Mini-ugler invaderer Danmark

Lignende artikler

Bittesmå spurveugler har indledt en invasion til Danmark fra de svenske skove.
Spurveuglen er Europas mindste ugle. Den er en sjælden trækgæst fra det nordøstlige Skandinavien, men Dansk Ornitologisk Forening oplyser, at der i de kommende uger er lagt op til den måske største invasion af spurveugler i de danske skove nogensinde!
Der er de seneste uger fundet mindst 27 eksemplarer af de små ugler, der kun måler ca. 23 cm og derved er noget mindre end en solsort. Spurveuglen er ikke meget større end en spurv, men sin størrelse til trods er den robust og stærk, og den kan snildt nedlægge for eksempel en bogfinke, som kun er lidt mindre end den selv, oplyser Ornitologisk Forening.

Mangel på føde tvinger uglerne mod syd.
Ifølge Dansk Ornitologisk Forening har været et godt år for gnavere i de svenske skove, så spurveuglerne har fået mange unger på vingerne. Nu tvinger mangel på føde så nogle af de små ugler til at trække sydpå. Det er typisk, at uglerne i år med invasion ankommer sent på efteråret til Danmark. Formentlig trækker de mod syd over en bred front med afsæt fra vestkysten af Sverige, men de fleste vil ”hoppe over vand”, hvor der er kortest afstand til land.

Spurveuglen kendes på sin lille størrelse og rødbrune fjerdragt med mange pletter. Uglens stemme er et blødt fløjt, lidt ligesom en dompap.

Se videoen af spurveugle optaget af K.D.Arvidsson, Sverige.

Kilde: Dof.dk

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close