Meningsmåling: Danmark skal gå forrest med strenge miljøkrav.

Meningsmåling: Danskerne stiller miljøkrav til landbruget.
Meningsmåling: Danskerne stiller miljøkrav til landbruget.

Danskerne stiller skrappe miljøkrav til landbruget.

Landbrugets organisation Landbrug og Fødevarer har i en meningsmåling spurgt til befolkningens holdning til landets økonomiske fremtid. Hele 61 % af de adspurgte mener, at Danmark klart eller i nogen grad skal tage førerrollen på miljøområdet i EU med strengere miljøkrav end de øvrige lande. Samtidig spås landbruget i Danmark kun et lille vækstpotentiale i forhold til andre erhverv.
Af meningsmålingen fremgår at danskerne tror mest på vedvarende energi og medicinalindustrien når det kommer til områder med størst vækstpotentiale.

Mens undersøgelsens udfald næppe er i tråd med det billede som Landbrug & Fødevarer havde ønsket sig, griber Danmarks Naturfredningsforening, ikke overraskende, meningsmålingen.
Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening vurderer at undersøgelsen viser at den grønne politik, der er ført i de senere år er i overensstemmelse med flertallets ønsker. “Det er meget positivt, at de fleste gerne ser Danmark som et foregangsland på miljøområdet”, siger hun til Nordjyske Stiftstidende.

Annonce

Et overforgældet landbrug, mediernes omtale af landbrugets høje antibiotika-forbrug, resistente MRSA-bakterier og negativ påvirkning af natur- og vandmiljø, vurderes at være nogle af årsagerne bag den, for landbruget, knap så positive meningsmåling.
/NL

Kilde: Nordjyske Stiftstidende.  

Annonce