Skøjteløbere er små rov-insekter – vandspejlets pirater, der altid patruljerer overfladen på jagt efter et bytte
Skøjteløb forbindes traditionelt med is, men ikke når det gælder de små vandtæger – skøjteløbere.
Langs søer og stille vandløb kan man i sommerhalvåret næsten altid finde skøjteløbere blot ved at gå ned til bredden og betragte vandoverfladen. Engang var de kendte af ethvert barn. Det er jeg knap så sikker på i dag.
Disse fascinerende insekter bevæger sig elegant hen over vandspejlet uden at synke. Det skyldes en kombination af lange ben, vandafvisende hår og naturens fysiske kræfter.
Mester i overfladespænding
Skøjteløberens krop og ben er dækket af mikroskopiske, vandafvisende hår på ben og krop. Hårlaget fastholder en tynd luftfilm og udnytter overfladespændingen til at forhindre at insektet synker ned.
Med hurtige, rytmiske bevægelser bruger den sine to midterste ben (insekter har altid 6 ben) som årer, mens de to forreste, kortere ben bruges til at fange bytte – typisk små insekter, der er nødlandet uheldigt i vandet.
Symmetrisk som et kryds fordeler de fire bagerste ben insektets vægt på vandoverfladen.
Der er ni arter i Danmark, hvoraf almindelig skøjteløber (Gerris lacustris), som navnet antyder, er den mest udbredte.
Har du prøvet at fodre skøjteløbere?
På overfladen er skøjteløbere en del af søens idyl når insekterne glider elegant henover vandspejlet. Jeg kan selv sidde længe og betragte søens liv fra bredden – og fascineres altid af skøjteløbernes evne til at “gå på vandet” (selvom de i virkeligheden roer med benene).
Skøjteløbere er imidlertid små rov-insekter – vandspejlets pirater, der altid patruljerer overfladen på jagt efter et bytte.
Falder der et insekt i vandet – f.eks. en myg, flue – eller en vandnymfe, kan skøjteløberen fornemme vibrationerne – og sætter straks kursen mod det potentielle bytte.
De forreste ben griber byttet, mens munddelene – en sugende snabel, på drabelig vis udsuger byttet.
På sommerdage ved søbredden har jeg ofte klasket en myg eller en klæg, der troede sig et let måltid – og dernæst smidt “dyret” ud til skøjteløberne, der hurtigt samles om byttet.
Du kan prøve selv, hvis du vil ofre en myg?
Skøjteløberen når der er is på søen
Selvom skøjteløberen er knyttet til vandoverfladen, så overvintrer den på land – ofte flere meter fra vandet. Det kan være under blade, grene, sten eller revner i jorden. Skøjteløberen går i en dvalelignende tilstand kaldet diapause.
De første voksne skøjteløbere dukker op på vandoverfladen igen om foråret, klar til at finde mage og lægge æg.
De fleste skøjteløbere lever typisk ét år – fra forår til forår.
