Forside Tags December

Tag: december

Vintersolhverv – nu vender mørket

Dagene er godt nok korte og mørke her i december. En oplevelse, der forstærkes af, at uret er stillet på vintertid. Dermed er det næsten helt mørkt når vi kommer fra skole og arbejde. Nu vender det heldigvis. Den 22. december er det vintersolhverv – årets korteste dag!

I december vender lyset tilbage – omend det går langsomt.

Man skulle tro, at det var samme tidspunkt hvert år, at vi går mod lysere tider. Men det er det ikke helt. Det er forskelligt, om vintersolhverv falder den 21. eller den 22. december. Tiden på døgnet for det officielle tidspunkt varierer også. Lysets tilbagevenden har været fejret langt tilbage i tiden. I Norden har vi fejret jul, længe før vi kendte historien om det lille barn, der blev født i en stald i Betlehem. Ordet ‘jul' stammer helt tilbage fra vikingetiden, hvor man kendt udtrykket at “drikke jól”. En tradition, der knyttede sig til vikingernes hedenske midvinterfest. Se også: Derfor fejrer vi jul i december.

Her kan du se, hvornår det er vintersolhverv i de kommende år:

2019: 22. december, klokken 05.19
2020: 21. december, klokken 11.03
2021: 21. december, klokken 16.59
2022: 21. december, klokken 22.48

Dagene efter vintersolhverv tiltager i den første tid kun meget begrænset med få sekunder i dagslængde, men allerede en uge ind i februar er dagen tiltaget med ca. 2 timer.

Kilder: DMI.dk, videnskab.dk.

Tag familien med i skoven – og find ting til juledekorationerne.

Tag i skoven og samle ind til juledekorationer.Mos, kogler, lav, agern, grene m.m. Der er masser af gratis ingredienser i skoven til de flotteste juledekorationer.
Kombinationen af frisk luft og røde kinder og derefter hjem og få æbleskiver, glögg eller varm kakao. Et hit blandt børnene!

Annonce:
Regntøj til børn i god kvalitet – 1-3 dages levering. Se tilbud

Sådan laver du julekogleblomster og mosjuletræer.

Lav kogle-blomster
Til kogleblomster skal man bruge fyrre-kogler. Bræk de øverste 2/3 del kogleskæl af. Brug evt. en grensaks. Bor derefter et lille hul i bunden af koglen og stik den på en pind. Kogleblomsterne kan males i flotte farver – både i guld og sølv, men rød passer som bekendt godt til julen og en buket af røde kogle-blomster ganske dekorativt. Mindre, hele kogler kan bruges som blomsterknopper, hvor kun spidsen farves.

De røde kogleblomster kan sættes på en stilk af træ (f.eks. en blomsterpind) eller bruges i juledekorationen sammen med lys og gran.

Sådan laver du mosjuletræer.
Det er ganske let at lave et fint, dekorativt mos-juletræ. Form et stykke kyllingetråd (fås i ruller hos byggemarkeder) som en kegle og læg mosset fast på tråden. Formen kan til nød også laves af blomstertråd, hvis man er lidt kreativ. Pynt evt. mos-træet yderligere med bær, kogler eller rødt silkebånd.

Pynt evt. mos-træet med røde bær eller silkebånd.

Værd at vide når du samler ind i skoven
I statens skove (markeret med røde pæle ved indgående skovveje) er det tilladt at færdes uden for veje og stier hele døgnet og samle mos til eget forbrug, hvilket Naturstyrelsen vurderer som ”ca. en bæreposefuld”. Du kan også finde kogler, laver, bog og agern på jorden som er velegnede til juledekorationer. Hvis du kan nå nedhængende grene af større løvtræer (over 10 meter) er det tilladt at klippe en gren til dine dekorationer. Særligt bøgegrene med blade kan være fine og dekorative. Gran derimod må ikke klippes eller samles uden forudgående aftale.
I private skove er det ikke tilladt at klippe grene og man må kun samle mos og kogler, der kan nås fra stierne. Desuden er færdsel her kun tilladt i dagtimerne til solen går ned.

Der er gang i det lille “værksted” med produktion af juledekorationer.

/MR

Derfor fejrer vi jul i december

Sidst i december begynder dagslængden igen at tiltage for den nordlige halvkugle. En begivenhed, der er blevet fejret langt tilbage i tiden – og i dag er baggrunden for at vi fejrer jul i december.

I december vender mørket og dagene begynder at blive længere.
I december vender mørket og dagene begynder at blive længere.

At vi har vintersolhverv skyldes, at den akse, som jorden roterer om sig selv på, hælder 23,4 grader i forhold til vores bane om solen. Aksen peger altid i den samme retning – mod Nordstjernen. Nordstjernen kan du finde ved at finde det mere velkendte stjernebillede Karlsvognen – og forlænge “bagenden” af Karlsvognens to stjerner ca. 5 gange. Se naviger efter stjernerne.

Jul betyder “fest” på oldnordisk.

På oldnordisk, som man talte i Norden i vikingetiden, har ordet “jol” (jul) hovedsageligt haft betydningen “fester”. En af vinterens store fester har været fejring af lysets tilbagevending. Nogle kilder mener at den førkristne jul lå ved vintersolhvervet (21. eller 22. december). Andre angiver at den lå ved midvinternatten mellem 19.-21. januar. I Norden overlevede ordet “jul” kristendommens indførelse. Også de gamle romere fejrede midvinterfest før de blev kristne. Den blev afholdt den 25. december.
Der er en del usikkerhed omkring tidspunktet for Jesus fødsel. Nogle teologer mener at han blev født 7-8 år tidligere end år 0. Der står intet i Bibelen om hvilken årstid Jesus blev født, men ud fra begivenheder, der beskrives i Bibelen ser det ud til at passe med at Jesus blev født i løbet af efteråret – og altså ikke ved den hedenske juletid. En af datidens store teologer Clemens fra Aleksandria (ca. 150-215) gengiver dog at Jesus blev født i april eller maj.
I forbindelse med kristendommens indførelse var det dog praktisk at overtage og legitimere festlighederne, som allerede fandt sted. Fejringen af Jesus fødsel i december hænger derfor i høj grad sammen med de førkristne traditioner.
/NL
Kilder: Kristeligt Dagblad, illvid.dk, dmi.dk, danmarkshistorien.dk, historienet.dk.

Venus – decembers klare ledestjerne

0

En lysende, klar “stjerne” ses i december på den sydlige himmel. Det er planeten Venus – Jordens søsterplanet.

Venus - klar stjerne på himlen
Venus ses tydeligt på himlen. Her fotograferet en decembermorgen mod syd. Oftest bemærkes Venus som den klareste “aftenstjerne” i december og januar.

Den er næsten ikke til at undgå at se da den står som den klareste “stjerne” af alle. Det er dog faktisk ikke en stjerne, men planeten Venus.
Venus er nummer to planet i vores solsystem, talt fra Solen. Venus omtales ofte som Jordens søsterplanet, idet Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse.
I morgentimerne kan også ses planeten Jupiter, der dog står lavere over horisonten.
Du kan følge planeterne på din computer ved at installere det gratis program Stellarum som vi tidligere har anmeldt på NaturGuide.dk.

En klar julestjerne.

I løbet af december stiger Venus' lysstyrke. Samtidig bliver højden over horisonten større for hver aften, fordi planeten bevæger sig højere op og derudover øger vinkelafstanden til Solen. Ved juletid går planeten først ned næsten 4 timer efter Solen. Den kan derfor ses som en klar julestjerne gennem alle højtidsdagene.
Også i januar kan Venus ses på himlen lige efter solnedgang.
Venus er opkaldt efter den romerske kærlighedsgudinde, hvilket måske ikke er så velvalgt, da forholdene på Venus’s overflade nok er det tætteste man kommer helvedet. Planetens overfladetemperatur er på ca. 480 grader, men selvom planeten er fjendtlig for liv i dag har vilkårene måske været anderledes i en fjern fortid?

Billede af Venus dannet ud fra radarbilleder. Kilde: NASA.
Billede af Venus dannet ud fra radarbilleder. Planetens overflade er i dag flere hundrede grader varm. Kilde: NASA.

Fortidens Venus lignede måske Jorden.

