Oplev blodmåne søndag den 7. september

Første søndag i september 2025 har du mulighed for at se en total måneformørkelse i Danmark også kaldet en blodmåne.

Når mørket falder på, søndag den 7. september 2025, venter en ganske særlig oplevelse på nattehimlen. Mens månen langsomt rejser sig i øst, vil den allerede være grebet af Jordens skygge. I stedet for at stråle som en klar fuldmåne, vil den stå op som en dyb rød kugle – en såkaldt blodmåne.

- Annonce -
8 faser af en total måneformørkelse. Foto: © Grace63 | Dreamstime.com.

Hvorfor bliver månen rød?

Denne røde glød opstår, fordi sollyset ikke rammer månen direkte. I stedet brydes og filtreres lyset gennem Jordens atmosfære, hvor de blå nuancer spredes væk, mens de røde fortsætter og kaster deres varme farvetone på månens overflade. Det er det samme fænomen, der får solopgange og solnedgange til at se ildrøde ud.

Er det muligt at se i Danmark?

Formørkelsen begynder allerede, før vi i Danmark kan se månen. Månen titter frem over horisonten omkring klokken 20 og her vil den allerede være rødlig. Dog er solen stadigvæk på vej ned, så lyset derfra kan godt drille lidt. I omkring en time kan man opleve dette sjældne naturfænomen, inden månen langsomt vender tilbage til sit normale udseende. Måneformørkelsen vil være aftagende i en lille time derefter.

Kig mod øst eller sydøst – væk fra byens gadelamper. Her kan man i ro og mag følge, hvordan blodmånen stiger, næsten som en langsom, dramatisk sceneudskiftning på himlen.

Hvor tit sker det?

Det er en begivenhed, der kun sker med års mellemrum, og denne gang får vi ovenikøbet en af de længste totale måneformørkelser i mange år . Sidst vi kunne opleve en total måneformørkelse var i juli 2018.
Den næste blodmåne der kan opleves fra Danmark forventes at være d. 20. dec 2029.

- Annonce -
Total måneformørkelse også kaldet blodmåne. Foto: © David Hajnal | Dreamstime.com.

Vejret ser ud til at være med os og her kommer en opfordring til at tage ud og opleve hvor storladen og foranderlig vores nattehimmel kan være – hvis vi blot giver os tid til at kigge op.

Det er en oplevelse, der ikke kræver noget meget andet end at man kigger op. Ingen teleskop er nødvendigt – man skal blot finde et mørkt sted med frit udsyn mod horisonten. Den stille stemning, når månen rejser sig som en rød kugle over landskabet, er noget, der bliver hængende i hukommelsen længe.

Du kan her læse mere om måneformørkelse og blodmåne

- Annonce -

Ugens mest læste

Annonce

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

Annonce
SHOP