Langt færre ulve end antaget i den danske natur!

Måske har der kun været enkelte ulve i Danmark viser nye dna-undersøgelser. Foto: Outdoorsmann, Dreamstime.com.
Måske har der kun været enkelte ulve i Danmark viser nye dna-undersøgelser. Foto: Outdoorsmann, Dreamstime.com.

Fra 1 til 40 ulve på under tre år! Sådan lød det i sommeren 2015. Den 9 februar 2016 blev antallet så næsten halveret til omkring 20 individer – og i nu er det antal yderligere reduceret til blot 2-6 vilde ulve i herhjemme.

Ulv, hund eller ræv.
Hvordan kan man tage så meget fejl? Det spørgsmål er der nok mange der stiller i denne tid.
Der være flere forklaringer i spil, men en af dem er måden hvorpå de indsamlede data er behandlet. Det er DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet som i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus har registreret og efterprøvet ulveobservationerne. Det er oftest ekskrementer, der DNA-testes. De danske analysemetoder fanger dog kun ulv og hund og de kan være meget svære at skelne imellem. Endvidere er der noget som tyder på, af mange af de mulige ulve-lorte i stedet for har været ekskrementer fra ræve eller katte.

Statens Naturhistoriske Museum har undersøgt de tidligere dna-testede ekskrementer.
Nu har Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet udført nye dna-analyser og de finder kun ulve-dna i under én procent af de indsamlede ekskrementer. Til sammenligning fandt DCE i Aarhus ulve-dna i mindst 50 procent af deres tilsvarende analyser.
DCE har også sendt 50 prøver af ekskrementerne til DNA-laboratoriet på Senckenberg Forschungsinstitut und Naturmuseum i Frankfurt for at få dobbelttjekket analyseresultaterne. Hvor DCE fandt ulv i 20 tilfælde har de tyske forskere kun fundet ulv i 2-6 af prøverne!

Ulven indvandrer i langsommere tempo
Den først antagede eksplosion i antallet af ulve i Danmark delte ikke blot befolkningen op i ulvehadere og ulveelskere, men førte også meget andet med sig. Eksempelvis blev der i Naturstyrelsen oprettet en ulve-taskforce og der har været et stort antal borgermøder over hele landet med repræsentanter fra både landbruget, jægerne, forskere og ikke mindst bekymrede borgere. Både tilhængere og modstandere har ladet sig rive med af ”ulvestemningen” som nu viser sig at være noget ude af proportioner.

Antallet af ulve i Danmark har ikke kun betydning rent videnskabeligt, men nu da det ser ud til at ulven integrerer sig i et noget langsommere tempo i den danske natur, giver det måske plads til en bedre debat, formidling og tilvænning i befolkningen.
MR/

Kilde: danarige.dk/Rune Engelbreth Larsen, dr.dk, jp.dk

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE