Soldug – planten, der fanger insekter!

Lignende artikler

Det svupper under fødderne og vi er i bogstavelig forstand på gyngende grund. Jeg er på tur i Store Vildmose – henover højmosefladen, hvor opadvoksende spaghnum-mosser gennem flere tusinde år har fået mosen til at hæve sig over den gamle havbund skabt af stenalderhavet. Miljøet omkring de vandholdige spaghnum-mosser er surt som i et rødbedeglas og ikke mange arter trives i det næringsfattige, sure miljø. Nogle har dog specialiseret sig. En af dem er soldug – mosens kødædende plante! Der er nemlig andre måder at skaffe sig næring på end at suge via rødder fra undergrunden. Soldug er nemlig på ingen måde veganer og omsætter gerne det rige insektliv til næring i plantens indre.

Af Marianne Riis.

Lille og uskyldig ser den ud den rødlige soldug-plante i den våde mose, men den er en lille “kødspiser” og en af mosens spændende planter.

I Danmark har vi tre arter af soldug: Liden soldug, Langbladet soldug og Rundbladet soldug, hvor den sidste er langt den almindeligste.

Slægtsnavnet Drosera kommer af det græske droseros, der betyder dugklædt. Det passer glimrende til planten, da plantens mange røde kirtelhår hver udmunder med en klar dråbe “insektlim”, der også har givet planten sit danske navn; soldug.

Ved nærsyn ses solduggens lokkende dugperler, der tiltrækker insekterne. For sent opdager smådyrene at det i virkeligheden er en skæbnesvanger insektlim.

De glinsende dråber virker lokkende på insekterne sådan en lun sommerdag som denne. Når fluer, stankelben, sommerfugle med flere lander på planten, hænger de fast i den før så lokkende dugperle. For sent opdager smådyrene at det er en klæbrig lim, der frarøver dem friheden. Insektets kamp gør ofte blot ondt værre og sender et signal til kirtelhårene, der øger slimudskillelsen og får de andre langstilkede kirtelhår til langtsomt, men sikkert at krumme sig ind mod bladets midte. Til sidst er insektet indfanget i et bur som en knyttet hånd. Herefter begynder kirtelhårene at udskille fordøjelsesenzymer, der opløser insektets bløde dele som efterhånden bliver opsuget og fordøjet af planten.

Et insekt er blevet fanget og udnyttet. Nu frigiver planten langtsomt resterne til vinden inden den udskiller nye, glinsende “dugdråber”, der skal lokke det næste bytte.

Når de fangne dyr er fortæret og udnyttet, så åbner insektfælden sig igen. Nu med en tør overflade, så vinden kan blæse insekt-skeletet bort. Snart efter udskilles nye “dugdråber” og mosens kødædende plante er klar til næste måltid.
Selvom det kan lyde grumt er det dog kun mosens allermindste smådyr, der skal vogte sig. Soldug er en lille beskeden plante og man skal have et godt øje for at finde de små rødlige planter, der ikke rager mange centimeter op.

I Danmark har vi flere arter af såkaldte kødædende planter. I naturen kan man finde Rundbladet Soldug, Liden Soldug, Langbladet Soldug, Vibefedt, Almindelig Blærerod, Slank Blærerod, Storlæbet Blærerod, Kortsporet Blærerod og Liden Blærerod.

Kilder: Naturstyrelsen.dk, fugleognatur.dk, mst.dk.

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close