Plænens parykhatte i lækker tærte!

Stor parykhat på græsplæne.
Stor parykhat på græsplæne.

Stor parykhat (Coprinus comatus, tidligere paryk-blækhat) er en af de få blækhatte som er værd at spise. Her er et forslag til hvordan man anvender den fine, blødkødet svamp til en lækker tærte.

De helt unge eksemplarer af Stor parykhat er de bedste.
De helt unge eksemplarer af Stor parykhat er de bedste.
Annonce


Ingredienser:

Mørdej:

50 ml vand

50 ml olivenolie

150 g hvedemel

(Man kan også købe en færdiglavet tærtedej).

Fyld:

4 æg

250 g hytteost (Skyr, fløde, sødmælk eller lignende kan også bruges)

1 porre

1-2 fed hvidløg

Friske eksemplarer af stor parykhat. (5-15 stk. alt efter smag og behag).

Sådan gør du:

Først blandes de 3 ingredienser til mørdejen sammen. Lad dejen hvile lidt i køleskab inden den rulles ud og lægges i et tærtefad. Forbag bunden ved 200 grader C (190 grader C varmluft) indtil den er lys brun.

Svampene renses, snittes i grove stykker og steges i lidt olivenolie til de har afgivet vandet i svampene. Fordel herefter parykhattene i tærtebunden. Hak hvidløg og porre fint og drys det over svampene.
Pisk æg og hytteost sammen og fordel massen over fyldet.
Bag i 35-40 min ved 200 grader C (190 grader C varmluft)

Svampetærte med parykhatte.
Svampetærte med parykhatte.

Husk!
At blækhattene skal være friske og helt hvide inden i når de bruges. De skal bruges samme dag de plukkes. Hvis man gemmer dem i køleskabet til næste dag vil de allerede være i gang med at blække og dermed uspiselige.
NB: Almindelig blækhat (Coprinopsis atramentaria) kan også ses i plæner, men egner sig ikke til spisebrug. Læs her hvorfor: blækhat med antabusvirkning.

Fakta om Stor parykhat (Coprinus comatus):

  • Frugtlegemerne som er cylinderformede som unge kan blive over 40 cm høje. Senere i stadiet bliver faconen mere klokkeformet.
  • Stokken er hvid og hul. Nogle ynder at bruge stokken som asparges.
  • Hatten er tør og skællet, men ofte er midten lys brun.
  • Ved unge spiselige eksemplarer er lamellerne helt hvide, men med tiden bliver de mørke og sorte og bliver til en sort blækagtig væske med svampens sporer.
  • Stor parykhat danner ikke mykorrhiza, men lever af at nedbryde dødt plantemateriale.
  • Findes over det meste af landet på næringsrige steder som eksempelvis i græsplæner eller langs veje, gerne flere sammen.

    Navnet "parykhat" giver god mening når man ser på svampens hat.
    Navnet “parykhat” giver god mening når man ser på svampens hat.

MR/

Kilde: svampeatlas.dk, svampe du kan spise af Jens H.Petersen fra Gyldendal, fugleognatur.dk.

Annonce