Velsmagende svamp giver antabus-virkning

Lignende artikler

Almindelig blækhat
Almindelig blækhat

Svampen Almindelig Blækhat giver ubehagelig antabusvirkning, hvis den indtages sammen med alkohol.

Lige nu står den her og der og alle vegne. Almindelig blækhat (Coprinopsis atramentarius) dukker gerne op i parker, skov, vejkanter, ja selv i haverne.
Svampen med den ægformede hat er både spiselig og velsmagende, men bør indtages med forsigtighed! Mange fraråder endda at man spiser den.
Årsagen er svampens indhold af coprin som kan give ubehagelige forgiftninger, hvis man indtager alkohol sammen med svampen. Og det er ikke nok kun at undgå alkohol i forbindelse med indtagelsen af svampen. Indtagelse af alkohol flere dage før og efter et måltid med Almindelig blækhat kan give symptomer. De viser sig i form af blandt andet hedeture, hjertebanken, åndenød og angstfornemmelser helt som hvis man havde taget antabus.
Symptomerne viser sig relativ hurtigt, inden for en time. Forgiftningen er yderst ubehagelig, men normalt ikke behandlingskrævende. Ofte begynder symptomerne at aftage allerede efter et par timer.

Blækhatten går hurtig i forfald og drypper sort “blæk”.
Almindelig blækhat hører, som navnet angiver, til blækhatte slægten. De fleste blækhatte er ofte små i modsætning til Almindelig blækhat.
Navnet blækhat skyldes, at svampens lameller opløses fra randen og indad til en væske, der er fyldt med modne sorte sporer og som derved ligner blæk. Processen fra en moden svamp til opløsning er som regel kort. Ofte kun et døgn. Det samme er gældende for den spiselige Stor parykhat (eller Paryk-blækhat som den hed tidligere) som er i familie med Almindelig blækhat.

Modne blækhatte drypper "blæk" fra hatten. Foto: Jörg Hempel.
Modne blækhatte drypper “blæk” fra hatten. Foto: Jörg Hempel.

Hvis man plukker svampen når den er moden og gemmer den i køleskabet til næste dag kan man se, at der næsten kun er blæklignende væske tilbage. Hvis man vil spise blækhatte er det derfor vigtigt, at man plukker og spiser dem når de er unge og friske. Hvis lamellerne er begyndt at ”blække” er de ikke spiselige.

Fakta om Almindelig blækhat:
Kan findes over det meste af landet både forår og efterår.
Almindelig blækhat kan blive op til 19-20 cm høj.
Vokser gerne flere sammen i tætte knipper.
Almindelig blækhat kan forveksles med Kegle-Blækhat som kan give lignende symptomer når den indtages med alkohol.
MR/

Kilde: Politikkens store svampebog, Jens H.Petersen; Svampe du kan spise, svampe.dk, ing.dk. Featured foto: Welcome Trust, Wikimedia.

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close