Naturen netop nu af naturvejleder Niels Lisborg.
Juni er opkaldt efter Juno – den romerske gudinde for ægteskabslykke og er årets lyseste tid. I begyndelsen af juni står solen op allerede omkring kl. halvfire (sommertid). Disse mange herlige lyse timer kan man således kun drage nytte af, hvis man kommer tidligt ud af fjerene. Det er dog alle anstrengelserne værd! En juni morgen med dug i græsset er fyldt med liv og opleves. Fuglene synger stadig intenst omend sangstemmerne aftager i løbet af måneden. Juni er også midsommer og Sankt Hans-fest – og tiden, hvor de sarte valmuer farver marker og grøftekanterne røde.

Gåsebillerne sværmer
I juni kan gåsebillerne (Phylloperta horticola) i stor stil indtage mange haver. De voksne biller slår sig ned på forskellige blomster, træer og buske, hvor de æder løs af blomster og blade. Det kan forekomme ret voldsomt med praktisk talt gåsebiller overalt.
I modsætning til sin slægtning Oldenborren, sværmer gåsebillen om dagen, især i solskin.
Billens larve er endnu mere frygtet af haveejere, da den æder græssets rødder og derved skaber gule pletter i græsplænen, der især ses i august og september.

Græsspinderens larve ses hyppigt
Græsspinderens behårede larve ses hyppigt i græsset – eller når den vandrer over vej og sti. Græsspinderen er, som navnet angiver, tilknyttet forskellige slags græsser og kan bl.a. findes siddende højt til vejrs i de store tagrør.
Som det gælder hos mange natsværmere er de smukkest som larver, hvor mange arter er farverige med smukke mønstrer og tegninger.

Skumcikaden spytter i græsset
Når man går en tur i skoven eller på engen, ses nede i græsset ofte store, hvide “spytklatter”, der hænger på blade og stængler. Ret ulækkert ved første øjekast, men hvem står egentlig bag disse klatter?
Svaret er skumcikaden – eller rettere skumcikadens larve (nymfe). En lille, lysegrøn fyr på kun 5-6 mm. Cikadenymfen producerer “spyttet” ved at afgive en væske, der blæses fuld af luftbobler gennem nymfens bagerste åndehuller. Fænomenet kaldes populært for “gøgespyt” (snydespyt). Skummet beskytter nymfen mod udtørring og fjender.

Mariehønens larve jager bladlus
Alle kender mariehønen. Dens larve er nok knap så kendt, men netop nu ses mariehønens larve på aktiv jagt efter bladlus. Larven er et glubende rovdyr, der kan sætte talrige bladlus til livs. Den er således værdsat i haven, hvor både voksne mariehøns og larver holder antallet af bladlus nede. Senere på sommeren forpupper larven sig og forvandler sig til en voksen bille.

Gåsepotentilen blomstrer
I juni begynder gåsepotentilen at blomstre. De gule blomster ses ofte i kystnære områder og den vokser gerne på strandenge. Plantens blade har et næsten sølvgrå skær og adskiller sig derved tydelig fra den øvrige vegetation. Efter sigende kommer navnet gåsepotentil af, at planten tidligere indgik som foder til gæs, hvortil den blev indsamlet og blandet med kløver. Planten er tidligere blevet brugt som naturmedicin bl.a. i forbindelse med diarré og mavebesvær.

Den store ligustersværmer kan opleves i haven
En af vores største natsværmere med et vingefang på 10-12 cm. Den store sværmer flyver allerede henunder aften, hvor den tiltrækkes af stærkt duftende blomstrer som bl.a. kaprifolium. I dagtimerne sidder den stille på en træstamme, en gren eller af og til en husmur. Senere på sommeren kan opleves kæmpesværmerens ligeså kæmpestore, grønne larve, der især findes på snebær, syren og liguster (deraf navnet).

Hylden blomstrer – det er tid til hyldeblomstdrik

Fra midt i juni til ind i juli blomster hylden og spreder en dejlig duft til omgivelserne. Hyldens blomster kan mere end bare dufte og se smukke ud, – de kan også bruges til fremstilling af en velsmagende sommerdrik, som er meget enkel at lave. Blomsterne klippes ned i en gryde eller spand. Du skal bruge 20 hyldeblomst-skærme, 2 hele citroner, 25 g. citronsyre, ca. 600-700 g. sukker. Når alt dette er i gryden, hældes 1 l. kogende vand over, låget sættes på og gryden stilles et køligt sted i ca. 4-5 dage. Derefter sies indholdet og du har nu en nu en koncentreret hyldeblomstsaft. Saften fortyndes med vand før den serveres.

Svalernes første kuld forlader reden
Landsvalerne, der i april-maj ankom fra Afrika har haft travlt. Nye reder er muret og bygget op af mudder i garager, stalde og lader. Her i juni er det første kuld unger allerede flyveklar og forlader reden. De voksne fugle følger dem dog stadig og ungerne tigger højlydt når forældrerne nærmer sig. Føden fordeles dog ikke altid ligeligt. Forældrerne koncentrerer sig om de sundeste unger, hvilket ses af farven af ungernes gab. Jo rødere gab jo sundere og bedre kondition har ungen. Denne fordeling sikrer at føden gives til de unger, der har størst chance for at overleve.

Annonce