Lad salaten og radissen gro i stok

Har man plads i et hjørne af køkkenhaven kan man få fine og spændende blomster ved at lade flere af de traditionelle afgrøder gro i stok og sætte blomst. Normalt rykker vi radisserne op når de er blevet for store – ligesom salaten heller ikke er god i madskålen, hvis den er blevet grov og groet i stok. Til gengæld har flere af de afgrøder vi sætter i køkkenhaven nogle spændende blomster og hvis et hjørne af køkkenhaven eller et særligt bed for lov at udvikle sig, kan det give sjove resultater. Dertil kommer at man får en helt nyt billede og indsigt i de grøntsager, der traditionelt kun kendes i et yngre stadie. At planterne får lov at udvikle sig frit betyder dog ikke at vi ikke høster af dem. Vi høster fortsat af radisserne og nipper af salaten, men lader nogle stå til planternes slutstadie.

Blomstrende ruccola-salat. Til venstre ses en larve af natsværmeren haveugle.
Ruccola-salat i blomst. Til venstre ses en larve af natsværmeren haveugle.
Sommerfuglelarverne får lov at boltre sig
Normalt er sommerfuglelarverne ikke velkomne i køkkenhaven. Et par mejsekasser strategisk placeret i nær-heden af haven rydder dog de fleste larver, imens de øvrige manuelt luges fra med hænderne. Et sted får som-merfuglene dog lov at være; nemlig det hjørne, hvor afgrøderne får lov at udvikle sig frit og gro i stok og sætte blomster. Her har larverne frit spil og er et spændende vindue til havens fuldstændige, frie udvikling.
Radisseblomster. Til højre en blomstrende porre, der er meget populær hos insekterne.
Radisseblomster i sart pink. Til højre en blomstrene porre, der er meget populær hos insekterne.

Ugens mest læste

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...