Forside Tags Efterår

Tag: efterår

Sådan laver du en god rønnebærgelé

Lav en dejlig smagfuld gelé af rønnebær

af Marianne Riis, VisitNature.
”Rønnebærrene er sure” sagde ræven. Ræven sagde det fordi den ikke kunne nå bærrene, men den havde nu lidt ret alligevel. Rønnebær har en lidt sur eller nærmest bitter smag og bærrene er da også lidt giftige hvis man spiser dem rå.
Men den bitre eller sure smag afholder den ikke fra at være benyttet i både snaps, spiritus og øl. Når det kommer til madlavning er bærrene også rigtig gode og en god rønnebærgele er skønt til alt fra rødt kød, forloren hare til vildtretter. Som supplement til diverse sovse kan den også anbefales eller prøv den i din næste æblekage. Det er også godt sammen med ost (helst de mere kraftige).
For at opveje den lidt bitre smag tilsætter jeg altid æbler.

Opskrift:

½ kg. rønnebær
½ kg. madæbler (jeg bruger ofte nedfaldsæbler, bare de ikke har ligget for længe på jorden)
4-5 dl. vand
Sukker – Mængden af sukker du skal bruge, afhænger af, hvor meget saft du får ud af bærerne og hvilken type æbler du bruger. Jeg bruger som regel mellem 300 g – 500 g sukker per ½ liter saft. Start med kun at putte 250 g sukker i og fornem lidt hvor tyk eller tung saften er. Det er også lidt en smagssag. Personligt kan jeg godt lidt, at rønnebærgeleen har den lidt bitre smag uden at den bliver alt for sød, men prøv dig lidt frem.
1 kvist rosmarin
Et par blade mynte
Eventuelt lidt citronsaft
Brug atamon eller evt. whisky til at skylle sylteglassene med, så de bliver desinficerede.

Annonce:
Mad fra naturen? Lær af denne bog: Naturens spisekammer
rongele2

Sådan gør du:

Rønnebærrene skylles og fjernes fra stilkene. Æblerne vaskes og skæres i tern (fjern kun stilk og blomst). Det hele kommer i en gryde sammen med rosmarin, mynte og vand og bringes langsomt i kog. Det skal småsimre ved svag varme i 20-30 minutter indtil der er kommet saft ud af bærerne.
Gryden tages af varmen og det hele hældes over i en saftpose. Et opvredet viskestykke over et dørslag kan også bruges. Lad det stå og dryppe af natten over eller mindst i 5-6 timer.
Herefter måles saften op og hældes over i en gryde, hvor den får et kort opkog. Tag gryden af varmen og tilsæt sukkeret. Rør godt i gryden indtil sukkeret er helt opløst. Herefter får det et lille opkog igen. For at teste om det er stift nok, kan man tage lidt af geleen op på en kold tallerken og når det er kølet af skulle det gerne være stift. Hvis det ikke er tilfældet kan man tilsætte lidt citronsaft (1 spsk. per liter saft) og lad det småkoge et par minutter. Processen skal eventuelt gentages et par gange.
Rønnebær kan normalt plukkes fra sidst i august til langt ind i september.

Tip: Giv dine gummistøvler madolie!

0
Støvler af naturgummi skal vedligeholdes og plejes. Det er heldigvis nemt og enkelt.

Der er kommet mange lækre naturgummi-støvler på markedet i de senere år. Det er ligefrem blevet smart og trendy at bruge gummistøvler, ikke kun hos friluftsfolket, men også i bybilledet.
Men støvler af naturgummi skal vedligeholdes og plejes. Se de simple tips!

De fleste friluftsmennesker sværger til gummistøvler af naturgummi, der har en lang række bedre egenskaber. Naturgummi skal dog plejes og vedligeholdes, hvilket mange glemmer.
Naturgummi kan med årene få en lys, hvidlig overflade. Det er ikke fordi du har fået salt på støvlerne, men skyldes at naturgummiet med tiden mister sine naturlige æteriske olier. Støvlerne tørrer simpelthen ud.
Hvis du derfor gerne vil forlænge levetiden på dine støvler – eller gøre dem pæne igen, så er der heldigvis gode, nemme råd, der ikke behøver at koste en formue.
Et par udtørrede og ikke-plejede gummistøvler får let sprækker og derved huller. Og ja, utætte gummistøvler har ikke meget værdi. Derimod kan du have dine gummistøvler i årevis, hvis du giver dem en let omgang olie i ny og næ.

