Langnæbbede myrepindsvin måske alligevel ikke uddød i Australien.

Myrepindsvin troet uddød siden istiden!

Det langnæbbede myrepindsvin kendes fra urgamle australske klippemalerier og fossilfund, men menes at være uddød i Australien siden istiden. Nu tyder et fund – ikke i Australien, men i gemmerne i Naturhistorisk Museum i London, på noget andet. Myrepindsvinet er en af jordens mest særprægede pattedyr og sammen med næbdyret de eneste pattedyr, der lægger æg.

Det landnæbbede myrepindsvin lever måske stadig i Australien. Foto: Wikipedia.

Fundet i museums arkiv.
Gennem tiderne har forskere, opdagelsesrejsende og videnskabsmænd indsamlet næsten alt fra naturens verden til museer og private samlinger. Således også biologen John T. Tunney, der i 1901 var på en ekspedition i West Kimberley regionen i det nordvestlige Australien. Han indsamlede mange forskellige arter, særligt sommerfugle, men også et eksemplar af det langnæbbede myrepindsvin.

Hele samlingen blev i 1939 overdraget til Naturhistorisk Museum i London. I alle årene har Tunneys myrepindsvin haft en skjult tilværelse i museets enorme arkiv, indtil det fornylig blev opdaget og studeret nærmere. Dyret man mente forsvandt ved sidste istid, levede altså, efter alt at dømme stadig i Australien for 100 år siden. Spørgsmålet er om arten stadig er derude? Det skal nye, australske ekspeditoner kortlægge.

Kilde: WildlifeExtra.com

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder