Næsten hvert år og særligt i varme somre kan man finde døde bier under lindetræerne – et fænomen der i mange år har været omgivet af mystik. 75 % af bierne er typisk humlebier.
Dødstræer.
I mange år har man troet, at nektaren fra nogle typer af lind, indeholdt mannose. Mannose er et monosakkarid – et sukkerstof som er giftigt for humlebier og honningbier, da de modsat mennesker, mangler det enzym som kan nedbryde processen. Det var i 1970’erne, at man først kom med teorien om mannoses giftighed overfor bierne og medierne stemplede lindetræerne som ”dødstræer”. Flere steder i byerne overvejede man ligefrem at fælde træerne for at redde humlebierne. Efterfølgende har utallige analyser og studier dog ikke kunne finde hverken mannose eller andre sukkerstoffer som er giftige for bierne hos lindetræerne.
Sultedøden.
Den dag i dag er man stadigvæk ikke 100 % sikker på hvad massedøden hos humlebier ved lindetræerne skyldes. Man er dog kommet en nærmere en forklaring. Blandt andet har man fundet ud af, at fænomenet ikke sker ved alle arter af lind. Det er især sølvlind (Tilia tomentosa) der forbindes med bidød herhjemme. Sølvlind blomstrer senere end de andre arter af lind og på et tidspunkt, hvor det generelt er sværere for bierne at finde andre nektarkilder.
Det har vist sig, at i tørre perioder og i slutningen af blomstringen, producerer sølvlind meget lidt nektar. Det til trods, fortsætter humlebierne og til dels også honningbier, med at søge mod lind også hvis der er alternative nektarkilder i området. Man mener, at svaret skal findes i den kraftige duft som lindetræet udsender i blomstringsperioden og derved drager bierne til sig. Bierne dør simpelthen af sult, da de forbruger mere end de indsamler. Humlebierne er mere udsatte end honningbierne, da de ikke samler forråd hjemme i boet som honningbierne gør.
Lind:
Lind er meget populær i særligt byerne og siden middelalderen er der blevet plantet lindetræer rundt om i Europa for at give nektar til honningbierne. Lind er nemlig en god nektarkilde og en rimelig pollenkilde.
Andre afprøvede teorier:
Insektgifte.
Teorien om, at de døde bier under lindetræerne skyldes insekticider kan måske være årsag i enkelte tilfælde. Lindetræer er meget modstandsdygtige overfor både skadedyr og tørke men alligevel kan de risikere større angreb af bladlus. Her kan det være nødvendigt, at benytte insekticider. Giften er fundet i enkelte tilfælde hos døde bier, men langtfra i alle og da bidød under lindetræer er observeret helt tilbage i 1600-tallet, længe før neonikotinoider kom på markedet kan det ikke være den eneste forklaring på fænomenet.
Naturlig død.
Normalt blomstrer sølvlind fra midt i juli til start august (i varme somre lidt tidligere). Det er i samme periode, at mange arter af humlebier dør naturligt og flere har foreslået, at det er helt naturligt, at bierne dør. En tysk undersøgelse af over 4000 døde humlebier, der blev indsamlet under lindetræer viste, at det kun var 6 % af bierne der var gamle og slidte. Teorien om naturlig død passer altså heller ikke på den store mængde døde bier.
MR/
Kilde:vildebier.dk, danmarkshumlebier.blogspot.com
