Spættehærværk på myretuer

Grønspætte ved myretue. Fotografik: Sven Teschke og NaturGrafik.dk
Grønspætte ved myretue. Fotografik: Sven Teschke og NaturGrafik.dk

Hærværkshuller i myretuen

På milde, solbeskinnede dage i februar kan de første aktive skovmyrer ses uden på tuen. I marts tager myreaktiviteten for alvor fat. Skovmyrerne har travlt med at udbedre deres palads efter vinterens skader. Mange tuer er i vinterens løb blevet udsat for angreb – ikke mindst af spætter – særligt sortspætter og grønspætter, der ofte forsøger at grave sig ind i tuen i håb om at supplere vinterkosten med myrer og myrepupper.
Det efterlader dybe huller i myrepaladset. I kolde vintre kan spætternes angreb være livstruende for myresamfundet, der i vinterperioden søger skjul i tuens indre – gerne helt under jorden.

Spætteangreb baner vej så fatal vinterkulde kan trænge ind i tuen.
Det er ikke selve spætten, der myrernes værste fjende, men følgeskaderne af spættens angreb. Spætten efterlader nemlig dybe huller i tuen, der baner vej for vinterkulden. Trænger frosten dybt ned i tuen kan det blive fatalt for myrerne, der dør allerede ved få minus grader.
I myretuens indre omdanner svampe og mikroorganismer det plantemateriale som myrerne møjsommeligt har slæbt til tuen. Denne omdannelse danner varme og holder myretuens indre fri af frosten. Det kan derfor være skæbnesvangert når spætten graver sig ind i tuen.

Annonce
Huller i myretuen efter spætteangreb.
Huller i myretuen efter spætteangreb.

Myrerne forårssolbader for at slæbe varme ned i tuen.
I det tidlige forår ses ofte klumper af myrer solbade på tuens overflade. Formålet er bl.a. at slæbe varme ned i den endnu vinterkolde tue. Når myrerne er godt varmet op af solen, kravler de ned i tuen og afgiver kropsvarmen. En optimal tue må gerne have en indre temperatur på ca. 28 grader C.
/NL
Kilder: Naturstyrelsen.

Annonce