Rensdyrlav kendes af de fleste naturvandrere, der krydser de vidtstrakte, danske klitheder. Det danske navn rensdyrlav dækker over 6 arter herhjemme, hvor hede-rensdyrlav (Cladonia portentosa) er den absolut mest almindelige – og gerne den art vi danskere ynder at indsamle ved juletid til dekorationer.
Det er typisk arten stjerne-rensdyrlav (Cladonia stellaris) som butikkerne bruger til kranse og “mospuder” ved juletid. Stjerne-rensdyrlav findes hist og her i Nordjylland, men importeres i tons fra Norge og Finland.
Navnet rensdyrlav kommer af, at rensdyr i det nordlige Skandinavien gerne æder lavet om vinteren som en væsentlig fødekilde.
Rensdyrlav som menneskemad.
Hos grønlændere, inuitter i Nordamerika og blandt folk i Sibirien har det været kendt at man har spist rensdyrlav. I Skandinavien har rensdyrlav kun i begrænset omfang været anvendt som mad. Lavet har i tørret og knust form dog været anvendt som supplement til mel. Finknust lav kunne også koges med mælk eller vand i ca. ½ time, krydret med salt og urter og spises som som en slags grødsuppe.
Da lavstivelse (lichenin) kan spaltes til sukker som kan gære til alkohol, blev rensdyrlav fra slutningen af 1800-tallet visse steder i Skandinavien anvendt til brændevinsproduktion.
I takt med at det nye nordiske køkken har vundet indpas i de senere år har flere store, berømte restauranter – bl.a. Noma, forsøgt sig med rensdyrlav på menukortet og tilsyneladende kommet godt fra det, ifølge de anmeldelser vi har kunne finde på nettet. Hvordan lyder “rensdyrlav med svampecreme”?
Lav = svamp + alge.
Nogle omfatter rensdyrlav som en plante, men i virkeligheden er der tale om to organismer; en svamp, der har indgået et samarbejde med alger. Algerne udfører fotosyntese og leverer sukkerstoffer til svampen. Til gengæld giver svampen algen mulighed for at leve steder, den ellers ikke ville kunne trives.
Miljøindikator.
Rensdyrlav er ret følsom overfor næringsstoffer, herunder kvælstof i luften. Lavet regnes derfor som en god indikator for naturområder, der ikke er væsentligt påvirket af næringsstoffer. Den findes ofte i kystnære nåletræsplantager og på heder og klitheder.
Den sarte rensdyrlav.
Rensdyrlav vokser meget langsomt, og selvom den kan klare en kold dansk vinter og en varm sommer, er den alligevel følsom og sart. På varme sommerdage bliver rensdyrlavet tørt og sprødt og når man færdes over klitheden på dette tidspunkt kan en vandrestøvle ødelægge flere års vækst.
I de køligere, fugtigere perioder over året kan skrænter og klitter bevokset med rensdyrlav blive glatte som våd sæbe. Lavet opsuger fugten og giver vandreren et farligt, glat underlag.
/NL
Kilder: Ulrik Søchting, Laver/Natur og Museum, biodiversitet.nu, rolv.no.