Af Lisbeth Kümmel.
Fandens mælkebøtte
Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) betegnes også Fandens Mælkebøtte eller af og til for Løvetand. Det botaniske navn ses af og til som Taraxacum vulgare. Den tilhører Kurvblomst-familien, og den er en toårig urt med tydelig, hvid mælkesaft. Mælkebøtter regnes ofte for ukrudt kaster og til mange haveejeres ærgelse, er mælkebøtten ikke så let at få bugt med, da den forplanter sig både via rødder og frø.
Mange arter – og mange i én
I Danmark findes der ca. 200 arter af mælkebøtter.
Den producerer store mængder af pollen og nektar, hvilket gør, at bier og andre insekter ofte er på besøg i den gule blomst. I foråret kan marker og enge farves gule af tusinder af mælkebøtter. Et syn for guder! Et blomsterhoved indeholder i virkeligheden mange blomster. Hver griffel tilhører hver sin blomst! Prøv at tæl, hvormange blomster der er i en plante.
Spiselig
Både blomsten, bladene og rødderne er spiselige. Bladene kan bruges i salat og som te og indeholder store mængder a-vitamin og desuden c-vitamin. De første spæde blade er dog de bedste, da de smager mindre bittert.
Blomstens kronblade kan f.eks. bruges som pynt i salaten. Blomsterne kan endda også bruges til fremstilling af vin og likør.
Til sjov og fantasi
Brug mælkebøtten til lidt sjov ved evt. at holde en konkurrence om, hvem der kan flette den længste krans af blomsterne med stængel. For de mindre børn kan anbefales at bruge et stykke ståltråd, hvorpå blomsterhovederne spiddes. Herefter kan ståltråden formes til f.eks. en krans eller et hjerte. Kun fantasien sætter grænser.