Uplejede gummistøvler risikerer at få revner. Hvis du plejer dine støvler i tide forlænges støvlernes brugstid.

Madolie giver støvlerne længere liv. 
Næsten som standard sælger skobutikkerne imprægnering og plejeprodukter i tillæg når man står ved kassen og betaler for sine nye sko eller støvler. Producenterne hævder selvfølgelig at du bør vedligeholde dine gummistøvler med deres produkter. Der findes da også en del professionelle produkter på markedet.
Der findes dog billige alternativer, der også har en god virkning – og hvor du kan spare mange penge. Flere jægere har skrevet til NaturGuide.dk at de med succes bruger solsikkeolie eller rapsolie til at vedligeholde deres gummistøvler. Som udgangspunkt er alle naturlige olier velegnede til formålet. Du skal være opmærksom på, at syntetiske olier ikke er velegnede, da de kan være skadelige for gummiet.

Annonce:
Gummistøvler til god pris! GRATIS ombytning. Forudbetalt returlabel. Fem stjerner på Trustpilot!

Kom lidt madolie på en klud og påfør de rengjorte støvler.

Tørring af naturgummistøvler.
Særligt i mange børnehaver og fritidshjem bliver der brugt varmeskabe til at tørre børnenes tøj og fodtøj. De fleste børnegummistøvler er nok desværre lavet af PVC og ikke naturgummi og så går det nok, men for gode gummistøvler af naturgummi er det en uheldig ting at komme i varmeskab eller på en radiator, da det kan udtørre gummiet. Løsningen er dog igen ligetil. Giv dem en gang olie!
/NL

Se også:
Test: 5 stjerner til Aigle Woodypop gummistøvle til børn.
Derfor skal du vælge gummistøvler af naturgummi.

Kilder: skomekka.dk, bundgaard.dk.

Naturen i november

November byder på masser af naturoplevelser, men det kræver til tider lidt ekstra vilje at bevæge sig udenfor i det ofte grå og fugtige novembervejr…

Naturen netop nu af naturvejleder Niels Dahlin Lisborg.
November kommer af det latinske “novem”, der betyder ni – altså den niende måned efter den gamle romerske kalender, hvor året startede i marts.
November er ofte en vejrmæssigt grå og lidt trist måned og det kræver af og til lidt ekstra vilje at forlade den lune stue. Til gengæld er det det hele værd når man først kommer ud og mærker november i al sin vælde. Ved kysten står havtornen nu med orange bær – der i øvrigt er fine i kryddersnaps. Efterårsblæsten skyller rav frem på stranden – en hilsen fra urtidens fyrreskove for millioner af år siden. Havesneglen og vinbjergsneglen takker af for denne sæson og forsegler sneglehuset med et kalklåg – og lukker vinteren ude.

Naturen i november

Gul bævresvampVingummi-agtige svampe i skoven
Efterårets rørhatte og kantareller er nu forsvundet, men snart dukker nye svampe op. Blandt de spiselige vintersvampe er den blågrå østershat den mest populære. Den vokser på gamle løvtræ-stubbe og -stammer. Det er også nu at de sjove vingummi-agtige bævresvampe dukker op. En af de flotteste er gul bævresvamp. Bæversvampene er geléagtige svampe, der lever som parasitter, der trænger ind i andre svampes celler og optager næring. Kig efter dem på døde træer og grene.
Bævresvampene har forskellige, forunderlige former. En af dem er violet bævreskive, der nærmest ligner en hjerne, der bobler ud af træet.

