Sydafrikas forfatningsdomstol har omstødt regeringens generelle forbud mod at sælge horn fra de truede næsehorn.
Domstolskendelsen baner vejen for lovliggørelse af salg på det sydafrikanske hjemmemarked. Internationalt salg af næsehorn horn er stadig forbudt. Kritikere frygter dog at hornene alligevel ender illegalt i Asien, hvor overtro får købere til at betale enorme summer for næsehornspulver.
Beslutningen følger års juridiske tovtrækkeri om det nationale forbud, der blev vedtaget i 2009. På trods af kendelsen fastholder det sydafrikanske miljøministerium at handel med horn fra næsehorn forsat vil være underlagt strenge regler.
Domstolens afgørelse “skal ikke opfattes sådan, at den indenlandske handel med næsehornshorn kan finde sted frit og ureguleret,” siger miljøminister Edna Molewa. Det vil forsat kræve tilladelse at besidde horn fra næsehorn, fastholder Molewa.
Lokale landmand dyrker næsehorn.
I Sydafrika holder nogle farmere nærmest næsehorn som husdyr og afsavede, høstede horn gror ud igen, hvorved farmerne har opbygget lagre af horn. De private ejere har sagsøgt regeringen på grund af handelsforbuddet. Farmerne har længe argumenteret for at de med deres store lagre kan oversvømme markedet med lovlige horn, der vil imødekomme efterspørgslen og derved få det illegale krybskytteri til at falde.
Kritikere har afvist tanken om lovlig indenrigshandel, da der netop ikke findes lokal efterspørgsel i Sydafrika og fastholder at “hvert lovligt høstet horn vil blive ulovligt smuglet til Vietnam og Kina, hvor efterspørgslen er steget i de seneste år.
/NL
Kilde: npr.org, theguardian.com, savetherhino.org.