Da Solen var yngre, lyste den ikke så kraftigt, og temperaturerne på Venus mindede muligvis om Jordens temperaturer i dag.
Nogle forskere mener, at der kan have været oceaner på Venus engang. I det hele taget mindede Venus i sin fjerne, fjerne fortid mere om Jorden, så måske var der også liv på planeten dengang?
Nogle af de ældste klipper på Jorden er 3,8 milliarder år gamle, og i dem har vi fundet spor af liv. Men for ca. ½ milliard år siden gik mange af Venus' vulkaner pludselig i udbrud samtidigt. Flydende lava dækkede planetens overflade og eroderede derved også alle spor af fortiden.

Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er noget mere ugæstfri end Jordens. Den består mest af kuldioxid, CO2, som giver anledning til en kraftig drivhuseffekt på Venus.

Venus
Planeten Venus ses tydeligt i december. Her til venstre i billedet.

Venus nydes med andre ord bedst fra Jorden – som et smukt, klart lys på decembers himmel.
/NL

Kilder: rummet.dk, wikipedia.

Naturen i december

Rimfrost på hybenrose. December er årets første vintermåned.

December er årets mørkeste tid og dog også måneden, hvor mørket vender og dagene langsomt begynder at tiltage i længde. December er opkaldt efter det latinske decem, der betyder “ti”. I den gamle romerske kalender startede året nemlig i marts og ikke som i dag i januar.

Af Marianne Riis.
December regnes for at være den første vintermåned. Fuglene har nu travlt med at udnytte de sparsomme lyse timer til at søge føde.
Det er oplagt at tage i skoven og finde ting til juledekorationer. I statsskovene må du også gå uden for vej og stier. Er der faldet sne er der muligheder for at kigge på dyrespor.

Skovmærke
Skovmærke er vintergrøn. Den findes gerne i løvskove over hele landet, dog mere sparsomt i Nord- og Vestjylland.

Vintergrønne skovmærker.
I skovbunden i løvskove vokser den vintergrønne Skovmærke, hvis blade indeholder stoffet kumarin. Dette stof giver Skovmærke en dejlig duft af sommer og nyslået hø. Prøv at indsamle nogle blade og lade dem tørre derhjemme.
Skovmærke kan også give smag til din kryddersnaps eller din te, hvis du er på “vildmarkstur”, men da kumarin regnes for giftig i større mængder, så undgå overdreven brug.
Også kaprifolie kan have grønne blade i december med et næsten forårsagtigt udseende. Endnu mere udbredt er Skovsyre, der gerne findes i bunden af nåleskove.

Kun de færreste blåmejser oplever deres 1-års fødselsdagAktive småfugle
I skoven kan der virke stille, men de små fugle, særligt mejserne og fuglekongerne i granskoven, er meget aktive. Fuglene har travlt med at udnytte de lyse timer til at søge føde. Vinteren er hård for mange fugle. Særligt småfugle er udsatte da de har en relativ større overflade i forhold til deres kropsvolume og derved lider et større varmetab. Undersøgelser viser at ca. 70 % af sommerens nye blåmejser ikke overlever til deres 1-års fødselsdag.

SektoredderkoppenSektor-edderkoppen ses i vindueskarme
På trods af vinterkulden kan der stadig opleves aktive edderkopper. Netop nu bemærkes især sektor-edderkoppen, der gerne gemmer sig i sprækker i døre og vindueskarme, hvor den sikkert nyder godt af husets varmetab.
Sektoredderkoppen friholder en kile (sektor) i sit hjulspind til sin alarmtråd. Har man først øje for det er det derfor let at genkende nettets ejermand.

Citronsommerfuglen sover under blade og bark
Mange pattedyr er gået i vinterdvale – bl.a. flagermus og pindsvinet. Gemt under bark og blade sidder citronsommerfuglen i dvale og venter på foråret. Muldvarpen derimod er stadig aktiv og haven kan nemt få nye muldvarpeskud, der skyder op over sneen.

Citronsommerfuglen overvintrer mellem blade eller i barkrevner. Den tåler både frost og at blive dækket af sne. Foto: NaturGrafik.dk og Matauw, Dreamstime.com.

Et ordsprog siger: Tuder uglen i december bliver det en streng vinter

“Tuder uglen i december bliver det en streng vinter!”
Om vinteren tuder natuglen hyppigere. Et ordsprog siger: “tuder uglen i december bliver det en streng vinter!”
Lytter man i de sene aftentimer kan man måske i det fjerne også høre de første han-ræve gø. Det er et tegn på at parringstiden, kaldet rolletid, nærmer sig. Læs her mere om nattens lyde.