Oplev Fuglekongen – Danmarks mindste fugl
I takt med at dagene er blevet korte har de små fugle travlt med at udnytte de lyse timer til at finde føde nok til at klare vinteren. Nu kan de små mejser og fuglekongerne opleves vimse aktivt rundt mellem træer og buske. Vil man opleve fuglekongen er nåleskoven det bedste sted. Den lille fugl med den gule “krone” vejer kun 5 gram og er således vores mindste fugl. Hele tiden er den aktiv og synes aldrig at finde ro. Den leder efter små insekter og små edderkopper imens dens lyse stemme “si si si” hele tiden høres for på den måde at holde kontakt med artsfæller. Tonelejet er så højt at mange mennesker med alderen desværre mister evnen til at høre den.

Efterårsromantik i nattemørket
Om aftenen flyver frostmålerne mod ruden. Det er små natsværmere, der har deres højtid netop nu. Normalt forbindes forår med hormoner og kærlighedsdopaminer, men for disse gråbrune natinsekter er efteråret, trods kulde og mørke, tiden hvor hun og han skal finde hinanden og bære slægten videre. Det er i sig selv en udfordring da hun-frostmåleren er vingeløs og der kan derfor ikke bydes op til en flirtende dans i luften. I stedet kravler hun op ad en gren eller husvæg og udskiller duftende feromoner, der som en slags natsværmer parfume tiltrækker hannerne på lang afstand.
Frostmåleren er dog ikke alene om at sprede romantik i den danske natur netop nu. Havørreden er nu på vej op til vandløbenes gydepladserne for at lægge og befrugte de æg, der skal blive til nye små ørreder, der en dag skal vandre ud i havene. Og hos dådyrene er brunsten i fuld gang. Hjortene kæmper ihærdigt om dåernes (hun-dåhjortenes) gunst og der kan lige nu opleves et prægtigt friluftsteater i landets dyrehaver.

Råbukkens manddom skrumper og han kaster opsatsen
Hos mange hjorte har kun hannen gevir eller “horn” om man vil. Det gælder også for vores mindste hjorteart rådyret, hvor bukkens hovedpryd kaldes for opsatsen. Råbukkens opsats består for en stor del af kalcium ligesom kroppens knogler. Bukken er nu vel ovre sensommerens brunsttid og hans testikler er igen begyndt at skrumpe og hen på efteråret rummer de ikke længere sædceller. Testosteronindholdet falder og det påvirker også cellerne, der hvor opsatsen er fastgjort. Opsatsen falder af og kan med lidt held findes i skovbunden. Ofte kommer musene først og gnaver villigt i de kalciumholdige kastestænger. I begyndelsen af det nye år begynder en ny opsats dog at vokse frem og i foråret har bukken igen sin værdige hovedpryd tilbage – ofte i en større og flottere opsætning end året før.

Skovskaden samler forråd til vinteren
Skovskaden, der mest kendes for sin hæse stemme, der er en karakterlyd i de danske skove, har i øjeblikket travlt med at hamstre agern og bog. Den flyver i pendulfart mellem gode frøkilder og gode skjulesteder. Fuglen kan have flere agern ad gangen i sin strubepose. Det indsamlede vinterforråd gemmes i skovbunden op på den måde er skovskaden med til at plante nye ege- og bøgetræer. Ganske imponerende kan fuglen dog i vidt omfang huske, hvor den har gemt sit lager – også selvom landskabet er forvandlet af sne.

Lav en flot bladkrans til døren
Det kan endnu nås! Tag i skoven og saml en stor pose flotte efterårsblade. Metoden er enkel. Tag blot et stykke ståltråd eller bindetråd. Stik bladene på tråden som perler på en snor. Bladene skal sidde tæt og der skal mange til. Bøj tråden til en krans og hæng den ud på døren. Flot og dekorativt.

Aktive muldvarper – levende maddepoter
Muldvarpen går ikke i dvale om vinteren, men lever nu næsten udelukket af regnorme, da der ikke er meget andet tilgængeligt på denne tid af året. Muldvarpen er så snedig at den ligefrem laver et maddepot, hvis der er mange regnorme. Der er fundet depoter med flere hundrede regnorme, der var bidt i forreste led således at ormene kunne holde sig friske og i live, men ikke flygte.

