Svampens underjordiske mycelium forgrener sig som et usynligt net i skovbunden – world wide wood!
Når jeg går i skoven en efterårsmorgen, bemærker jeg ofte duften af fugtig jord. Jeg synes, det er fascinerende at vide, at den duft, der møder mig, ikke bare er tilfældig, men en slags hilsen fra mikroorganismerne i jorden. Svampe, især jordboende arter, bidrager sammen med bakterierne til denne efterårsduft.
Engang tænkte jeg, med svampekurven i hånden, på svampe som spiselige eller ikke spiselige, men jo mere jeg har fordybet mig i svampenes verden, desto mere fascineret bliver jeg af deres rolle i naturen.
Kender du duften efter regn? Når der falder regn efter en længere tør periode, så dufter naturen anderledes. Særligt når sommerregnen falder efter en varm, tør periode. Den skyldes et stof kaldet geosmin, som både bakterier og svampe i jorden frigiver, når jorden bliver fugtig.
Skovens underjordiske netværk
Det vi ser som en svamp, er kun frugtlegemet – den synlige del af et stort og usynligt netværk af mycelium under jorden. Her breder svampens tråde sig ud i lange forgrenede net, der forbinder træernes rødder med jorden. Mange svampe danner såkaldt mykorrhiza, et symbiotisk samarbejde med træer og planter: svampen hjælper træet med at optage vand og næringsstoffer, mens træet forsyner svampen med sukkerstoffer, den ikke selv kan danne.
Har du lagt mærke til at gode spisesvampe som Karl Johan-rørhatte og de giftige fluesvampe kun vokser i nærheden af træer? Årsagen er netop svampenes samarbejde med træernes rodsystem.
🌳 Mykorrhiza-svampe (samarbejdspartnere) Lever i symbiose med planter og træer. Bytter vand og næringsstoffer mod sukker. Eksempler: rørhatte, kantareller, fluesvampe.
🍂 Saprotrofe svampe (nedbrydere) Lever af dødt organisk materiale. Vigtige for naturens kredsløb – uden dem ville blade og træ ligge uforrådnet. Eksempler: østershat, tøndersvamp, porcelænshat.
😈 Parasitære svampe (udnyttere) Angriber levende organismer og kan svække eller dræbe dem. Nogle bliver senere nedbrydere af den døde vært. Eksempler: honningsvamp, meldug.
En verden af variation
Efteråret byder på alt fra spiselige klassikere som kantarel og Karl Johan til giftige og ikoniske skikkelser som rød fluesvamp. Svampenes farver og former kan være lige så varierede som blomsterne i en sommereng: lilla ametysthatte, gule vokshatte, røde skørhatte. Se 10 farverige, danske svampe.
Naturens nedbrydere
Ud over samarbejdet med træerne har mange svampe en anden vigtig funktion: de er nedbrydere. Når blade, kviste og døde dyr falder til jorden, bidrager svampene til at genbruge materialet og føre næringsstofferne tilbage til kredsløbet.
Oplev svampenes univers
Selv hvis man ikke samler til køkkenet, er en svampetur en oplevelse i sig selv. Kig efter variationen i form og farve, læg mærke til de steder, hvor de trives – under gran, på gamle stammer, i mosset ved en bæk.
Svampenes former og farver er næsten uendeligt varierede og i den danske natur findes der mange, sjove arter – fra den underlige pilfinger til lugtende stinksvamp og den velsmagende “dødstrompet“.
Vil du vide mere om svampe? Her kan du finde et overblik over artikler om svampe i Naturmagasinet.