Vinteraktive insekter

Lille frostmåler på en rude, tiltrukket af lys.

Lille frostmåler – en natsværmer, kan ses i december, hvor den ofte sidder på ruder eller fanges i lygteskær fra biler. Det er kun hannen, der har vinger og kan flyve. Den vingeløse hun kravler op på en gren og udsender natsværmer-parfume, såkaldte feromoner, der kan lokke hanner over store afstande.

På milde dage kan man også opleve små sværme af dansende vintermyg, men bare rolig de stikker ikke! Det gør til gengæld den store kældermyg (Culiseta annulata). Oplever du myggestik om vinteren er sandsynligvis kældermyggen, der står bag. Det er de befrugtede hunner, der overvintrer. I ny og næ forstyrres de i deres vinterhvile og får lyst til en tår menneskeblod.

Snelopper er små, vinteraktive insekter, der kan hoppe som lopper. Foto: Gilles San Martin, CC BY-SA 2.0, Wikipedia.

Snelopper.
I december kan man opleve små snelopper i mosset, hvis man har øjnene med sig. Snelopper er vinterdyr – og har trods navnet intet med lopper at gøre, men er en lille vingeløs flue. I stedet for at flyve, hopper den i vældige loppehop.

Normalt findes snelopperne i det åbne landskab, men du kan også træffe dem når du er på tur inde i granskoven efter ting til juledekorationen.
Snelopper kan være aktive – selv når temperaturen er omkring frysepunktet. Ja, selv henover sneen kan man af og til møde snelopper.

Vildlaks fra Skjern Å. I yngletiden får hannen en prægtig guldfarvet yngledragt.

Vildlaksen yngler
Lige nu er de danske vildlaks i flot, guldfarvet yngledragt. Efter flere år i havet svømmer laksene tilbage til præcis de åer, hvor de er udklækket for nu selv at yngle. Sådan er det foregået i 10.000 år! En stor hun-laks kan rumme mere end 8000 æg som hun lægger i et iltrigt område med stengrus.
Han-laksen får i yngletiden en vældig krog på underkæben, hvilket næsten får den til at ligne et søuhyre. Mange af laksene dør af ren anstrengelse når yngletiden er overstået.

Spidsmusen skrumber ind
Her i vinterperioden er der mange dyr der har en særlig tilpasningsevne til den kolde tid. Nogle sover vintersøvn eller går i dvale. Spidsmusen har sin egen metode. Det hyperaktive, lille dyr skrumper simpelthen ind. Knogler bliver kortere og muskler bliver mindre. Det er resultat og tilpasning til vinterens sparsomme fødekammer.

Spidsmusen skrumber ind om vinteren

På tur i december
Det er oplagt at tage i skoven og finde ting til juledekorationer. I statsskovene må du også gå uden for vej og stier. Er der faldet sne er der muligheder for at kigge på dyrespor. Læs mere her
Tag evt. en pose bøgeblade med hjem og stik dem på et stykke bindetråd. Det bliver til en forbavsende flot krans, der evt. kan bruges som dørkrans.

Se også Nisseskæg – et naturfænomen
Muldvarpens søde juletid

Find østershatte – sommer og vinter

Vintersvampe: Tag i skoven og find de gråblå, velsmagende østershatte. 

Af Marianne Riis, VisitNature.
November måned, som for mange er mørk, grå og trist, kan faktisk byde på rigtig mange naturoplevelser derude. En af dem er svampejagt. Ja, du læste rigtig! Mange tror, at svampejagten for længst er slut her i november, men der findes faktisk flere vinteraktive svampe – og en af dem er almindelig østershat. I milde vintre kan svampen også fint høstes i december og give et friskplukket indslag i nytårsmenuen.
Almindelig Østershat (Pleurotus ostreatus) ses både sommer og vinter, men er mest kendt som en vintersvamp. Den gråblå hatsvamp har form som en muslingeskal. Hattene kan overleve selv længere frostperioder. Om sommeren kan hatten være lysegul, brun, gråbrun eller helt hvid, men om vinteren er den gråblå.