Det sker også i november:
Halsbåndsmusen flytter ind i vores huse i takt med at vejret bliver koldere.
De sidste frøer graver sig ned for at overvintre, gerne på bunden af søen.
Store flokke af sangsvaner besøger os.
Se og hør sangsvanerne

Leg og dekorér med efterårets blade

Børn elsker efterårets blade – når de bliver præsenteret for dem.

Leg med efterårets blade.

Efterårets blade er noget særligt. Nogle forbinder efteråret med noget trist – sommerens afslutning og mørkets komme, men tager man ud blandt de faldende blade er det let at falde for efteråret. Børn elsker blade! Og blade kan bruges til rigtig mange ting.

Tag et stykke blomstertråd/ståltråd og træk blade på tråden – masser af blade, der til sidst samles til en krans. Foto: NaturGrafik og frugalfamilyhome.com.

Bladkranse.
Tag i skoven – gerne sammen med børnene – eller børnebørnene, og saml en stor pose flotte efterårsblade. Det er ganske nemt at lave en bladkrans. Tag blot et stykke ståltråd eller bindetråd. Stik bladene på tråden som perler på en snor. Bladene skal sidde tæt og der skal mange til. Bøj tråden til en krans og hæng den ud på døren. Det kan faktisk være ret flot og dekorativt.

Det er ret enkelt at lave dekorative blad-blomster.

Bladfigurer og -kollager
Det er ikke altid at efterårsvejr er det bedste udevejr, selvom klichéen lyder at “der ikke findes dårligt vejr – kun dårlig påklædning…” Men blade kan også anvendes indendørs. Tag i skoven og saml en stor pose forskellige blade. Tag dem med hjem sammen med røde kinder. Hæld posen ud og fordel på nogle aviser, hvis de er våde og lade dem tørre til næste dag.

Sommerfugl med vinger af egeblade. Dekoreret med tusser og farvekridt.
Ugle lavet af blade.
Hjort med egeblade som gevir.

Bladene kan limes på karton og blive til de mest fantastiske bladkollager, ja nærmest kunstværk, der tåler indramning. Mest populært er det nok at bruge bladene til at lave figurer. Mine børn har bl.a. lavet sommerfugle, blomster, hjorte m.m.
Når bladene er tørre kan man tegne på dem med tusser. En hvid dekorationspen kan give nogle rigtig flotte effekter, hvis man f.eks. tegner bladnerverne op.

Bladkugle.
Har du rigtig mange blade i haven kan du evt. lave en bladkugle, der kan stå ved hoveddøren. Tag en klump blade og bind blomstertråd (ståltråd) omkring dem så du har en kerne. Tag en håndfuld blade mere. Læg på og bind sammen med tråd. Til sidst har du en stor, dekorativ bladkugle. En anderledes dørdekoration, der blot kræver masser af blade. Se eksempler her.

Oplev efterårets planeter

Foto: Andreusk, Dreamstime.com.

Efterår betyder kortere dage og mørke aftener. Den mørke tid giver gode muligheder for spændende observationer af flere af naboplaneterne i vores solsystem.

I løbet af efteråret er der gode muligheder for at se planeterne Mars, Venus og Saturn. På oktobers morgenhimmel kan Venus og Mars ses mod øst lige inden solopgang. Venus er betydeligt mere lysstærk end Mars og fremstår lysende klart. Mars kendes på sin rødlige farve. Mars indeholder langt mere jernoxid på overfladen end Jorden, og det er dette stof, der giver planeten den karakteristiske rustrøde farve.

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem. Det er den næststørste planet i solsystemet efter Jupiter. Saturn kan ses på den sydvestlige himmel lavt mod horisonten lige efter solnedgang.
/NL
Kilder: Planetariet.dk, Ilvid.dk

Hjemmelavet brombær-muffins!

