Regnslag til rygsækken eller skoletasken

Lignende artikler

Det vejer få gram, men kan gøre en stor forskel! Et regnslag – eller såkaldt vandtæt cover til turtasken, skoletasken eller rygsækken er værd at have ved hånden, hvis himlen truer med regn – eller en uventet byge. Vi ser nærmere på regncover, der passer til de fleste tasker og rygsække.

Min Lovepro fototaske har et smart indbygget regncover i bunden af tasken som jeg talrige gange hurtigt har trykket over tasken når regnen falder. Det er dog langtfra alle tasker, der har indbygget regnslag, men no worries – det kan tilkøbes for relativt få midler. Det er praktisk til børnenes skoletasker når de cykler i vådt vejr – og det er praktisk til tur-rygsækken, hvis ikke man vil lade sig afskrække af en truende himmel.

Vi testede bl.a. et regncover fra svenske Haglöfs.

Der findes mange modeller og mærker på markedet fra ca. 100 kr. og opefter (se link til regnslag). Vi testede et par stykker og faldt ret hurtigt for en model fra svenske Haglöfs, der godt nok er designet til Haglöfs' egne rygsække, men fint passer på langt de fleste rygsække bl.a. min prisvenlige Dakine og børnenes Deuter-turrygsække. Coveret virker stærkt og er let at spænde omkring tasken. I dette tilfælde en mindre 22 l tur-rygsæk som jeg ofte bruger på mindre ture derude. På større vandreture bruger jeg min store 80 liters rygsæk, der efterhånden har fulgt mig i mange år. Oprindeligt var den vandskyende, men selv med imprægnering er den sikre løsning nu et regncover.

Det er nemt at trække coveret over tasken – og stramme til så coveret passer – og bliver siddende.

Modellen, der passer til min mindre turrygsæk – og i øvrigt også børnenes skoletasker er størrelse XS – og passer til en taske/rygsæk på mellem 15-30 l. Omslaget vejer kun 90 gram og fylder ikke meget. Farven er stærk orange – samme farve som jægere gerne bruger under jagt for at være synlige overfor hinanden – og fordi hjortevildet ikke kan skelne orange fra grønt. Farven er også fin omkring børnenes skoletasker da den synlige farve øger trafiksikkerheden. De fleste har nok prøvet at køre i silende regn med vinduesviskerne på fuld power. Heftig regn på bilruden øger ikke ligefrem udsynet.
Den orange farve kan derudover bruges til signalering og markering – og skabe opmærksomhed i nødsituationer, f.eks. ved tilskadekomst under en fjeldvandring.

Regncover til din taske og rygsæk
En regnbyge er ingen hindring. Regncoveret (her størrelse XS) trækkes let over rygsækken når der er tegn på regn – og tasken forbliver tør.

Coverets primære funktion er dog at holde tasken og indholdet tørt og det klarede det fint under en god gåtur i en massiv regnbyge. Coveret fås i størrelser fra XS til XL, hvor XS (foto) passer til mindre turrygsække og skoletasker. Small passer til 25-40 l rygsække. Medium til 40-60 l rygsække. Large til 70-80 l rygsække og endelig XL til 80-110 l rygsække.

Vi fandt Haglöfs-coveret hos 55Nord.dk til 225 kr.
/NL


NaturGuide.dk tester og sammenligner netbutikkerne i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser. Som altid gør vi opmærksom på at NaturGuide.dk modtager et provenu for annoncer og henvisning og salg, men vi går aldrig på kompromis med vores egen overbevisning. 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Vi tager forbehold for prisændringer hos producenter og netbutikker.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close