Sydafrikansk hund får medalje for indsats mod krybskytter

Krybskytteri i Sydafrika har længe været et problem, men i de senere år har den ulovlige jagt været stigende og antallet af dræbte næsehorn er fordoblet fra 2011 til i dag. Myndighederne bruger bl.a. hunde til at jagte krybskytter. Én hund har gjort sig særligt bemærket og får nu tildelt en medalje.

Hunden K9 Killer med sin medalje. Foto: PDSA.
Hunden K9 Killer med sin medalje. Foto: PDSA.

De sydafrikanske myndigheder bruger bl.a. trænede hunde til at jage og opspore krybskytter. En af disse hunde er den 6-årige belgiske malinois-hyrdehund, der bærer det barske navn “K9 killer”.

I de seneste fire år har de præcise sporingsfærdigheder hos K9 Killer ført til anholdelsen af ikke mindre end ​​115 krybskytter i den sydafrikanske Kruger nationalpark, hvilket gør ham til den mest succesfulde hund i nationalparkens krybskytteenhed.

Racen malinois kommer fra Belgien og er Belgiens “schæferhund”. Racen er her anvendt som den foretrukne tjenestehund af politi og forsvar, på samme måde som den tyske schæferhund har været i tyskland. I dag bruges racen over hele verden til specielle opgaver bl.a. også af det amerikanske militær i Irak.

Det er ikke uden risiko for hunden at opspore bevæbnede krybskytter og redde truede næsehorn. På den baggrund har den engelske dyrevelfærdsorganisationen People’s Dispensary for Sick Animals (PDSA) tildelt Killer en PDSA-guldmedalje, der er anerkendt verden over som dyrenes George Cross (der tildeles for tapperhed).

Amos Mzimba, der til dagligt arbejder med Killer, siger “det er en ære at have Killer ved min side. Takket være ham kan vi anholde flere krybskytter, men der er meget mere, der skal gøres, hvis vi skal redde næsehornet fra udryddelse.”

Killer flyves gerne ind med helikopter for at spore og pågribe bevæbnede krybskytter, når de er observeret, eller hvis nationalparkpersonalet har fundet et dræbt næsehorn.

Se videon og historien om “Killer” herunder (engelsk).

Det er den store efterspørgsel på næsehornets horn, der gør krybskytteriet attraktivt. Asiatiske bagmænd betaler høje priser for hornet, der videresælges som naturmedicin til overtroiske asiatere til skyhøje priser.
/JN

Kilder: Discoverwildlife.com, Kennel daneskjold.dk, DPSA.org.uk

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder