På tur med topmejsen

Rygsækken tynger godt og knager fra skulder-remmene, mens turen går gennem den tætte nåleskov. Vi er på efterårsvandring gennem det enorme kystnære plantageområde i grænselandet mellem Thy og Hanherred.

Af Niels Dahlin Lisborg

På vandring gennem nåleskoven – topmejsens rige.

Selvom det er svampesæson – og en del af ruten er af etablerede stier og spor, så har vi endnu ikke mødt så meget som en enkel hundelufter, motionist eller svampeplukker. Måske fordi det er udenfor turistsæsonen – og vi tilmed er i et af landets tyndeste befolkede områder.
Næste waypoint er en gamle bunker fra 2. verdenskrig, der ligger skjult og overgroet i en sandklit inde i skoven. Vi har været der en gang tidligere og ved at bunkeren er tilgængelig og et godt sted at søge ly og læ.

Nåleskoven kan noget særligt

Jeg holder faktisk meget af nåleskoven, selvom den i visse biologiske kredse er i bad standing, da flere af granerne er importeret fra udlandet i 1700-tallet og dermed ikke rigtig danske. Den til tider mørke granskov byder dog på masser af oplevelser og mystik for skovvandreren. Dels er den stedsegrøn – og virkelig smuk de få vinterdage, hvor landskabet er klædt i sne. Dels er det grønne mos i skovbunden og de fine totter af lav på grenene helt eventyrlige. Nåleskoven byder også på en del arter som vi ikke finder andre steder. Vi kan næsten hele tiden høre de fine toner fra sortmejsen, der ligner en lille – og lidt bleg, musvit. Over trætoppene flyver flokke af korsnæb, der nærmest ligner små papegøjer med deres særprægede næb. Jeg kan ikke blive enig med mig selv om det er den orangerøde han eller den olivengrønne hun, der er smukkest.

På vandring gennem kystlandet nåleskove i grænselandet mellem Thy og Han herred.

På et tidspunkt passerer vi en gammel, væltet gran. Den har fået lov at ligge af statsskovens personale og har nu nærmest forvandlet sig til en hel skulptur – overgroet med mos på oversiden. Et særligt svampedyr – en såkaldt skinnende støvpude, har etableret sig på siden af den gamle kæmpe. Det mest spændende er dog at granens rod-ende afslører et forladt myrebo af den store herkules-myre, der vel nok er Danmarks største myreart? Det var måske myrerne, der i sidste ende har fældet den gamle gran? Herkules-myrerne, der har for vane at spise træ (til skræk for mange sommerhusejere) har nærmest udhulet den nederste del af stammen.

Min favoritfugl i nåleskoven

Og der var den igen – min favorit fugl i nåleskoven! En fin topmejse bød os velkommen, da vi parkerede bilen i skovkanten i morges. Topmejsen er en af de fineste mejser jeg kender. Den er nem at kende fra de øvrige mejser – både på stemmen og udseende. Sandflugtsdæmpningen med tilplantning med nåletræer i 1800-tallet, hvor mange af de jyske klitplantager opstod, bevirkede at topmejsen indvandrede til Danmark for mere end 100 år siden. Topmejsen er en rigtig nåleskovsfugl i kystplantagerne, hvor den ofte ses blandt fyrretræerne.

Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over den altid aktive topmejse med sin fine fjertop på hovedet. Ofte kommer den helt tæt på og virker ikke sky. Topmejsen har mange gange været min følgesvend i nåleskoven – ligesom rødhalsen kan være det i hjemme i haven. Godt nok er det næppe den samme topmejse, der følger mig, men mejserne, der er evigt aktive, dukker gerne op, når vi gør et hvil. De vimser rundt efter bl.a. edderkopper. Ligesom korsnæbbene går topmejsen heller ikke af vejen for koglefrø. En rigtig nåleskovsfugl!

Topmejsen er ikke til at stå for med sine fine fjertop. Foto: Lucaar, Dreamstime.com.

Topmejsen hakker selv sit eget redehul – ligesom en spætte

Noget af det fantastiske ved topmejsen er at den selv evner at udhugge sit redehul. Gerne i et mørt, gammelt fyrretræ. Det er mejsemor, der står for opgaven – og det er også hende, der får æren af at udruge de 4-6 æg.

Endelig når vi frem til bunkeren. Den er godt skjult af de omkringvoksende bjergfyr. Det er tid at bringe trangia-sættet frem og tilberede lidt mad. Vi har begge fået appetit – og snart breder, der sig en duft af chili con carne, der er fremtryllet ved at mikse kogende vand med en pose frysetørret “pulver”, men godt smager det.
Undervejs har vi samlet et par granmælkehatte. Disse svampe har orange mælk – og smager ganske fint. Vi rister dem lidt på panden i lidt medbragt olie. De bliver rigtig fine på et stykke brød. Granskoven kan faktisk mere end som så. Jeg kommer til at tænke på at en anden delikat svamp – blomkålsvampen, ofte findes ved foden af et nåletræ. Gerne på træstubben af en sitkagran.

Topmejsen dukker op igen – nysgerrig, men snart optaget af, at søge efter føde mellem nåletræernes evigtgrønne grene. Den fine fugl bliver her hele året – og er en af årsagerne til at jeg holder så meget af nåleskoven.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE