Sprøjter fluelarver i ansigtet
Elgens svælgbremse (Cephenemyia ulrichii) har skabt en del overskrifter i Sverige den senere tid. Årsagen er at den humlebi-lignende flue i flere tilfælde har valgt mennesker som parasitvært fremfor normalt en elg og har sprøjtet en byge af bittesmå larver i øjet på mennesker både i Sverige og Finland. De mikrosmå larver hægter sig lynhurtigt fast i øjet og det føles ikke uden grund smertefuldt. Bremsen er egentligt en nordøstlig art, men er i de senere år registreret i Skandinavien længere mod syd – både i Norge og Sydsverige. Elgens svælgbremse ligner en mellemting mellem en humlebi og en stor svirreflue. Af udseende minder den lidt om vores hjemlige, og mere velkendte, hestebremse med en tæt behåring i gulbrunt med mørke og lyse bånd.
Lever som parasit
I højsommeren leder hun-fluen efter en passende vært for hendes larver. Normalt en elg, hvor hun-fluen på få centimeters afstand sprøjter en byge at bittesmå larver direkte ind i næseborerne på elgen. Som regel søger larverne først ind i næsehulen og udvikler sig her til deres 2. stadie. Herefter kryber dyrene ned i svælget på elgen, hvor de til stor irritation og ubehag for værten udvikler sig til deres 3. og sidste vækststadie. Når larverne næste forår er fuldvoksne måler de op til 4 cm. Her lader de sig nyse ud at værtsdyret, hvor de forpupper sig i jorden og forvandles til nye svælgbremser. Larver fra elgens svælgbremse er også fundet på råvildt.
Vær opmærksom
Er du på tur i de svenske skove og en kraftig flue pludselig virker særlig nysgerrig og står stille i luften foran dit ansigt så vær på vagt! Vift insektet væk – ellers risikerer du måske at fluen sprøjter en byge af små larver mod dine øjne. Det skal dog understreges, hvor ulækkert det end lyder med svælgbremselarver i øjnene, at der indtil nu kun er registreret få tilfælde, hvor fluen har taget menneskeøjne i bytte for en elgnæse. Der er således ingen grund til at undgå en tur i de prægtige, nordiske skove.
Bremser kan hverken stikke eller bide. Deres ubehag består i at de lægger æg på deres værtsdyr, hvor larverne udvikles. Herhjemme findes bl.a. rådyrets svælgbremse (Cephenemyia stimulator) og de af udseende lignende arter hestebremsen (Gasterophilus intestinalis) og oksebremser (Hypoderma).
/MR
Kilde: Läkartidningen, 4/2011
