MR/

Kilde: dr.dk

Kaskelothvaler døde med fiskenet og plastik i maverne!

Kaskelothval.
Kaskelothval.

Et plastic-samfund! Det er ordene fra Slesvig-Holstens miljøminister Robert Habeck efter obduktionen af de 13 kaskelothvaler som tidligere i år skyllede op på strandene i det nordlige Tyskland. Her fandt man store stykker plastik og 13 meter fiskenet samt et stykke fra en motorhjelm fra en bil i deres maver.

Til kamp mod skrald i havet.
Efter de foruroligende fund i hvalernes maver, vil Robert Habeck nu forsøge at øge indsatsen mod skrald i havet. Han udtaler: ”Dette viser konsekvenserne af vores plastik-samfund. Dyr indtager uforvarende plast og andet affald, og vores skrald får dyrerne til i værste fald at sulte ihjel med fulde maver”. Dødsårsagen hos de 13 strandede kaskelothvaler er dog ikke plastik, mener havbiologerne. Hvalerne havde forvildet sig ind på for lavt vand ved kysten og gået på grund. Vægten fra deres store kroppe bliver derved presset så hårdt mod deres organer, at de dør.

En pige forundres og betages af en strandet kaskelothval ved den jyske vestkyst.
En pige forundres og betages af en strandet kaskelothval ved den jyske vestkyst.

Usædvanlig mange døde kaskelothvaler i 2016.
Hvis man kigger omkring 25 år tilbage, er der kun 82 kaskelothvaler som er strandet ved Nordeuropas kyster. Det vækker derfor opsigt når der alene i år er strandet omkring 30 kaskelothvaler ved kysterne i Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig og Storbritannien.
Normalt tilbringer kaskelothannerne vinteren i Atlanterhavet.
Biologer fra Zoological Society of London mener, at en kombination af lav havdybde og støj fra skibe har fået hvalerne ud af kurs og for tæt på kysterne. Hvalerne orienterer sig nemlig ved hjælp af lyde og akustik.
MR/

Kilde: jyllands-posten.dk

Overvægt blandt børn kan skyldes antibiotika i kød.

Køb med antibiotika kan ifølge kinesisk forskning give øget risiko for overvægt hos børn.
Kød med antibiotika kan, ifølge kinesisk forskning, give øget risiko for overvægt hos børn.

Overvægt blandt børn kan skyldes antibiotika i kød, viser kinesisk forskning fra Fudan-universitetet i Shanghai.

Overvægtige mennesker er ikke længere et udpræget vestligt fænomen. Et studie som tidligere er publiceret i det medicinske tidsskrift The Lancet, viser at 23% af kinesiske drenge under 20 år i 2013 var overvægtige – og 14% af pigerne.
Ifølge ny forskning er det ikke kun fedt og usund mad som er årsagen. Den kinesiske statskanal CCTV oplyser at ny forskning fra Fudan-universitetet i Shanghai viser at barn, som over længere tid spiser kød fra dyr som er blevet behandlet med antibiotika, er mere tilbøjelige til at blive overvægtige.

Daglige urinprøver fra 1500 børn i tre år.
I over tre år har et forskerhold, ifølge forskning.no, indsamlet daglige urinprøver fra 1.500 skoleelever i alderen 8 til 11 år. I prøverne fandt forskerne 21 forskellige typer antibiotika, og næsten 80 procent af eleverne havde antibiotika i kroppen på daglig basis.

Forskerne opdagede at skolebørn som er udsat for antibiotika, der stammer fra dyr i kødproduktion, har større risiko for at blive overvægtige.
I Kina stammer antibiotika fra dyr primært fra oksekødproduktion.
Forskerne understreger at der ikke er nogen kendt sammenhæng mellem overvægt og brug af antibiotika til medicinsk behandling af mennesker.

I Danmark får grise fra konventionelt landbrug op mod 20 gange så meget antibiotika som de grise, der bliver opdrættet økologisk, ifølge Ingeniøren.
/JN
Kilde: Forskning.no, ing.dk.

Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close