Springfrøen – højdespringeren blandt danske padder

Springfrøen (Rana dalmatina) hører til de brune frøer. Den er en af årets tidligste padder- Foto: Bernard Dupont/Wikimeda.
Springfrøen (Rana dalmatina) hører til de brune frøer. Den er en af årets tidligste padder- Foto: Bernard Dupont/Wikimeda.
Udseende:
Springfrøen (Rana dalmatina) ligner meget de to andre brune frøer vi har herhjemme, nemlig den butsnudet frø og den spidssnudet frø. Springfrøen er mindre plettet og mere ensfarvet end de andre brune frøer, men de kan variere en del i farven. Mange hunner (dog ikke alle) har fine røde prikker på brystet hvor hannerne er ensfarvet og lyse eller beige.
Kan springe 2 meter.
At frøer kan springe kommer nok ikke bag på mange, men springfrøen har alligevel ekstra lange bagben og under fødderne er den udstyret med røde sugekopper også kaldet pigsko som en anden toptrænet atlet. Det gør blandt andet, at den lille frø som normalt bliver 4-7 cm lang (hunnerne er størst) kan springe helt op til 1 m i højden og ikke mindre end 2 meter i længden. Normalt springer den dog kun ½ meter højt.
Springfrøen har ekstra lange bagben. Den kan hoppe 1 meter op i luften. Foto: Maciej Pabijan/Wikimedia.
Springfrøen har ekstra lange bagben. Den kan hoppe 1 meter op i luften. Foto: Maciej Pabijan/Wikimedia.

Det kan være svært umiddelbart at skelne springfrøen fra de andre brune frøer, men ved at kombinere forskellige kendetegn er det muligt. Eksempelvis er springfrøens trommehinde, som sidder tæt bag ved øjet ca. 80-110 % i diameter af øjets diameter. Det kombineret med eksempelvis dens pigsko kan give en rigtig artsbestemmelse i ca. 90 % af tilfældene.

Levevis:
Springfrøen er den af de danske padder som yngler først. Allerede i det tidlige forår når temperaturen er mellem 2-4 grader, er hannerne på vej til vandhullerne og hunnerne følger kort tid efter.

I milde vintre har man set eksempler på, at det allerede er sket i januar måned. Det kan dog give bagslag, hvis frosten kommer tilbage. Derved vil mange være udsatte for at lide kuldedøden.

Annonce

Æggene lægges allerede i marts-april afhængig af hvor koldt det har været. Når æggene er lagt gemmer springfrøen sig på af vandhullet eller i vegetationen tæt på vandhullet. Først når det bliver varmere i vejret (nattemperatur på omkring 12 grader) bliver de aktive igen og begynder at lede efter føde. Uden for ynglesæsonen finder man som regel springfrøen langt væk fra vandhullerne. 100-700 meter væk er meget normalt, men i udlandet er der set eksempler på afstande på op til 11 kilometer fra vandhuller.

Uden for yngletiden kan springfrøen træffes langt fra vandhullet. Foto: Heston Benstead/Wikimedia.
Uden for yngletiden kan springfrøen træffes langt fra vandhullet. Foto: Heston Benstead/Wikimedia.
Udbredt i de sydøstlige dele af landet.
Springfrøen er almindelig i de sydøstlige dele af Danmark. Kravet til vandhullerne er, at de ikke må være meget forurenet og så skal de helst være fri for fisk og udsatte ænder (opdræt). Uden for ynglesæsonen er de gerne at finde i løvskove med større og lysåbne steder.
Springfrøen går typisk i dvale i oktober måned og for det meste sker det på land.
Stemme:

Der er ikke mange som har hørt springfrøen kvække. Det skyldes flere ting. For det første har hannerne ikke kvækkeposer og dernæst ligger de som regel på bunden af vandhullet når de kvækker. Det gør lyden så svag, at den højst kan høres 10 meter væk. Dertil kommer, at det normalt foregår om natten. Man kan dog være heldig at møde en springfrø som kvækker i vandoverfladen midt på dagen. Det kan ske hvis der ikke er andre brune frøer tilstede i vandhullet og hvis vejret og temperaturen er relativ varm. Springfrøens kvække kan bekrives lidt som en tøffende fiskekutter.
Fredet og beskyttet.
I Danmark er springfrøen fredet og må ikke fanges, forstyrres eller skades. De vandhuller den yngler i, er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven, hvis vandhullet er over 100 m2. Dens levesteder er også beskyttet ved at de ikke må ødelægges eller beskadiges.
MR/

Kilder: Gads forlag:Nordens padder og krybdyr, Naturstyrelsen. Lydoptagelse: T. Trilar 

Annonce