BrombærDet er efterår og de modne brombær hænger og frister imellem de mange torne. Men det er bestemt besværet værd at plukke de lækre bær. De er både fyldt med vitaminer, fibre, mineraler og antioxidanter. Brombær begynder at modne i slutningen af august og man kan finde dem helt ind i oktober. Her kommer en nem opskrift på brombærmuffins:

Ingredienser (ca. 20 stk):

  • 3 æg.
  • 150 g sukker.
  • 175 g hvedemel.
  • 1 tsk. bagepulver.
  • 1½ tsk. vaniljesukker.
  • 125 g blødt smør.
  • 200 g friske brombær (frosne kan også bruges).
  • Evt. lidt hakket mørkt chokolade.
Muffins med brombær og chokolade. Foto: NaturGrafik.dk

Fremgangsmåde:

Pisk æg og sukker sammen.
Bland hvedemel, vaniljesukker og bagepulver sammen og tilsæt æggemassen.
Tilsæt smør samt ca. halvdelen af brombærrene og pisk til dejen er ensartet.
Vend forsigtigt den hakkede chokolade samt resten af brombærrene i massen (gem eventuelt lidt til pynt).
Fordel dejen i muffinsforme (ca. halvt op) og pynt med et halvt brombær på toppen.
Bagetid ca. 20 min ved 180 grader varmluft.

MR/

Læs også: Nem opskrift på brombærmarmelade.

Ametysthatte farver skovbunden lilla.

Store flokke af violette ametysthatte giver skovbunden i de danske skove en uventet farve. Foto: Sabine Jensen/NaturGrafik.
Store flokke af violette ametysthatte giver skovbunden i de danske skove en uventet farve. Foto: Sabine Jensen/NaturGrafik.

Farven lilla.

Nogle svampe er kendt for deres kulinariske bidrag til køkkenets glæder. Men svampene kan mere end det! Gennem tiderne har svampe også været anvendt til bl.a. tekstilfarvning.
Nogle danske svampe har næsten uvirkelige, stærke farver – det gælder bl.a. nogle arter af vokshatte – men også den violette ametysthat (Laccaria amethystina), der er almindeligt udbredt i Danmarks løv- og nåleskove.

Den lilla farve får svampen til at se giftig ud, men den har faktisk været anvendt som spisesvamp i en lang årrække. I dag regnes Violet ametysthat ikke længere for spiselig, da svampen har et relativt højt indhold af arsen.

Nærbillede af Violet ametysthat.
Nærbillede af Violet ametysthat.

Violet ametysthat kan af og til træffes i større forsamlinger, der giver et fantastisk, uventet farvespil i skovbunden. Ametysthattene ses fra midt sommer til langt ud på det sene efterår i november.
/MR

Det ligner fiskerogn, men det er et svampedyr!

0
Svampedyret Kanel-støvrør.
Svampedyret Kanel-støvrør.

Orange eller laksefarvede klumper i efterårsskovbunden? Ved nærsyn ligner det fiskerogn eller æg fra insekter, men det er svampedyret Kanel-støvrør, der er på spil.

Også om efteråret er der svampedyr på spil derude. Svampedyr, der i fagkredse går under navnet Myxomyceter, blev tidligere regnet som en del af svamperiget da de har sporedannelsen tilfælles med svampene. Nu opfattes de som encellede dyr. Man kalder dem for svampedyr.
Troldsmør er nok den bedst kendte af alle svampedyrene. Om foråret er det ofte svampedyret Skinnende støvpude, der bemærkes, men om efteråret til ind i november ses et andet svampedyr: små orange klumper, der ved nærsyn ligner rogn. Det er svampedyret Kanelstøvrør (Tubifera ferruginosa).

Kanelstøvrør er meget karakteristisk med orange eller lakserøde farver, når man finder den i det modne stadium, der også kaldes sporangie-stadiet.
Kanelstøvrør ses gerne på gammelt træ som mørnede træstammer eller gamle træstubbe.

I dette stadie er Kanel-støvrør ganske i øjnefaldende, men snart bliver den brunlig og jordfarvet.
I dette stadie er Kanel-støvrør ganske i øjnefaldende, men snart bliver den brunlig og jordfarvet.

Svampedyret skifter ret hurtigt udseende i løbet af de forskellige udviklingstrin. De orange “klumper” (pseudoaethalium) har allerede dagen efter fået et mere kedeligt brunt udseende, hvor sporerne bryder ud og spredes gennem toppen af de enkelte sporangier.

