Svampenes fantastiske verden

Svampenes rige er uendelig stort med antageligt langt over 1 million arter og det er ikke kun på efterårsturen i skoven vi er omgivet af svampe.

Svampenes rige er kæmpestort. Gær, der får brød til at hæve skyldes gærsvampen Saccharomyces. Det er også svampe, der sikrer at orkideer trives i naturen. Vi kender også svampe fra skimmeloste, spegepølser og endda penicillin, hvor skimmelsvampe danner et bakteriedræbende stof, der anvendes i antibiotika. Svampe kan endda finde på at dukke op i vores huse og angribe træværket eller sågar genere os mellem tæerne. Med andre ord er svampe en del af vores hverdag på godt og ondt.

Klogere på svampe
Et lunt, regnfuldt efterår giver en god svampesæson.

Vi samler kun svampens ”frugter” og ikke selve svampen

Når vi i dagligdagen tænker på svampe tænker de allerfleste nok på svampenes frugtlegemer. Når vi plukker svampe i mark og skov eller køber dem i supermarkedet er det nemlig kun svampens frugtlegemer, der er tale om. Det svarer næsten til at plukke æbler af æbletræet, men for svampens vedkommende er ”æbletræet” kaldet myceliet blot skjult under jorden eller eksempelvis inde i et gammelt træ. Her kan svampen leve i mange år og hvert efterår skyder svampen nye frugtlegemer op, hvor nogle plukkes af glade skovgæster eller spises af dyr. Når man plukker de overjordiske svampedele om efteråret kan det altså godt være fra præcis den samme svamp man plukkede fra året før.

Svampens frugtlegeme – eks. paddehatten er ligesom æbletræets æble kun et kortvarigt formeringsorgan. Hvor æblet indeholder frø har svampelegemet sporer, der spredes i luften og spirer nye steder. Vi kender det når man træder på en moden støvbold og der fremkommer en sky af sporer, der spredes i vinden.

Noget af de første man skal lære som svampeplukker er at kende rørsvampe (til venstre) fra lamelsvampe (til højre).

Nybegynder i svampeplukning? Start med rørhatte og kantareller – og lad lamelsvampene stå.

Som nybegynder i svampeplukning er noget af de første man skal lære at skelne rørhatte fra lamelsvampe. Langt hovedparten af rørhattene er ugiftige. Ikke alle smager godt, men hos rørhattene er der kun få arter, der er decideret giftige. Det er Satans rørhat (der i øvrigt ikke er almindelig) og djævle-rørhat (der er yderst sjælden) og purpur-rørhat. Andre arter er meget bitre. Det gælder bl.a. galde-rørhat der smager meget grimt og kan ødelægge en hel svamperet og bør derfor også undgås.
Rørhatte kendes på at hatten nærmest ligner en overskåret bolle og undersiden er hullet som en si (rør).

Hos lamelsvampene er der også mange fine spisesvampe, men det er også her vi finder de dødeligt giftige svampe som hvid fluesvamp og grøn fluesvamp. Lamelsvampe er derfor for mere erfarne svampekendere. Vær altid forsigtig når du plukker svampe, så du er sikker på ikke at få farlige svampe med i kurven.

Mark-champignon danner en heksering i en græsplæne. Svampens tilstedeværelse giver næring til græsset, der er frodigere grønt i hekseringen.
Svampe tager form i mange afskygninger. Her er det en blomkålssvamp, der i øvrigt er meget velsmagende.

Svampene påvirker vores liv på mange flere måder end de fleste er klar over. De har betydning for både vækst og nedbrydning og meget mere komplekse end man umiddelbart skulle tro. Har du interesse i svampenes univers og svampenes betydning og påvirkning af vores egen verden, så bør du læse bogen Svampenes forunderlige liv, der koster ca. 250 kr. (annoncelink til bog-tilbud). Har du først læst denne bog vil dit syn på svampe ændre sig med både bevidsthed og forbløffelse.

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE