Rovfugle spreder ild som del af jagtteknik!

Det er blandt andet den sorte glente som i Australien bruger ild til at jage byttedyr. Foto: Thomas Kraft CC BY-SA 2,5 Wikimedia
Det er blandt andet den sorte glente som bruger ild til at jage bytte med. Foto: Thomas Kraft CC BY-SA 2,5 Wikimedia

De fleste naturbrande skyldes mennesker eller lynnedslag, men i Australien har man opdaget endnu en kilde. Det er rovfugle som bevidst starter eller nærmere spreder brande som del af deres jagt på bytte.

Bevidste ildspåsættere.
Det er forskerne Mark Bonta og Bob Gosford som arbejder med aboriginals i det centrale Australien, som har udgivet dokumentationen, der afslører den spektakulære jagtteknik hos flere rovfugle.
Teknikken går ud på, at rovfuglene henter glødende grene i brændende områder for derefter af slippe dem et sted, hvor branden endnu ikke har fået fat. Således spreder fuglene bevidst branden.
Den nye naturbrand får byttedyr som krybdyr, insekter og frøer m.fl. til at flygte lige ind i kløerne på rovfuglene.
Ifølge Bob Gosford tiltrækker mindre brande ofte mange rovfugle og for at der er byttedyr nok, kan fuglene med fordel starte en ny brand lidt længere væk. Fuglene er blevet set flytte glødende pinde op til omkring 50 meter væk.
Det er primært hos den sorte glente og den brune falk at denne metode er observeret. Den brune falk er en af Australiens endemiske arter.

Foto: Dmitriy Karelin, dreamstime.
Foto: Dmitriy Karelin, dreamstime.

Ny forskning på vej.
I Australien er man vant til mange naturbrande. Ifølge Bob Gosford er omkring 30-50% af det Nordlige Australien berørt af brande hvert år. Og mange af de samme områder er i brand hvert år.
Den nuværende dokumentation stammer blandt andet fra aboriginals og brandmænd som har set metoden i praksis flere gange. En jagtteknik som også kan være med til at forklare, hvorfor brande nogle gange kan ”springe” over brede brandbælter. Måske får ilden lidt hjælp af rovfuglene.
Ifølge Bob Gosford er der dog behov for yderligere forskning på området og forskerne planlægger da også et kvalitativt og kvantitativt forskningsprogram i 2016 i det nordlige Australien i forbindelse med den kommende sæson for brande.
MR/

Kilde: grindtv.com

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder