Anemonerne lokker skovmyrerne til at sprede anemonernes frø.

Skovmyrerne yder spredningshjælp til anemonerne, men får noget til gengæld. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.
Skovmyrerne yder spredningshjælp til anemonerne, men får noget til gengæld. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.
Anemonernes korte højsæson.
Der er næppe noget mere prægtigt forårstegn end en skovbund dækket af et tæppe af hvide anemoner!
Men anemonens højtid er kort. I maj begynder træernes blade af folde sig ud og lidt efter lidt at lukke tæt i træernes kronetag. Dermed hindres det livgivende sollys i at nå skovbunden og anemonernes sæson slutter. 10 ud af årets 12 måneder lever anemonerne et ubemærket underjordisk liv nede i rødderne. Efter den intense forårblomstring går planten nærmest i dvale, men hen på efteråret begynder anemonerne i al ubemærkethed at forberede næste sæson og der dannes anlæg til nye blomsterknopper.
Myrerne hjælper anemonen med at spredes.
Anemonen spreder sig primært ved deling af sine jordstængler, hvilket også kaldes for vegetativ formering. Derfor ser man netop ofte tætte klynger af anemoner sammen. Men anemonen har også et trick når det gælder at bringe liv og gener videre.
Anemonen har indgået en pagt med skovmyrerne, der spreder anemonens frø og derved hjælper den kønne blomst til at udbrede sig og danne nye bestande. Tricket er at anemonens frø er omgivet af et olieholdigt stof, der ihærdigt lokker myrerne til. Også den gule anemone (Anemone ranunculoides)  og den blå anemone (Hepatica nobilis) benytter sig af samarbejdet med myrerne.
Også gul anemone og blå anemone benytter sig af myrerne når anemonefrøene skal spredes.
Vidste du at anemoner er giftige (indeholder giftstoffet anemonin), men gerne ædes af rådyr om vinteren, der skraber sig ned til rødderne.
Annonce