Stikker af fra sit eget skelet

En guldsmed forlader sit gamle nymfe-skelet og gør klar til et nyt liv i luften. Foto: L. B. Tettenborn, CC BY-SA 3.0, Wikipedia.

Nogle dyr har et ydre skelet, et såkaldt exoskelet, som de kan vokse ud af – og efterlade. Det kendes især hos insekterne.

Når guldsmedenymfen efter et flere år langt liv under vandet skal forvandle sig til sit livs højdepunkt, et flyvende insekt, forlader nymfen vandet og kravler op på noget vegetation, der gerne rager op over vandet. Her sker der det mest utrolige! Dyrets ydre skelet krakelerer og ud kommer en stor prægtig guldsmed – klar til at indtage luftrummet.
Tilbage sidder den gamle guldsmedenymfes skelet som en hul skal og et monument over dyrets fortid i dybet.
Dyrets ydre skelet kaldes et exo-skelet. Et eksoskelet er det ydre skelet, der understøtter og beskytter et dyrs krop i modsætning til det indre skelet (endoskelet) som hos mennesket og pattedyr.

Et efterladt ydre skelet fra en majflue, der hører til døgnfluerne. Foto: Hectonichus, CC BY-SA 3.0, Wikipedia.

Eksempler på dyr med exoskeletter indbefatter insekter såsom græshopper og kakerlakker og krebsdyr såsom krabber og hummer. Nogle dyr, som skildpadden, har både et endoskelet og et exoskelet.

Kilder: backyardnature.net, Wikipedia.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...