Minken

Den nordamerikanske mink er udbredt i det meste af Danmark. Arten er undsluppet fra pelsfarme.

Vilde mink (Mustela vison) stammer fra minkfarme.
De fleste forbinder nok mink med de minkfarme som findes rundt omkring i landet, men der lever også vilde mink i Danmark. De er dog ikke naturlig hjemmehørende her og stammer oprindeligt fra Nordamerika. De er blevet indført på grund af deres pels og i dag er eksport af minkpels en stor dansk handelsvare. Vilde mink som lever i den danske natur i dag, stammer fra minkfarmene, hvor de enten selv er sluppet ud eller er blevet lukket ud af aktivister som er imod dyrenes forhold på minkfarmene.
I Europa lever den oprindelige, europæiske mink (Mustela lutreola) stadig nogle få steder, men den er meget tæt på at uddø, og findes kun meget begrænset i Østeuropa, Spanien og Frankrig.

En effektiv jæger.
Minken er et rovdyr under mårfamilien som på mange måder minder om ilderen. Begge dyr er eksempelvis nataktive, men kan også ses aktiv i skumringen. Minken er lidt af en akrobat, som både kan kravle i træer, er hurtig på land samt en dygtig svømmer.

Føde
Den holder sig heller ikke tilbage når det gælder valg af føde. Menuen består af alt fra fisk, insekter, bær, fugle, padder og mindre pattedyr. På sit territorium laver minken små lagre eller depoter af den mad som ikke bliver spist straks.

Hvert år bekæmper danske jægere mellem 3000-5000 mink i naturen. Her en såkaldt safir-mink, opkaldt efter sin sølvgrå farve.

Regnes for en invasiv art, der udgør en trussel mod det oprindelige dyreliv.
Det er blandt andet på grund af minkens gode tilpasningsevne i naturen, at den udgør en trussel mod danske dyr og fugleliv.
Hvert år fældefanges eller skydes gennemsnitligt omkring 4000 vilde mink i den danske natur. Et beredskab af frivillige jægere samt Naturstyrelsen bekæmper blandt andet minken ved hjælp af flydende slagfælder, der placeres ude i vandet. Den type fælder gør, at det kun er minken som går i dem, da beslægtede arter holder sig fra at gå i vandet.

Minkens biologi
En mink bliver kønsmoden når den er et år gammel. Parringen er i februar-april og ungerne fødes i april-maj. De får normalt 4-6 unger per kuld. Når det gælder valg af rede har minken også en stor tilpasningsevne. Den benytter hvad der er tilgængeligt, såsom hule træstammer, huller eller diger. Reden kan også ligge under udhuse eller lignende.
Minken måler normalt ca. 30-45 cm, dertil en hale på 15-20 cm. Hannen kan nå en vægt på 1700-2400 g, hvilket ca. er det dobbelte af hunnen.
Det er omtrent samme størrelse som ilderen, men noget større end lækatten. Pelsen er brun med mørk underuld hos dyr, der har levet længe frit i naturen f.eks. som 2. eller 3. generation. På underlæben sidder der hvide hår. Nogle kan have lyse hår på brystet og i lysken. Mink i fangeskab findes i mange forskellige farver grundet avl, men hvis de slippes løs i naturen vil deres yngel med tiden tilegne sig noget af den brune pelsfarve som vilde mink har. Det forstærkes for hver generation.

Forvekslingsmuligheder:

Måren og særligt ilderen, er nok de mårdyr som forveksles lettest med minken. Måren er større og mere busket end minken. Ilderen kendes på sin karakteristiske ansigtsmaske. Lækatten (væsel) og bruden er betydeligt mindre end minken.

/MR

Kilder: Politikken; Pattedyr i farver, Gyldendal; Danmarks pattedyr, Wikipedia, Naturstyrelsen

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder