”Det er nemt, det er sundt og det er lækkert at lave sin egen scoremad på bål.” Sådan siger Thomas Bondegaard, fra Turup på Vestfyn. Han har dyrket sin passion for bålmad og friluftsliv gennem mange år, og tager os med på tur for at vise, hvordan man finder og tilbereder lækkerierne.
Luften er lun, og en enlig solsort forsøger at synge foråret ind. Lydende fra byen er afdæmpede og pakket ind i tågedis. Jeg møder en høj og smilende mand, der er ved at finde sit grej i bagagerummet. Et grønt rejenet som man kan se, har været brugt mange gange før. Og et fiskenet med lidt indtørret blæretang. ”Det er alt vi skal bruge” fortæller Thomas Bondegaard.
Vi går de 20 meter ned til stranden, hvor vi bliver mødt af stille bølgeskvulp, og lyden af en fjern bådmotor som vi kun lige kan ane i disen.
”Hvor er det fedt, at det er lavvandet i dag. Alt hvad vi skal bruge, er lige her, hvor vi står. Det kan ikke være nemmere” siger Thomas. Han forklarer, at han vil lave en ret med sprødstegte fjordrejer, blancheret tang, blåmuslinger, strandsnegle og friske brændenældeskud, der lige er kommet op af jorden. Alt sammen på en bund af gyldne pandestegte boller, lavet af gærdej og stegt i smør på bålet.
Thomas lægger ud med rejejagt. Han fejer forventningsfuldt det grønne net rundt på den lave sandbund og i tangbuskene. Tjekker netmaskerne og prøver igen. ”Jeg tror sgu’, det er for tidligt på sæsonen” siger han. For der er ingen rejer i nettet. ”Men vi er jo også kun sidst i februar” fortsætter han, mens rejenettet stadig forsøger at finde rejerne. Han prøver et par gange mere, men ”vi dropper rejerne. Det er for tidligt. Vandet er for koldt og de er her ikke rigtigt endnu” siger han så, og går ind til vandkanten for at finde tang, blåmuslinger og strandsnegle, der ligger mellem de store sten.
Vi finder hurtigt det vi skal bruge. Tre til fire håndfulde blåmuslinger og strandsnegle og et par solide buske
med tang. ”Der er mere end rigeligt” siger Thomas, og sætter sig ind i bilen.
”Vi skal for resten også lige have noget gær med til pandebollerne” siger han, og kører ind til den lokale
Nærkøbmand 50 meter nede ad vejen.
Havets vidundermiddel og glemte spise
Forskere ved Syddansk Universitet, fortæller at tang indeholder store mængder af stoffet fucoidan. De beskriver fucoidan som havets vidundermiddel, fordi det er til stor gavn for sundhed og øget levealder for mennesker.
”I Japan er stoffet fucoidans gavnlige virkninger kendt og anerkendt – men i Europa er vi kun lige ved at få øjnene op for det. Måske bliver det kuren mod aldring?” Siger SDU-forskerne.
Professor Ole G. Mouritzen fortæller i en artikel på Videnskab.dk ”Tang – i menneskets tjeneste”, at det er en skam, man stort set ikke spiser tang i Danmark. Som eksempel på en ret, som han mener er noget nær idealet for menneskeføde, nævner han en advocadosalat med blancheret tang.
Mouritzen påpeger at forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrerne i vores normale kost, er helt ude af balance. Og han fortæller, at ubalancen er medvirkende årsag til især hjerte-karsygdomme, fedme, diabetes II og cancer.
Og ikke kun det. For også mange af de psykiske sygdomme, som i dag er i kraftig vækst i vores vestlige verden, menes at have rod i denne ubalance. ”Typisk spiser vi mindst ti gange for meget omega-6 i forhold til omega-3. Omega-6 kommer typisk fra planteføde som sojabønner og planteolier fra majs og solsikke. Omega-3 kommer typisk fra fisk, skaldyr og tang.” siger han. Og han mener, at vi spiser alt for lidt af det.
Havets grønne guld
Kattegatcentret i Grenaa fortæller på deres hjemmeside, at tang er havets grønne guld, og at tang i vikingetiden var en helt almindelig spise. ”Men nu er tang blevet en af havets glemte grøntsager” siger de.
Der findes mange forskellige slags tang. Fingertang er en af dem. Andre arter er søsalat, gaffeltang, blæretang, sukkertang og savtang for bare at nævne nogle af dem. Fælles for dem er, at de alle sammen kan spises, og findes langs vores danske strande, oplyser Kattegatcentrets hjemmeside. Her kan du også kan finde link til nogen af de mange madopskrifter, der findes med tang.
Der gøres klar til bålmaden
Vi kører til Turup, hvor Thomas Bondegaard bor på en stor naturgrund, og har masser af plads til at dyrke sin interesse for udeliv. Han styrer kyndigt og velovervejet slagets gang, og jeg bliver hurtigt sat til at hugge brænde.
”Bare hug nogle af de tørre brændestykker op til småt pindebrænde. Det er bedst til madbålet. For det giver hurtig varme, og er nemmere at styre end store stykker”, forklarer han med stor erfaring i stemmen.
Mens jeg hugger brændet til småpinde, laver han en hurtig gærdej til de boller, der senere skal steges på bålpanden, og som han siger ”blive til madder, der tænder smagsløgene med masser af umami”.
”Jeg har lavet dejen på slump. Bare helt enkelt med vand, mel, lidt salt og sukker og en smule gær. Det er bedst, hvis den lige når at hæve en halv time”, forklarer han, mens vi stiller op med havebord og bålgril i baghaven.
Du har næsten fri adgang til strandene – også de private
Friluftsrådet oplyser på deres hjemmeside, at du har mulighed for at nyde vores strande og kystnaturen stort set uhindret. Du må eksempelvis bade, gå ture, fiske, sanke tang, muslinger og rejer, slå smut, overnatte og lave bål, næsten over det hele.
Det er kun på strande, der er udlagt som forsvarsanlæg, erhvervsområde eller som have, der er begrænsninger. Har stranden karakter af en have, som for eksempel en græsplæne, skal du ud i vandkanten, for at du lovligt må gå der.
En god tommelfingerregel er, at du må færdes og opholde dig på strande, der består af sten og sand. Og husk at din hund skal være i snor i perioden fra den 1. april til den 30. september.
Fakta: Det må du på stranden
– Du må færdes til fods langs stort set alle strande og klitfredede arealer, hele døgnet. Også selvom stranden er privatejet.
– Du må opholde dig på strande og klitfredede arealer i kortere tid. Dvs. ikke over en dag.
Men det må gerne være i nattetimerne. På privatejede strande skal der mindst være 50 meter til ejerens beboelse, for at du må slå dig ned.
– Du må overnatte på stranden, men ikke i telt og lignende. Du må gerne etablere et primitivt ly eller overnatte under åben himmel. Husk, at der skal være mindst 50 meter til ejerens beboelse på privatejede strande.
– Du må bade ved stort set alle strande. Tager du ophold på stranden, skal du huske, at der skal være mindst 50 meter til ejerens beboelse, hvis stranden er privatejet.
– Du må samle blomster, frugter, strandkål og tang mv., langs stort set alle strande. Du må tage til eget brug – omkring en posefuld.
– Hvis du vil fiske, plukke blåmuslinger, stryge rejer eller dyrke undervandsjagt, skal du have et gyldigt fisketegn, med mindre du er under 18 eller pensionist. Du kan købe et fisketegn digitalt på www.fisketegn.dk.
– Du må lave bål og bruge kogeapparater på stranden, hvis der ikke er bevoksning. Bål kan dog være forbudt. Tjek brandlovgivningen og kommunens brandvedtægter.
Kilde: Friluftsrådet
Miljøstyrelsen har lavet en folder om det du kan og må i naturen. Den finder du her: ”Naturen må gerne betrædes – men træd varsomt”.
Sådan laver du muslinger og tang over åben ild
Thomas er snild til at tænde op. Han bruger en halv sprittablet og ilden får hurtigt fat i de tørre småpinde.
Han renser muslingerne, og forklarer at en enkelt dårlig musling, som kun indeholder sand, vil ødelægge hele retten. Så de dårlige skal sorteres fra, inden de kommer i gryden.
”Det er også vigtigt, at undgå havne, spildevandsudløb eller områder med industri, når man samler tang og muslinger. Og tangen skal være klar i farven og dufte friskt af hav.”
Muslinger og strandsnegle koger snart lystigt. Muslingerne åbner sig i det kogende vand, og gryden tages af varmen. Strandsneglene pilles ud af deres hus med en kødnål, og ligner små snoede grisehaler.
Lidt søde, pikante og lækre i smagen synes jeg. Mens jeg gør resten af skaldyrene klar, steger Thomas bolledejen på panden, til bollerne er gyldne og brune i farven. En anden gryde sættes over med vand til tangen. Da vandet koger, dyppes tangen et halvt minuts tid. Og for øjnene af mig skifter farven fra brun til en smuk grøn, som jeg synes er indbydende og meget appetitlig at se på.
Til sidst vendes skaldyrene og tangen i smør på bålpanden, og steges nænsomt et minuts tid, sammen med små friske brændenældeskud, lidt salt, hvidløg og hakket ingefær. Og det hele anrettes på tykke skiver af pandestegte boller med smør. ”Velbekomme” lyder det fra Thomas, der smiler med hele ansigtet og munden fuld af skøn og selvfanget mad.
”Hele stemningen ved selv at finde maden på stranden, bålet og brænderøgen og hyggen ved at lave maden udenfor, gør også, at det hele bare smager en tand bedre end lavet i køkkenet på induktionskomfuret. Og hele familien kan være med”, slutter Thomas, mens han nipper til de sidste blåmuslinger, og skyller det ned med resten af et koldt glas hvidvin.
