Kom med til Ørnens Dag – og kig efter store vingefang

Lignende artikler

Gode chancer for at opleve ørne og andre rovfugle den 25. februar.
Søndag den 25. februar fra kl. 10-14 slår Dansk Ornitologisk Forening endnu en gang dørene op til storslåede oplevelser ved Ørnens Dag over hele landet. Besøg et af arrangementerne, hvor kompetente fuglefolk vil fortælle om – og forhåbentlig fremvise – de store vingefang.

Med arrangementer over hele landet vil fuglekyndige fortælle om Danmarks ørne, hvor der især er gode chancer for at opleve havørnen – Europas største ørn, opfordrer Dansk Ornitologisk Forening, der afholder arrangementer over hele landet.
Find mere information om arrangementerne på dof.dk.

Ørnene er i fremgang i Danmark, hvor både kongeørnen og især havørnen har fået godt fat som dansk ynglefugl.

Ørnene er i fremgang.
Det går rigtigt godt for bestanden af den danske havørn, der nu tæller omkring 60 ynglepar. Havørnen er Danmarks – og Europas største ørn med et vingefang på op til 2,5 meter. Havørnen indvandrede igen til Danmark i 1996 efter at have været fortrængt og udryddet som ynglefugl.
I 1999 genindvandrede kongeørnen, der indtil videre yngler med 3 par i Danmark.

Du kan se alle arrangementer på Ørnens Dag på dof.dk. Her vil du også kunne se, hvis nogle arrangementer aflyses eller flyttes, og hvis mødesteder og tidspunkter ændres. Det er 11. gang at Dansk Ornitologisk Forening afholder Ørnens Dag.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close