Løgfrø – lugter af hvidløg

Løgfrøen - vel nok Danmarks sjældneste padde. Foto: Marek Szczepanek, Wikipedia.
Løgfrøen – vel nok Danmarks sjældneste padde. Foto: Marek Szczepanek, Wikipedia.
Dansk frø stinker af hvidløg når den bliver bange.
Pelobates fuscus er en af Danmarks sjældneste padder. På dansk hedder den løgfrø og på engelsk kaldes den for Garlic Toad – hvidløgstudse. Navnene er ganske rammende for løgfrøen kan udskille et hvidløgslugtende sekret, hvis den bliver bange. Den kan tilmed, som en af de få danske padder, udstøde høje panikskrig.
Lever skjult
Løgfrøen er nataktiv.

Generelt lever løgfrøen en meget skjult tilværelse. Den er nataktiv og man kan i milde, regnfulde sommernætter være heldig at spotte arten i billygternes skær langs vejen. Her er den på jagt efter orme, insekter og andre smådyr. Når natten bliver til morgen graver løgfrøen sig ned under jordoverfladen, hvor den ligger skjult i dagtimerne – beskyttet mod udtørring. I tørre perioder kan de grave sig ned i 35 centimeters dybde for ikke at udtørre. I vinterhalvåret ligger løgfrøen i dvale fra omkring 1. november frem til foråret.

Udseende
Løgfrøen måler 4-8 cm. Den er lysebrun med store, mørke brune pletter henover kroppen. Undersiden er lys. Et godt kendetegn er løgfrøens lodrette pupiller, der ses i dagslys. De øvrige danske frøer og tudser har vandrette pupiller.

Yngleområde
Løgfrøen kræver lysåbne, lavvandede vandhuller med masser af soltilgang. Om foråret fra medio april til udgangen af maj kan man være heldig at høre løgfrøen kvække. Det bedste tidspunkt er efter solnedgang. Vandtemperaturen skal helst være over 9 grader før hannerne giver sig til at kvække for at lokke hunnerne til. Man skal være ret tæt på for at høre de kvækkende hanner. Det skyldes at arten gerne kvækker skjult under vandoverfladen. Desuden har løgfrøen ingen kvækkepose til at forstærke lyden med – og derfor høres lyden næppe mere end 10 meter væk.
De bedste vandhuller er dem der af og til udtørrer sidst på sommeren. Her uddør fiskene nemlig, der er haletudsernes værste fjende.
Løgfrøens haletudser kan blive kæmpestore – op til 20 cm. Foto: Jakob Lausen
Kæmpe haletudser
Løgfrøen producerer de største haletudser af alle danske arter. Løgfrøens haletudse kan i slutstadiet måle mellem 10 og 20 cm! Udover størrelsen skelnes haletudserne på at de er næsten ensfarvet og at halefinnen strækker sig frem til midt på ryggen. Haletudserne er varmeelskende og vandtemperaturen skal nå over 20 grader C for at haletudserne kan forvandle sig til frøer. I kolde somre kan haletudserne overvintre i vandhullet og først forvandle sig den efterfølgende sæson.
Udbredelse
Danmark og Skåne ligger på nordgrænsen af den europæiske udbredelse. Den er især udbredt i Mellem- og Østeuropa . I Danmark findes små, spredte bestande i Jylland, på Sjælland og Lolland.
Annonce

I naturforvaltningen gøres en del for at bevare løgfrøen i Danmark bl.a. ved at frilægge vandhuller for tilgroning. Senest i sommeren 2013 er der genudsat haletudser fra løgfrøer i et genskabt vandområde ved Kolding.

Løgfrøen er fredet i EU (EF-habitatdirektivet).

Kilder: Naturhistoriskmuseum.dk, Naturstyrelsen, Wikipedia.

Annonce