Perikon kan hjælpe mod Alzheimers!

Perikon (Hypericum perforatum).
Perikon (Hypericum perforatum).

Gamle lægeurter kan hjælpe i kampen mod hjernesygdommen Alzheimers.
Nye undersøgelser på mus fra Universitetet i Oslo viser, at planteekstrakter fra urterne perikon (Hypericum sp) og græsk bjerg-te (Sideritis syrica) kan hjælpe i kampen mod hjernesygdommen Alzheimers. Perikon vokser vildt i Europa, herunder Danmark. Græsk bjergte findes i Middelhavsområdet. I alt blev over 150 forskellige urter undersøgt.

Tidligere forskning af Alzheimers har haft fokus på den del af sygdommen som er arvelig, men det er kun gældende i under 1 procent af tilfældene. Jens Pahnke og hans kollegaer fra Universitet i Oslo har valgt at fokusere på det som kaldes “ikke arveligt alzheimers” eller “sporadisk Alzheimers”. Den del repræsenterer mere end 99 procent af alle tilfældene. Forskerne har blandt andet fundet ud af, at sygdommen tilsyneladende ikke som antaget skyldes en overproduktion af det skadelige protein beta-amyloid, som ophobes i hjernen og derved fører til udviklingen af sygdommen. Det er kun gældende for en lille del af patienterne. Størstedelen af patienterne har i stedet problemer med at udskille skadelige proteiner, hvorved de kan ophobes i hjernen. Det er her perikon kommer ind i billedet.

Kan standse udviklingen af Alzheimers.
Ifølge Pahnke viser de nye resultater, at mennesker som er ved at udvikle Alzheimers faktisk kan bekæmpe sygdommen ved hjælp af perikon eller græsk fjeldte. Han anbefaler dog ikke at man nu straks begynder at indtage de to urter, da der findes rigtig mange forskellige perikonekstrakter og forskerne har kun gjort forsøg med et slags ekstakt. Det pågældende urteekstrakt tyder til gengæld på, at indeholde stoffer som kan standse udviklingen af sygdommen. Forskerne ved dog endnu ikke præcis hvilke stoffer i urten som giver denne effekt, men de kan se, at mus med Alzheimers har fået bedre hjernefunktion og hukommelse efter indtagelse af urteekstrakterne. Forsøgsdyrene viser ligefrem tegn på, at sygdommen kan sættes lidt tilbage. Pahnke understreger dog, at det ikke vil være muligt at helbrede fremskredne tilfælde af sygdommen, hvis der er opstået svære og uoprettelige skader på hjernen, men sygdomsprocessen kan muligvis bremses.

Perikon har tidligere vist sig effektiv mod depression hos ældre mennesker og ifølge Pahnke udvikler mindst 90 procent af de mennesker som får Alzheimers også en depression, så han er ikke i tvivl om en sammenhæng mellem de to sygdomme.

I Danmark kendes perikon bedst som snapseurt. Der findes flere arter af perikon herhjemme, hvor Prikbladet Perikon er den mest almindelige.
I Danmark kendes perikon bedst som snapseurt. Der findes flere arter af perikon herhjemme, hvor Prikbladet Perikon er den mest almindelige.

[quote_box_center]Fakta om Perikon:
Perikon, jordhumle eller blodblomst, som den også er blevet kaldet, har i mange år været kendt som en plante eller urt med mange evner. Helt tilbage til munkenes tid i 1500- tallet blev den anvendt til alt fra at læge sår, bylder, nervesmerter m.m.
Urten har også tidligere været i søgelyset, da den har vist sig at være effektiv mod depressioner hos specielt ældre mennesker. Pulveret fra de stødte frø blev tidligere anvendt mod kolera. Blomsterne blev anvendt til farvning af blandt andet uld og knopperne blev der lavet brændevin af. Selv den dag i dag er perikon en populær kryddersnaps med den smukkeste gylden eller purpurrød farve som er nem at lave. Se her hvordan: kryddersnapse. Man skal dog være opmærksom på, at indtagelse af større mængder kan give øget overfølsomhed over for sollys.[/quote_box_center]

MR/

Kilde: Forskning.no, lægeurter ved Spøttrup

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...