Der er en særlig tilfredsstillelse ved at få en lille gnist til blusse op til et bål – sådan som det har været praktiseret i århundreder.
Af naturvejleder Niels D. Lisborg
Fra jernalderen frem til opfindelsen af tændstikken (ca. 1830) var brugen af flint og stål en almindelig metode til ildtænding. Brug af slagtøj, der kunne afgive gnister var udbredt i Europa i oldtiden, middelalderen og vikingetiden.
Nutidens tændstål eller ildstål fungerer lidt på samme vis ved at tændstålet stryges, hvorpå der springer små gnister, der antænder bålet. Fordelen ved tændstål er at det er robust, går ikke i stykker – og tænder i alt slags vejr – også selvom det er vådt.
Sådan tænder du ild med tændstål
Jeg synes at det er lettest at støtte tændstålet ned mod en hård overflade som f.eks. et stykke træ, hvor omkring jeg har anbragt det materiale, der skal antændes. F.eks. små strimler af birkebark eller tørt græs. Jeg foretrækker at stryge stålet med ryggen af knivbladet. Stryg væk fra dig selv – ned mod materialet, der skal antændes.
Brug et stykke vat med lidt madolie
Det kan godt være svært at få gnisterne til at fænge, men øvelse gør mester. Et lille trick er at bruge et stykke vat, der let antændes. Drypper du lidt madolie på vattet brænder det længe, hvilket gør det meget lettere at føde bålet. Når ilden har fat, så læg forsigtigt små træspåner på ilden – og byg bålet langsomt op.
Der findes mange modeller af tændstål/ildstål. Mit eget er fra en tur i Nordnorge, hvor jeg købte et med skæfte af rensdyrgevir. Stålet kan købes separat, så man selv kan lave sit eget håndtag, hvis man vil. Jeg har dog også et par stykker fra svenske LightMyFire Firesteel (annoncelink til butik) som fungerer rigtig godt. I spejdernes butik 55Nord.dk kan du finde et stort udvalg. Modellen fra LightMyFire (herunder) har også en indbygget fløjte i håndtaget. Stålet (magnesium) kan stryges op til 12.000 gange. Så der er til mange bål!
Forsidefoto: Josefkubes/Dreamstime.com.
