Minken – en fremmed jæger i den danske natur
Minken (Neovison vison) stammer oprindeligt fra Nordamerika, men blev indført til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet i forbindelse med pelsavl. Fra de mange minkfarme slap dyr ud i naturen, hvor de siden har etableret en fast bestand.
Se også Mink angriber kronkalv!
I dag betragtes minken som en invasiv art i Danmark, fordi den ikke hører naturligt hjemme i den danske fauna og har en negativ indvirkning på økosystemet. Den er en effektiv jæger, der tager fugleæg, kyllinger, padder og små pattedyr – ofte i større omfang end hjemmehørende rovdyr som lækat og ilder. Det betyder, at minken kan fortrænge sårbare arter og ændre balancen i naturen. Derfor arbejder myndighederne aktivt på at bekæmpe og begrænse bestanden.
Minkavl og coronakrisen
Minkavl var i årtier en vigtig erhvervsgren i Danmark, som var blandt verdens største producenter af minkskind. Under coronapandemien i 2020 blev erhvervet dog ramt af en dramatisk udvikling: coronavirus (SARS-CoV-2) smittede mink og muterede i dyrene. Der opstod frygt for, at særlige varianter kunne sprede sig til mennesker og svække effekten af kommende vacciner.
Som følge heraf besluttede regeringen i november 2020 at aflive alle mink i Danmark og efterfølgende indføre et forbud mod minkavl. En lang række europæiske lande havde allerede forbudt minkavl, men primært af etiske grunde, da minkene opdrættes i små trådbure.
Forbuddet blev først midlertidigt, men i praksis betød det en afvikling af et helt erhverv. I 2023 blev det igen tilladt at holde mink, men på langt mindre skala – og under skærpede regler.
I 2025 fik den amerikanske mink status som invasiv art i EU, hvilket ventes at medføre et forbud mod avl og produktion af mink i hele EU.
En effektiv jæger
Minken er et rovdyr under mårfamilien som på mange måder minder om ilderen. Begge dyr er eksempelvis nataktive, men kan også ses aktiv i skumringen. Minken er lidt af en akrobat, som både kan kravle i træer, er hurtig på land samt en dygtig svømmer.
Minkens biologi
En mink bliver kønsmoden når den er et år gammel. Parringen er i februar-april og ungerne fødes i april-maj. De får normalt 4-6 unger per kuld. Når det gælder valg af rede har minken også en stor tilpasningsevne. Den benytter hvad der er tilgængeligt, såsom hule træstammer, huller eller diger. Reden kan også ligge under udhuse eller lignende.
Minken måler normalt ca. 30-45 cm, dertil en hale på 15-20 cm. Hannen kan nå en vægt på 1700-2400 g, hvilket ca. er det dobbelte af hunnen.
Det er omtrent samme størrelse som ilderen, men noget større end lækatten. Pelsen er brun med mørk underuld hos dyr, der har levet længe frit i naturen f.eks. som 2. eller 3. generation. På underlæben sidder der hvide hår. Nogle kan have lyse hår på brystet og i lysken. Mink i fangeskab findes i mange forskellige farver grundet avl, men hvis de slippes løs i naturen vil deres yngel med tiden tilegne sig noget af den brune pelsfarve som vilde mink har. Det forstærkes for hver generation.
Forvekslingsmuligheder:
For de fleste naturforvaltere er målet klart: de vilde mink i Danmark skal holdes nede – og helst udryddes, så vores egne arter kan få bedre vilkår. Og måske vil man i fremtiden kun møde minken på billeder i historiebøgerne – som både invasiv art og symbol på en af de mest dramatiske perioder i nyere dansk erhvervs- og sundhedshistorie.
/MR
