På tur i vinterskoven

Lignende artikler

Vintertid er ugletid. Uglerne tuder hyppigere i vinternatten og rævenes yngletid begynder. Korsnæbbet lægger æg og fuglekongen, Danmarks mindste fugl, har travlt med at finde føde. Der er masser af oplevelser at hente i vinterskoven.

Naturoplevelser i vinterskoven

Af naturvejleder Niels Lisborg. Har man har øjnene med sig kan der i disse dage opleves hektisk aktivitet i skoven.
På grund af de korte, kolde dage må fuglene udnytte tiden fra solopgang til solnedgang for at finde føde – og dermed få energi nok til at overleve vinteren. Mejserne og de små fuglekonger er så optaget af at søge føde, at man kan være heldig at iagttage dem på ganske kort afstand.
Fuglenes kropstemperatur er omkring 40 grader C – altså højere end hos mennesket – og for simpelthen at opretholde livet, skal der konstant findes mad.

Danmarks mindste fugl vejer ikke mere end en 50 øre.
Fuglekongen, der er Danmarks og Europas mindste fugl kan let få problemer i vinterkulden, især hvis sneen har lagt en dyne over skoven og indpakket det sparsomme fødekammer. Den lille fugl, der kun vejer 5½ gram har en relativ stor overflade i forhold til kroppens volume, hvilket betyder at den lider et større varmetab end de store fugle. Fuglens hjerte hamrer afsted med flere hundrede slag i minuttet for at holde liv i kroppen.
Evigt vimsende rundt efter føde, høres fuglens stemme – et fint zii-zii-zii i et meget højt toneleje.

Fuglekongen er Danmarks mindste fugl og vejer kun ca. 5 gram. Den er travlt optaget af at finde mad for at overleve vinteren. Fuglen er sjældent sky og kan opleves på få meter afstand, hvis man står stille.

Ikke et eneste grantræ har sin oprindelse her i landet.
Blot for få hundrede år siden var grantræet ikke en del af de danske skove, hvilket i dag er svært at forestille sig. Ikke et eneste grantræ har sin oprindelse her i landet. Alle er indført – ofte endda fra fjerne horisonter. Det meget anvendte juletræ, Normannsgranen, stammer fra Kaukasus. Selv Rødgran, vores mest almindelige nåletræ, er oprindeligt indført. Nu er nåletræerne en integreret og uundværlig del af skoven og mange dyre- og fuglearter har knyttet sig hertil. Nåletræernes kogler er blevet et vigtigt fødegrundlag i den kolde tid. Ikke mindst for korsnæbbet, der bygger rede nu og ruger omgivet af sne.

Se også KORSNÆB – DANMARKS PAPEGØJE HAR ÆG I REDEN

Grantræer er først indført i de danske skove indenfor de seneste 2-3 hundrede år.

Myrernes tuer angribes af spætter.
Ofte kan man her om vinteren finde myretuer, hvori der er gravet dybe huller. Det er spættens værk i sin søgen efter myrer og myreæg. Skovmyrerne gemmer sig i tuens indre – gerne helt under jorden. Ikke for at undgå spætten, men for frosten. Skovmyrer dør nemlig allerede ved få minus grader. I myretuens indre omdanner svampe og mikroorganismer det døde plantemateriale, hvoraf myrerne har bygget deres palads. Præcis som det sker i havens kompostdynge. Denne proces danner varme og holder myretuens indre fri af frosten. Det kan derfor være skæbnesvangert når spætten graver sig ind i tuen.

Vintertid er ugletid.
Vores almindeligste ugle er natuglen, der med sin klassiske tuden er kendt som nattens lydkulisse i film. Hannens tuden høres hele året, men fra sidst i januar høres den oftere. Hvis man vil ud og opleve nattens lyd vælg da en stille nat – gerne med klart vejr – og tag helst ud nær et område med ældre løvskov. Uglen kan dog let høres på 1-2 km afstand. Allerede i februar kan uglerne lægge de første æg og således ruge omgivet af frost og sne.

Rolletid.
En anden karakterlyd i vinterskoven i januar er rævens hæse gøen. Lyden kendes fra næsten enhver engelsk krimiserie, hvor der indgår en uhyggelig natscene et sted i nattemørket. Det er rolletiden – d.v.s. den periode, hvor rævene danner par. En stille, frostklar nat høres rævene vidt omkring. Lyden kan bedst beskrives som et kort, hæst og lidt klagende skrig snarere end en egentlig gøen.

Skovens første blomst.
En af skovens allerførste blomster er ofte overset. Nok er den stærk rød i farven, men den har en ganske uanseelig størrelse – og desuden vokser den ikke i skovbunden, hvor de fleste vel vil søge efter en blomst. Nej, den findes på hasselbusken! Ud af hasselbuskens største knopper springer nemlig den fineste lille blomst – ofte allerede sidst i februar.

Hun-blomsterne på hasselbuskene springer ofte ud allerede sidst i februar.

Har man mod på at bevæge sig ud fra den varme stue, er der mange oplevelser at hente. Velkommen i vinterskoven.

Se også DYRESPOR

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close