Stokroser kommer i et væld af farver og er lette at dyrke. Ikke mindst havens humlebier er glade for mine stokroser, der er fyldt med pollen
Mine svigerforældre boede tidligere på en større gård i Vendsyssel indtil alderen efterhånden tilsagde at det var tid at afhænde og flytte til mindre og mere praktiske omgivelser. Inden de flyttede fra gården og den parklignende have nåede jeg at få lidt frø fra stokroserne. Nu har jeg selv stokroser i næsten alle farver – fra sort til hvid og mange lyserøde og røde varianter. De gror bedst i fuld sol – op ad en mur eller et plankeværk, men kan også indgå i et staudebed med en støttepind, da de ellers let vælter i blæsevejr.
Havens humlebier er glade for stokroser
Stokroser stammer oprindeligt fra Sydøsteuropa og Asien, men er indført som prydplante for mange hundrede år siden og betragtes vel nu som en del af klassisk dansk idyl. Den ældste kendte omtale af stokrosen herhjemme går tilbage til 1546, hvor den omtales i den praktiserende læge Henrik Smids bog “Een skøn loestelig ny urtegaard”.
Som nævnt er humlebierne glade for stokroserne, der er fulde af pollen, men det betyder også at blomsterne bestøver hinanden og jeg har derfor ikke styr på blomsterfarverne ved frøsamling. Det gode ved insekterne er at de sikrer næste års blomsterflor, men til gengæld mixer de rundt i farverne, så jeg kan ikke være sikker på at frøplanten vil få samme farve som den plante, jeg har høstet frøene fra.
Lang blomstringssæson
Stokrosens blomstringsperiode ligger fra sidst i juni til september, men jeg har haft stokroser i blomst helt til sidst i november. Planterne kan blive ret høje. Ofte mellem 1,5-2 meter, men jeg har haft stokroser, der måler 3,5 meter.
Spring en vækstsæson over og få blomster allerede første år
Stokroserne er normalt 2 år om at blomstre, men ved at samle frø i løbet af august og så dem i potter i drivhuset eller i vindueskarmen, så når jeg at få små planter, der kan plantes ud i efteråret. På denne måde kan jeg ofte springe en sæson over og mine stokroser vil blomstre allerede til næste sommer. Rådet har jeg fået fra den Gamle By i Aarhus som jeg har besøgt mange gange.
Stokroserust
Stokroserne passer næsten sig selv når først de er etableret – og de spreder sig let. Stokroser har dog en væsentlig bagside: stokroserust! Stokrose-rust er en svampesygdom, der giver gule, grimme blade. Jeg synes især sygdommen viser sig især i tørre perioder og kan måske forebygges ved at sørge for at stokroserne får tilstrækkeligt med vand. Når først planterne er angrebet kan man fjerne de angrebne blade, men det er som regel en stakket frist.
Så stokroser – og spred idyllen
Som nævnt indledningsvis er den håndfuld frø som jeg fik fra mine svigerforældre nu blevet til utallige stokroser i mange farver. Har du ikke lige nogle frø på hånden kan du for ret få penge købe en pose frø på nettet. Det bliver både du – og humlebierne glade for.