Østershatte
Østershatte er en glimrende spisesvamp. Den vokser på gamle løvtræer i november og december.

Stokken er kort og bærer hatten i siden eller ved randen. Det giver svampen form som en muslingeskal.

Sådan finder du østershatte
Tag ud i de offentlige løvskove (her må man nemlig gå uden for veje og stier) og kig efter gamle, udgåede træer eller væltede træstammer. Et godt sted at finde dem er på døde eller delvis døde bøgetræer, men østershatte kan også leve på eksempelvis birk, lind og hestekastanje. Østershatte gror aldrig på jorden, men altid på gamle træer eller træstubbe. Svampene optræder for det meste i bundter, men kan af og til også findes hvor de sidder enkeltvis. På undersiden er lamellerne lyse, cremefarvede og oversiden er i vinterperioden typisk blågrå. Østershatte er svære at forveksle, men tjek alligevel altid med en svampebog.

Annonce:
Denne svampebog bør du eje! Opdateret viden om danske spisesvampe!

Tilbered østershatte
Østershat en dejlig spisesvamp. Der findes utallige opskrifter som er værd og prøve, men hvis man gerne vil gøre det lidt nemt, eksempelvis efter en dejlig lang svampetur i skoven kommer her et lille tip:
Rens først de fundne østershatte (eller købte hvis svampeturen ikke gav gevinst). Det gør man med en svampebørste. En pensel eller lign kan selvfølgelig også bruges.
Rist herefter svampene (uden stok) i lidt smør på panden ved god varme. Drys med lidt salt og peber (lidt hvidløg kan evt. tilsættes efter smag og behag). Når svampene er godt ristet og gyldne tilsættes lidt fløde. Imens det simrer finhakkes lidt persille som herefter vendes i. Hele blandingen lægges på et stykke ristet brød. Pynt eksempelvis med lidt persille og du har nu en nem og lækker ret som både kan bruges til snack og forret.
Velbekomme…

Hav-hugorm i december

vinterhugorm. Denne hugorm blev fundet i december.Normalt går hugormen i dvale i oktober, et beskyttet sted under jorden, hvor den kan ligge frostfrit til det bliver forår. Det var derfor et noget usædvanligt syn, der mødte Jan Mathiasen, da han søndag den 20. december gik en tur ved stranden ved Bulbjerg, Nordvestjylland.

Næsten helt ude ved bølgerne i vandkanten ligger der en ung hugorm – Danmarks eneste giftslange. Krybdyret er tydeligvis påvirket af det kølige vejr og bevæger sig næsten ikke.

Jan Mathiasen fremviser det usædvanlige fund; en hugorm i december.
Jan Mathiasen fremviser det usædvanlige fund; en hugorm i december.

Siden barnsben har Jan haft interesse for hugorme – og tilhører da også en af de relativt få danskere, der har prøvet at blive bidt af en hugorm. Ikke nogen behagelig oplevelse! Alligevel tager han slangen op i hånden for at varme den!

“Jeg tror dens overvintringssted er blevet ødelagt eller forstyrret”, fortæller Jan til NaturGuide.dk. Jan Mathiasen arbejder til daglig i naturreservatet Vejlerne og har bl.a. her i gennem et godt kendskab til naturen.
Om det er de usædvanlige, vinterlune temperaturer eller en forstyrrelse af dens overvintringssted, der har lokket slangen ud på stranden er uvist, men Jan er ikke i tvivl om at hvis ikke han flytter slangen til et mere beskyttet sted, så vil den dø.

Jan med den unge hugorm, der måler ca. 35 cm.
Jan med den unge hugorm, der måler ca. 35 cm.

Slangen liver lidt op ved mødet med de varme hænder, men ikke mere end den bliver roligt liggende i Jans hænder. Den løfter kun hovedet lidt da den bliver fotograferet til NaturGuide.dk.
“Nu finder jeg et egnet sted til den, hvor den kan overvintre”, siger Jan inden han ønsker god jul og stiger ind i bilen og kører bort med hav-hugormen.

– og for en god ordens skyld: Tag ikke selv en hugorm op i hånden, hvis du finder en! Det kan let gå galt! Jan har prøvet det mange gange og har stor erfaring.
/NL

Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close