Stianmeldelse: Marskstien

Lignende artikler

En ny vandrerute gør landets største marskområde let tilgængeligt

Knopsvaner hen over Tøndermarsken. Foto: Ulrik Pedersen.

Læst af naturskribent Søren Olsen.

Sort sol, hvor tusinder af stære samles i flokke så store at de skygger for solen, før de går til ro, er et naturfænomen i verdensklasse i Tøndermarsken. Men dette unikke naturområde er selvfølgelig langt mere end blot stære. Både fuglelivet og landskabet er imponerende, og det hele kan nu opleves via en afmærkede 54 kilometer lang vandrerute. Det særprægede og til tider melankolske landskab indbyder til et besøg på alle årstider.

Marskstien er blevet anlagt for at gøre området mere tilgængeligt, for det kan være lidt svært at finde ud af, hvor man må gå i marsken. Nogle områder er fredede, og andre er private jorder, men følger man Marskstien, er der fri adgang, og man kan opleve det unikke landskab. De store vidder og det rige fugleliv gør det til en god idé at tage en kikkert med, også selv om man ikke er ornitolog.  

Nu er det nok de færreste, der vandrer hele den 54 kilometer lange rute, men den kan selvfølgelig også tages i mindre bidder. Foruden hovedruten er der anlagt otte mindre stisløjfer, som de fleste nok vil benytte sig af. Så kan man vælge en halv- eller heldagstur. For eksempel er der en stisløjfe på 12 kilometer, der begynder og slutter  ved den gamle vindmølle i Højer og går forbi Vidåslusen og Margrethe Kog.

Marskstien er en ny vandrerute gennem et unikt landskab. Foto: Ulrik Pedersen.

En ny udstilling, som formidler naturen og historien, er netop åbnet i Højer Mølle, der nu fungerer som porten til Tøndermarsken. Her fortælles om inddigningen, byerne og hvilke udfordringer vandet fra åerne og havet har givet gennem tiden, og såmænd også giver i dag. Marskstien vil løbende bliver udbygget med flere formidlingssteder, shelters og fugleskjul. 

På VisitSønderjylland (under overnatning/hotel/feriepakker) kan man bestille en vandrepakke til Marskstien, som indeholder overnatning, alle måltider og bagagetransport. Man starter på Marskhotellet i Højer, og første rute er på 23 kilometer. Efter overnatning på Rudbøl Grænsekro er anden rute på 16 kilometer, hvorefter man overnatter på Hostrup Hotel i Tønder. Den sidste strækning tilbage til Højer er på 15 kilometer.

ANNONCE

Følg Danmarks natur på de sociale medier

8,071FansLike
2,392FølgereFølg

Seneste artikler

Ja, tak til normal sommertid om vinteren!

Natur- og friluftsfolk vil bevare sommertid - gerne året rundt. Svenskerne og nordmændene er overvejende enige: Skrot mørketiden. Havemøblerne frem - uret frem. Havemøblerne tilbage...

Derfor får efterårsskoven røde og gule farver

Vejret påvirker skovens høstfarver. De danske løvskove kan være et farveorgie i efteråret med oktober som højsæson inden bladene smides. Afhængig af træart og vejrforhold...
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close