Østenvind presser vandet ud af Limfjorden

En vedvarende østenvind har presset vandet ud af Limfjorden.
En vedvarende østenvind har presset vandet ud af Limfjorden og blotter enorme sandflader.

Østenvinden blotter fjordbunden.

En usædvanlig, vedholdende østenvind har i mere end en uge blæst frisk over Limfjordens vande. Så frisk at vandmasserne er presset ud af fjorden – ud igennem limfjordsudmundingen ved Thyborøn og ud i Nordsøen.

Enorme sandflader er blottet, hvor der før var salte bølger. I disse dage kan man derfor gå en tur på bunden af fjorden – vel og mærket den mest kystnære fjordbund. Der er stadig vand i de dybeste dele af fjorden, hvor skibene sejler. Mindre både og joller ses flere steder stå på sandbunden, hvor de er strandet.

Også strand- og havjagt-jægere, der ellers har i sæson i øjeblikket, kan ikke få prammen i vandet og jagteriet er derfor flere steder indstillet indtil vandmasserne vender tilbage.
Foreløbig lyder vejrudsigten også på østenvind i hele næste uge.

Limfjorden uden vand. Her ved Bygholmdæmningen, Vejlerne.
Limfjorden uden vand. Her ved Bygholmdæmningen, Vejlerne.

Mange vadefugle på træk har dog ikke været sene til at udnytte den blottede fjordbund, hvor det pludselig er muligt at søge føde, hvor der før var meterdybt.
Også samlinger af fiskehejrer er søgt ud på de tørlagte sandflader, hvor krabber og småfisk, der er fanget i små vandlommer, ender i hejrernes næb.
/JN

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...