Forvirret? Så er du ikke den eneste. Dansk botanik går nemlig mod strømmen, hvis man sammenligner med ingeniører, arkitekter – og botanikere i andre lande, når der skal bestemmes hvilken vej en plante snor sig.
Højre eller venstresnoet?
Når man overhaler sker det venstre om og påbudt kørsel retning i en rundkørsel er højre om. Hvis man spørger en ingeniør eller en arkitekt om hvilken vej spiralgangen i Rundetårn snor sig, vil de begge sige, at den er venstresnoet. Det samme gør sig gældende hvis man spørger en botaniker, dog ikke hvis han kommer fra Danmark. Dansk Botanik definerer nemlig højresnoet og venstresnoet lige modsat. En tradition der ikke helt er i tråd med international praksis.
Arkitekturens verden
Her er spiraltrappen som nævnt venstresnoet. Forklaring. Man står ved indgangen og skal mod venstre for at følge spiralgangen op til toppen. I arkitekturens verden er udgangspunktet derfor; I hvilken retning skal jeg dreje når jeg møder modstand første gang (den bærende søjle i midten af rundetårn som spiralgangen snor sig rundt om)? I Rundetårn er svaret til venstre og derfor siger man, at den er venstresnoet. Når det kommer til slyngplanten Kaprifolie som altid snor sig samme retning rundt om den stamme eller gren den vokser op ad. Her vil man tilsvarende sige, i arkitekturens verden, at den er venstresnoet.
Den danske botaniske verden
Her vil danske botanikere fortælle, at spiralgangen i Rundetårn er højresnoet. Her forholder man sig ikke til, hvilken vej spiralgangen går når den møder modstand første gang. De vil sige, at den er højredrejet eller højreskruet fordi når man først begynder på sin tur op mod toppen går man mod højre (drejer mod højre) på spiralgangen rundt om den bærende søjle. For kaprifolien hedder det også i botanikkens verden, at den er højresnoet. En kaprifolie vil altid holde mod venstre af den stamme/gren den skal vokse op af og dernæst dreje mod højre. Deraf definitionen på højredrejet.
Hvem har så ret? Det vigtigste er nok, at man er klar over forskellen på de to definitioner – og er opmærksom på om der er tale om botanik eller arkitektur.
I andre sammenhænge indenfor naturen følges dog de internationale standarder, eksempelvis når det kommer til sneglehusenes snoninger.
/MR
Kilder: Dansk botanisk forening, Naturhistoriskmuseum.dk, snm.ku.dk (Københavns Universitet)
