Naturens heksekoste!

Lignende artikler

Det ligner fuglereder, men er i virkeligheden en svamp, der påvirker træet til at danne såkaldte heksekoste.
Det ligner fuglereder, men skyldes i virkeligheden en svamp, der påvirker træet til at danne såkaldte heksekoste.

Forheksede træer.
Nu hvor de fleste blade er faldet af træerne kommer et finurligt fænomen til syne flere steder. Store buskede klumper i trækronerne. På afstand ligner de nærmest fuglereder. Men hvis man kigger lidt nærmheksekosteere vil man opdage, at der ikke er tale om fuglereder. Det er et naturligt fænomen, der kaldes polykladi – eller mere populært, for heksekoste. I gamle dage kunne man ikke finde en forklaring på det sammenfiltrede virvar af grene så derfor måtte træerne jo være forheksede. Deraf navnet heksekost.

Svampeangreb.
Heksekoste forekommer oftest på birketræer af arten dunbirk. Her er den skyldige en svamp som har angrebet træets knopper. Træet reagerer ved at knopperne begynder at skyde helt vildt. De mest almindelige angreb forårsages af snyltesvampen Taphrina, som er en sækdugsvamp. Andre træer som eksempelvis kirsebær, blomme og elletræer kan også angribes af tilsvarende svampe og udvikle heksekoste. Heksekostene udvikler aldrig blomster eller frugt.

Også mider kan i nogle tilfælde være skyld i små heksekoste på 10 – 15 cm. Det er dog kun på birketræer man er bekendt med det.

Arveligt fænomen.
Heksekoste-fænomenet kan også forekomme på andre træsorter, hvor det ikke er en svamp som er den skyldige. Her udvikles de ellers hvilende knopper på grund af en genetisk afvigelse. Det ses blandt andet af og til hos rødgran og skovfyr. På ædelgran er det en rustsvamp som forårsager det sjove fænomen.

Heksekoste til salg
Nogle har endda lavet en forretning ud af heksekoste og her taler jeg ikke om rigtige koste som sælges til fastelavn og Sct. Hans. Nej flere planteskoler sælger heksekoste som små miniatureplanter. Misvæksten som heksekosten jo er, har planteskolerne ikke hentet ned fra vildtvoksende træer. De er podet og vokser ikke meget om året. Det gør dem nemme at holde og meget populære i eksempelvis krukker. Det er især gældende for gran, fyr, lærk, cypres og taks.

Kilder: denstoredanske.dk, gartnerietspiren.dk, haveabc.dk, videntjenesten.ku.dk.

ANNONCE

Følg Danmarks natur på de sociale medier

8,113FansLike
2,492FølgereFølg

Seneste artikler

Kæmpe genprojekt afdækker fuglenes evolution siden dinosaurerne

Forskere fra bl.a. Københavns Universitet er i færd med at kortlægge alle fugles genetiske arvemateriale, der skal afsløre fuglenes evolution siden dinosaurerne. Fuglene udviklede...

Motion gør dig stærkere mod corona

Undersøgelser viser at motion styrker din krops forsvarslinjer mod virus. Endnu en grund til at spænde vandrestøvlerne på og tage ud på tur. Af Marianne...
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close