Ny fugleart opdaget i Peru

En ny art af skægfugl er opdaget i de højtliggende tågeskove i de peruvianske andesbjerge. Foto: Michael Harvey, Cornell University.

Videnskaben har netop beskrevet og godkendt en ny fugleart, der er fundet i et fjernt skovområde i de peruvianske andesbjerge. Fuglen er blevet døbt Siri Barbet (Capito fitzpatricki) eller på dansk Siri skægfugl. Den lille fugl er den seneste tilføjelse til de mere end 10.000 fuglearter, der er registeret rundt om i verden.
Den nye fugleart blev opdaget i den højere del af de sky- og tågedækkede skove i Cerros del Sira bjergkæden, som rummer utilgængelige stejle kanter og dybe kløfter. Disse miljøer rummer særlige mikroklimaer, hvor tilpasningsdygtige fugle, gennem evolution, over tid kan udvikle sig til en selvstændig art.

Den farverige fugl, som har en sort maske og en purpurrød bryst, blev faktisk opdaget allerede tilbage i 2008 under en ekspedition med studerende fra Cornell University ledet af Michael G. Harvey. Arten er dog først nu i 2012 blevet beskrevet og godkendt af videnskaben bl.a. efter DNA-prøver fra indsamlede eksemplarer.

Kilder: birdmarketing.com, backyardchirper.com 2012.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder