Det er en gammel skrøne at ugler ser dårligt om dagen. Ugler kan sagtens se i dagslys. Nogle ugler har bevidst valgt dagslyset når der skal jages. En af dem er mosehornuglen.
Af Niels Dahlin Lisborg
Det ligner et højnordisk tundralandskab så langt øjet rækker. Det er det ikke. Vi er på den jyske, kystnære klithede ved vintertide. Her er barsk, åben og forblæst. Kun i lavningerne mellem klitterne finder vi læ. Klitheden langs den jyske vestkyst er vel noget nær det nærmeste vi kommer en dansk vildmark. Vel findes der klitheder i andre lande, men ingen steder i Europa har de den samme udbredelse, størrelse og sammenhæng som i Danmark. I alt har vi ca. 50.000 hektar, primært langs den jyske vestkyst.
Næsten i samme øjeblik min hustru og jeg gør holdt og befrier skulderne for rygsækkene, flyver en større fugl op ikke langt forude. Det er en ugle! En mosehornugle, der i modsætning til hovedparten af vores andre hjemlige ugler, gerne aktivt jager når solen står på himlen.
Uglen glider lavt henover terrænet, hvor vingerne danner et v mod himlen – næsten som kærhøgen vi kender hjemme fra engen om sommeren. Uglen flyver afsøgende fra side til side – og rundt om en klittop, så vi mister kontakten.
Mosehornuglen opleves bedst i vinterhalvåret
Desværre er mosehornuglen (Asio flammeus) en sjælden ynglefugl i Danmark, men her om vinteren kan trækfugle fra nord opleves i marsklandet og ved strandengene – og som her på den jyske klithede. Forårstrækket er i marts-april og efterårstrækket i september-oktober, men en del mosehornugler tilbringer gerne vinteren i Danmark.
Da vi stiger op på toppen af en klit og lader kikkerten afsøge terrænet, finder vi hurtigt vores ugle igen. Den har sat sig på en klittop, kun ca. 200 meter ude. I kikkerten kan vi tydeligt se uglens gule øjne. Det ser næsten ud som om uglen har lagt en sort make-up rundt om øjnene. Det gule i det sorte får uglens blik til at se stikkende, intenst ud. De skarpe øjne ser fint i dagslys, som det også gælder for andre ugler, og mosehornuglen bruger gerne dagtimerne til jagt. Måske fordi den herude har mere fred end dens fætter skovhornuglen, der holder sig skjult om dagen. Opdages skovhornuglen af skovens og havens småfugle udsættes den for et massivt mobbekor, så den ofte må fortrække til et nyt skjulested. Det samme kan dog ske for mosehornuglen, hvis en flok trækkende krager kommer forbi – og får øje på den. Ugler har altid været ugleset!
En stor oplevelse rigere
Vi har god tid til at betragte uglen, men pludselig letter den og flyver ud mod en hedeslette i glidende halvcirker – kun ca. to meter over jorden. Uglens bytte er oftest mus, men småfugle – og endda insekter, kan også stå på menuen.
Vi går tilbage til rygsækkene og spænder dem på – klar til den forsatte vandring over klitheden, og en stor oplevelse rigere. Tænk, hvis mosehornuglen også kunne findes her i sommertiden! Måske gør den? Den yngler netop i terræner som disse – og anbringer reden på jorden. I de seneste år er sommerhusområderne dog ekspanderet fra flere sider, men klitheden er forsat beskyttet af lovgivningen, så længe at hensyn til “samfundsinteresser” ikke konflikter med naturbeskyttelsen. Tilgroning med selvsåede nåletræer, primært centraleuropæiske bjergfyr, der engang blev importeret og brugt som værn mod sandfygning, er stadig en fare for de åbne vidders flora og fauna, men i de senere år er der gjort en stor indsats for at komme bjergfyrren til livs, så klithedens særlige planteliv ikke skygges ihjel – og så der forsat er plads til de åbne vidders fugleliv – og måske med mulighed for i fremtiden at opleve fugle som storspover, hjejler, traner, tinksmed – og ja, måske en mosehornugle.
Featured foto: Mikelane45, Dreamstime.com