Kanel-støvrør er almindeligt udbredt i Danmark og kan opleves fra midt på sommeren til hen i november, men man skal have øje for den.
/JN

Hugormen sover med åbne øjne hele vinteren.

hugorm_dvaleNår bladene falder af træerne og frost og sne lægger sig over landet, så ligger hugormen under jorden og venter på foråret.

Hen på efteråret søger hugormen hen til et egnet vinterkvarter, hvor den kan overvintre tørt og frostfrit under jorden frem til næste forår. Slangens vinterkvarter kan være 1-2 km væk i forhold til hvor den opholder sig om sommeren. På lune oktoberdage kan enkelte hugorme stadig være fremme, men de fleste har nu fundet sig et egnet sted til vinterdvalen.

Slangerne sover gerne mange sammen.
Hugormen bruger gerne det samme overvintringssted år efter år og slangerne ligger gerne mange sammen. Som regel søger slangerne ned i hulrum i jorden f.eks. musegange eller lignende. Sydvendte, kratbevoksede skråninger er at foretrække.
I Danmarks kendes et eksempel på et overvintringssted med 130 slanger samme sted. I Finland er der på én overvintringsplads fundet 800 hugorme samme sted.
Slangerne tager ikke føde til sig hele vinteren, så mus og andre smågnavere der krydser de sovende giftslanger, har intet at frygte.

Hugormen kan ikke lukke øjenlåget ned under vinterdvalen.
Hugormen har ikke bevægelige øjenlåg.

Sover med åbne øjne
Hugormen har ikke bevægelige øjenlåg og kan ikke lukke øjenlågene ned som hos sovende pattedyr. Egentlig har slangen altid lukkede øjne, men øjenlågene er blot gennemsigtige som glas.

For at undgå frosten overvintrer hugormen typisk mellem en ½ meter og 1½ meter under jorden. Slangen kan tåle kortvarig frost. I Finland har man kendskab til en hugorm, der overvintrede kun 10 cm under en græstue og alligevel overlevede den finske vinter.

Til foråret vågner hugormene op igen. Hannerne dukker først frem, hvor de første ses i marts. Hunnerne kommer gerne en måned senere i løbet af april.
/NL

Kilder: Nordens padder og krybdyr, Kåre Fog, Adam Schmedes, Dorte Rosenørn de Lasson.

Svampeplukning: Bør noget af svampens stok efterlades?

Bør noget af svampens stok efterlades? Her en kæmpestok af tre sammenvoksede Karl Johan-rørhatte.
Bør noget af svampens stok efterlades? Her en kæmpestok af tre sammenvoksede Karl Johan-rørhatte.

Mange svampesamlere bruger en svampekniv til at snitte svampens stok over. Det kan være nemt og praktisk. Men har det også betydning for svampens evne til at skyde igen til næste år?

Stor, kraftig Karl Johan plukket i nordjysk skov.
Stor, kraftig Karl Johan plukket i nordjysk skov. Sørg for at få hele stokken med op.

I følge svampeforsker Henning Jørgen Knudsen fra Statens Naturhistoriske Museum er svaret nej. Det har ingen betydning!
Det er en myte, at det gør en forskel. Det meste af svampen vokser under jorden. Det, vi plukker, svarer i virkeligheden bare til æblerne på et træ. Så der er ingen fare for, at vi udrydder svampene, selvom vi plukker løs, alt det vi kan. Og det gør ingen forskel, om man efterlader noget af stokken eller ej,« siger Henning Jørgen Knudsen til Videnskab.dk.

Annonce:
Har du den rette svampebog? Find den her!

I nogle tilfælde bør man endda kigge ekstra dybt når svampen tages op. Det gælder for den meget populære spisesvamp Karl Johan, der også kaldes for Spiselig rørhat. Netop stokken hos Karl Johan-rørhatten kan i nogle tilfælde blive kæmpestor. Den tykke knold, der gerne sidder dybt smager nemlig også godt. Træd dog gerne hullet til, hvor svampen har siddet. Det mindsker svampemyggenes adgang og reduceres risikoen for at svampens underjordiske mycelium angribes af andre, skadelige svampe.
/MR

Kilder: Videnskab.dk

Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close