“Lyder som en mellemting mellem en gal mand, der griner og en hest, der vrinsker”
Grønspætten adskiller sig markant fra vores andre spætter med sin gulgrønne fjerdragt. Den forholdsvis store spætte er sky og ses oftest kun når den tilfældigt forstyrres – og flyver op fra jorden. Til gengæld høres den!
Første gang jeg som dreng hørte grønspætten, synes jeg det lød som en mellemting af en gal mand, der griner og en hest, der vrinsker. Jeg har aldrig siden været i tvivl om den lyd. Kly-kly-kly-kly-kly, lyder det over skoven.
Du kan høre grønspætten her:
Spætteangreb baner vej så fatal vinterkulde kan trænge ind i myretuen.
Heldigt for myrerne er det en mild vinter. På turen gennem skoven kommer vi forbi endnu en myreture, der bærer tydeligt præg af grønspættens hærgen. Der er tydelige huller i myretuen, hvilket kan blive alvorligt for myrerne. Det er nemlig ikke altid selve spætten, der myrernes værste fjende, men følgeskaderne af spættens angreb. Spætten efterlader nemlig dybe huller i tuen, der baner vej for vinterkulden. Trænger frosten dybt ned i tuen kan det blive fatalt for myrerne, der dør allerede ved få minus grader.
I myretuens indre omdanner svampe og mikroorganismer det plantemateriale som myrerne møjsommeligt har slæbt til tuen. Denne omdannelse danner varme og holder myretuens indre fri af frosten. Det kan derfor være skæbnesvangert når spætten graver sig ind i tuen.
Hærværkshuller i myrepaladset repareres til foråret
På milde, solbeskinnede dage i februar kan de første aktive skovmyrer ses uden på tuen. I marts tager myreaktiviteten for alvor fat. Skovmyrerne får nu travlt med at udbedre deres palads efter vinterens skader.
Myrerne forårssolbader for at slæbe varme ned i tuen.
I det tidlige forår ses ofte klumper af myrer solbade på tuens overflade. Formålet er bl.a. at slæbe varme ned i den endnu vinterkolde tue. Når myrerne er godt varmet op af solen, kravler de ned i tuen og afgiver kropsvarmen. En optimal tue må gerne have en indre temperatur på ca. 28 grader C.
Grønspætten bliver i området året rundt.
Grønspætten er en udpræget standfugl og trækker ikke væk som mange andre arter. Den er udbredt over det meste af Jylland, men dog spredt og fåtalligt. Den myreglade spætte ser ud til at lide af en vis form for vandskræk – i hverfald når det gælder om at flyve over åbent vand. Selvom grønspætten er ret udbredt i Skåne ses den kun meget begrænset på Sjælland, hvilket tilskrives vandbarrieren i form af Øresund.
Kilder: Naturstyrelsen, NaturVejleder.dk. Featured foto: Ciobaniuc Adrian, Dreamstime. Lydoptagelse: Patrik Åberg, Xeno-canto.org (CC BY-NC-SA 4.0).
