Kystbyggeprojekter risikable for investorer

storm_vestkystmole
Den jyske vestkyst ved Vorupør, fotograferet en oprørt sommerdag 2015.

V-regeringens omstridte kystbyggeprojekter ligger så udsatte, at de ikke er garanteret stormflodssikring. Det skriver dr.dk.

I følge Finans, Jyllands-Postens erhvervsmedie, er regeringens kystbyggeprojekter i risiko for at løbe ind i problemer, inden de for alvor er kommet i gang.

Finans skriver at flere af projekterne ligger så udsat for havets kræfter, at projekterne ikke kan være sikre på at være dækket af stormflodsordningen, som udbetaler økonomisk kompensation ved stormflod og oversvømmelser. Sådanne skader er ikke dækket af private forsikringsselskaber. Dermed kræver det særlig risikovillige investorer, der både skal gå op imod den folkelige modstand mod byggeri i kystzonen (over 100.000 danskere har skrevet under på at de danske kyster og strande som hidtil bør friholdes for byggeri og privatisering. red.), men også acceptere ikke at få dækning ved altødelæggende stormskader. Dertil kommer at de ventede havstigninger allerede i dette århundrede vil påvirke langsigtede investeringer. DMI vurderer på baggrund af den hidtidige forskning, at det bedste bud for stigninger i havniveauet omkring Danmark i slutningen af dette århundrede når 0,3-0,6 meter højere end i dag.

Annonce

Hvis et projekt ikke er dækket, vil realkreditselskaber være meget varsomme med at låne penge ud“, siger direktør Karsten Beltoft, Realkreditforeningen til Finans.
/JN

Kilde: Dr.dk, Klimatilpasning.dk.

Annonce