Svampenes verden

Lignende artikler

Svampens overjordiske dele er populære at samle.
Et lunt, regnfuldt efterår giver en god svampesæson.

Svampenes rige – mere end 1 million arter.
Svampenes rige er uendelig stort med antageligt langt over 1 million arter og det er ikke kun på efterårsturen i skoven vi er omgivet af svampe. Gær, der får brød til at hæve skyldes gærsvampen Saccharomyces. Vi kender også svampe fra skimmeloste, spegepølser og endda penicillin, hvor skimmelsvampe danner et bakteriedræbende stof, der anvendes i antibiotika. Svampe kan endda finde på at dukke op i vores huse og angribe træværket eller sågar genere os mellem tæerne. Med andre ord er svampe en del af vores hverdag på godt og ondt.

Vi samler kun svampens ”frugter” og ikke selve svampen
Når vi i dagligdagen tænker på svampe tænker de allerfleste nok på svampenes frugtlegemer. Når vi plukker svampe i mark og skov eller køber dem i supermarkedet er det nemlig kun svampens frugtlegemer, der er tale om. Det svarer næsten til at plukke æbler af æbletræet, men for svampens vedkommende er ”æbletræet” kaldet myceliet blot skjult under jorden eller eksempelvis inde i et gammelt træ. Her kan svampen leve i mange år og hvert efterår skyder svampen nye frugtlegemer op, hvor nogle plukkes af glade skovgæster eller spises af dyr. Når man plukker de overjordiske svampedele om efteråret kan det altså godt være fra præcis den samme svamp man plukkede fra året før.

Svampens frugtlegeme – eks. paddehatten er ligesom æbletræets æble kun et kortvarigt formeringsorgan. Hvor æblet indeholder frø har svampelegemet sporer, der spredes i luften og spirer nye steder. Vi kender det når man træder på en moden støvbold og der fremkommer en sky af sporer, der spredes i vinden.

Noget af de første man skal lære som svampeplukker er at kende rørsvampe (til venstre) fra lamelsvampe (til højre).

Nybegynder i svampeplukning? Start med rørhatte og kantareller – og lad lamelsvampene stå.
Som nybegynder i svampeplukning er noget af de første man skal lære at skelne rørhatte fra lamelsvampe. Langt hovedparten af rørhattene er ugiftige. Ikke alle smager godt, men hos rørhattene er der kun et par arter, der er decideret giftige. Det er Satans rørhat (der i øvrigt ikke er almindelig) og djævle-rørhat (der er yderst sjælden). En tredie art; Galde-rørhat smager meget grimt og kan ødelægge en hel svamperet og bør derfor også undgås.
Rørhatte kendes på at hatten nærmest ligner en overskåret bolle og undersiden er hullet som en si (rør).

Hos lamelsvampene er der også mange fine spisesvampe, men det er også her vi finder de dødeligt giftige svampe som hvid fluesvamp og grøn fluesvamp.  Lamelsvampe er derfor for mere erfarne svampekendere. Vær altid forsigtig når du plukker svampe, så du er sikker på ikke at få farlige svampe med i kurven.

Det er populært at tage i skoven og høste svampe. Her er det Karl Johan, brunstokket rørhat og kantareller.
Det er populært at tage i skoven og høste svampe. Her er det Karl Johan, brunstokket rørhat, champignon og kantareller.

– i øvrigt et lille fif til kantareller: Et kendetegn er, at de har en fin, svag duft af tørret abrikos.

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close